DIE ONTWAKING er en ny thriller på Netflix. Filmen er fra Sydafrika og handler om en seriemorder, der er fascineret af kvindehud. Man kan kalde den en krydsning mellem Psycho og Ondskabens øjne. Læs mere i vores Die Ontwaking anmeldelse her!

Die Ontwaking er en ny thriller på Netflix, der handler om en seriemorder, og den er baseret på en bog. Den foregår i Sydafrika og er derfor på afrikaans. Hvis du lige har set Netflix horrorserien Ares, lyder sproget nok lidt bekendt.

Læs også: Vores anmeldelse af den hollandske Netflix horrorserie ARES >

Den serie var hollandsk, og afrikaans er primært baseret på hollandsk, selvom sproget har udviklet sig gennem årene. Det føles dog lidt mærkeligt at se en thriller, der foregår i Sydafrika, og man næsten kun ser hvide mennesker. Man ser helt klart flere sorte i Ares, der foregår i Europa. Apartheid er måske nok forbi, men følgerne deraf er stadig meget tydelige.

Det skal ikke påvirke vores holdning til denne nye film på Netflix, men man glemmer bare, hvor den egentlig foregår.

Psycho møder Ondskabens øjne

Selve plottet i Die Ontwaking kan beskrives som en krydsning mellem Psycho og Ondskabens øjne. Den handler i hvert fald om en fascination af mor, kombineret med lysten til kvindehud. Bare rolig, denne film er dog stadig sin helt egen.

Ligesom i Psycho møder vi her seriemorderen Abel (Gys de Villiers) fra starten af filmen. Vi ved også ret tidligt i historien, at han er en seriemorder. Filmen handler altså ikke om at finde ud af, hvem morderen er. Fokus er på at følge politiet, der jagter morderen.

Og det er altså ikke CSI, vi har med at gøre. Politiets ressourcer er sparsomme, så de kigger derfor hele tiden på de forkerte mistænkte. Det er lidt frustrerende indimellem, men nok også et langt mere realistisk indblik i politiets arbejde.

Ganske som i Ondskabens øjne er vores ledende efterforsker også en ung kvinde. Ella (Juanita de Villiers) kæmper mange kampe i dagligdagen, da halvdelen af hendes kollegaer gør det ret tydeligt, at de ikke synes, hun har det, der skal til. Der er dog heldigvis andre, der er hjælpsomme og positive – bl.a. hendes chef.

Derudover er der en ung sort mand (ja ja, der er få med), der er meget hjælpsom. Han hedder Jimmy (Bradley Olivier) og kender nok til meget af det, hun skal gå igennem i hverdagen. Godt nok er kvinder ikke en minoritet, men så igen, det er sorte mennesker heller ikke i Sydafrika. Tværtimod. Begge grupper kæmper dog for at slippe de pladser, de tidligere har haft i samfundet.

Die Ontwaking – Anmeldelse | Netflix Thriller

Slutning af Die Ontwaking (ingen spoilers)

Da vi ved, hvem seriemorderen er fra starten af, er slutningen ikke så overraskende igen. Der er dog elementer, der vil irritere dig – det var der i hvert fald for mig. Især når det gælder, hvordan hovedkarakteren, Ella, bliver behandlet i slutningen af Die Ontwaking. Eller rettere, hvordan hun pludselig agerer lidt anderledes end tidligere i historien.

Men det, der virkelig fungerer for Die Ontwaking, er de gode karakterer. Især Gys de Villiers i rollen som seriemorderen Abel. Han er så mærkelig og en virkelig skæv karakter. Han er lige den type, man ville mistænke. Men han er også en fyr, som man ville dømme til at være mærkelig, men ikke farlig.

Og dér ville du tage helt fejl!

Det skal også siges, at den allersidste scene i Die Ontwaking føles helt rigtig, så den del var jeg også ret glad for. Die Ontwaking er ingen perfekt film, men den leverer en seriemorder-fortælling på en lidt anderledes og skæv måde, der smager af social-realisme. Dog uden at det bliver hovedhistorien.

Die Ontwaking – Anmeldelse | Netflix Thriller

Se Die Ontwaking på Netflix nu!

Die Ontwaking er instrueret af Johnny Breedt, som også har skrevet manuskriptet, der er baseret på en roman af Chris Karsten. Dette er første gang Johnny Breedt har skrevet og instrueret en film, så det er faktisk et ret imponerende resultat. Han er dog heller ikke helt ukendt med filmproduktioner.

Johnny Breedt har nemlig været Art Director og Production Designer på ret mange film. Det gælder ikke mindst ret ikoniske genrefilm som remaken The Last House on the Left (2009) og den ret fantastiske Chronicle (2012).

Hvis du er til en god seriemorder-film, hvor seriemorderen rent faktisk er en mærkelig snegl – og ikke bare en charmerende “hiding in plain sight”-type – så er Die Ontwaking værd at se. Den er helt overordnet en underholdende omgang, og så er spilletiden på lige omkring halvanden time blot endnu et plus.

Die Ontwaking skulle oprindeligt have haft premiere tilbage i starten af januar, men der kom den bare aldrig. Så i tirsdags (20. januar, 2020) var den meget kortvarigt på Netflix. Der så vi den helt tilfældigt, og det var nok meget heldigt. Den blev nemlig ret hurtigt derefter trukket væk fra streamingtjenesten igen.

Nu er Die Ontwaking så udkommet på Netflix (igen) her den 24. januar, 2020. Det var da også den nye premieredato, som oplyst af Netflix selv.

FAKTA

Instruktør: Johnny Breedt
Medvirkende: Gys de Villiers, Juanita de Villiers, Jaco Muller, Armand Aucamp, Bradley Olivier, Paul Eilers, Gérard Rudolf

Plot

En uerfaren kriminalbetjent deltager i en desperat eftersøgning af en sindssyg seriemorder, der er sygeligt besat af huden på unge kvinder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.