Alone [Seuls] – Anmeldelse (4/6)

Alone er en af de absolut bedre ungdoms sci-fi film, vi har set længe. Den har en stil, der minder mere om eventyr og fantasy, men hvor den simple historie altid er i centrum.

Alone (org. titel Seuls) er baseret på en tegneserie, men det er egentlig ikke noget, man tænker over, når man ser den. Vi følger primært Leila (Sofia Lesaffre), der vågner en morgen og er helt alene. Hendes forældre er væk, og overalt står husene tomme, og biler er efterladt. Selv motorvejen er bare fyldt med biler, hvor dørene står åbne og ikke en sjæl er i nærheden.

Heldigvis er Leila dog ikke helt alene. Hun finder Camille (Kim Lockhart) og Terry (Jean-Stan Du Pac), der også er fremmede, der blot har mødt hinanden. De beslutter sig hurtigt for at holde sammen, og Leila bliver den naturlige leder, da hun er den ældste.

Vi taler dog ikke om tre teenagere, men derimod nærmere to børn og så Leila, der nok er omkring 16 år. Alone er altså intet teenage-drama, men nærmere noget, der smager af et Spielberg-eventyr – tilsat ret uhyggelige virkemidler undervejs.

Det universelle mareridt

De fleste kan nok forholde sig til den mareridtsagtige tanke om at være helt “Palle alene i verden”. Relativt hurtigt finder det lille trekløver frem til yderligere to unge mennesker. Begge er teenagere, men fra to vidt forskellige verdener. Den ene er en ung sort mand på omkring 18 år. Den anden en rigmandssøn, der er på Leilas alder.

Der går naturligvis ikke længe, før teorierne begynder at komme i vælten. Zombier kommer hurtigt på banen, men som de bliver enige om; Så ville der være lig i gaderne. Og i øvrigt også en masse levende døde, der jagtede dem. Andre idéer er virus-udbrud eller en atombombe trussel, som krævede en evakuering af byen. Uanset scenariet forstår ingen af dem dog, hvorfor de er blevet efterladt.

Bare rolig, dette er ikke How It Ends om igen. Der kommer en afklaring, og som publikum får man kendskab til hele sammenhængen. Til gengæld slutter filmen også på en måde, så den sagtens kunne få en opfølger.

Nu er Alone altså også baseret på den fransk-belgiske tegneserie Seuls, hvor der er planer om i alt 20 bind. Så mon ikke der er nok kød på den historie til, at de kunne lave flere film, hvis der kunne være interesse (læs: penge!) i det?

Skønne unge skuespillere

En film som Alone ville aldrig fungere, hvis ikke man fandt de rette ungdoms-skuespillere. Heldigvis har de formået at finde et virkelig stærkt cast. Især Sofia Lesaffre, der spiller den afgørende rolle som Leila, er virkelig imponerende.

Hun er effektiv og målrettet, men formår også at have hjertet med. Desuden starter filmen med at vise hende som gokart racerkører, så gruppen har en sej pige, der kan køre alle de biler, der nu står tomme.

Derudover må især også Jean-Stan Du Pac, der spiller den yngste i gruppen som “Terry”, fremhæves. På intet tidspunkt skal han gøre noget dumt, selvom han er den yngste. Det er tydeligt, at de alle forstår, hvor mærkelig og alvorlig situationen er. Det samme gælder Kim Lockhart, der spiller Camille. Hun er lige på kanten til at være teenager, men har stadig en uskyldig sødme som sin primære rettesnor.

Helt grundlæggende var det befriende, at de unge mennesker i Alone fik lov til at være relativt fornuftige. Der er intet pubertetsflip eller teen-drama, som vitterlig heller ikke have gjort noget godt for historien. Var dette en amerikansk film, så skulle der uden tvivl have været de store romancer. Men helt ærligt, filmens historie udspiller sig over få dage. Mon ikke der er andre ting, der fylder mere, når man pludselig har mistet alle, man kendte.

Perfekt ferieunderholdning

Dette er en super familiefilm, hvis bare alle i familien er med på, at der tales fransk. Der er noget uhygge, men det er mere spændingen, der fylder. Den nye gruppe venner finder hurtigt en rytme og forsøger at skabe sig et lille hjem, selvom de forventer, at alle de andre snart kommer tilbage.

Der er måske lige en del, der skal forklares mod slutningen, så den er nok for stor en mundfuld for nogle. For mig mindede den bare om de gode gamle Spielberg-film. Den slags hvor børnene er i fokus og får lov til at vise, hvor meget de egentlig selv kan.

Ja, faktisk også lidt i stil med It, hvor selv børn, der ikke kender hinanden, kan finde sammen og danne bånd hurtigt. Selvom der altså ikke er nogle klovne eller andre mærkelig børnemordere i Alone. Det er ikke dén slags film, så forvent mere fantasy sci-fi thriller.

Lavet af gyser-instruktør

Alone er dog instrueret af David Moreau, der tidligere lavede Them (org. titel Ils), som er en ret solid gyserfilm fra 2006. Og vi indrømmer gerne, at dette alene var grund nok til, at vi skulle se denne film.

Efter Them lavede Moreau nemlig den amerikanske remake af The Eye i 2008. Han er med andre ord helt hjemmevant i horror-genren, og plejer altså at lave film, man som minimum bliver godt underholdt af. Lige med denne film, så er det dog klart mere en ungdomshistorie end gys og gru.

David Moreau har da også været med til at skrive manuskriptet, så det er tydeligvis en historie, han har brændt for. Herfra anbefaler vi den også gerne som en god film at hygge med – selvom slutningen uden tvivl vil dele vandene lidt.

FAKTA

Genre: Fantasy, Science fiction
Instruktør: David Moreau
Medvirkende: Sofia Lesaffre, Stéphane Bak, Jean-Stan Du Pac, Kim Lockhart, Renan Prévot, Paul Scarfoglio

PLOT: 16-årige Leila vågner sent, som hun gør alle andre morgener. Men i dag er der ingen, som fortæller hende, at hun skal se at komme op. Hvor er hendes forældre? Hun hopper på cyklen og kører gennem kvarteret – det er helt tomt. Alle er forsvundet. Leila begynder at tro, hun måske er den eneste overlevende efter en uforklarlig katastrofe, men pludselig møder hun fire andre teenagere – Dodji, Yvan, Camille og Terry. Sammen forsøger den lille gruppe at forstå, hvad der er sket, alt imens de lærer hvordan de skal overleve – men er de virkelig alene?