HATCHING er en ny gyserfilm i biografen herhjemme. Filmen er fra Finland og byder både på body horror og monsterfilm. Med andre ord er sproget ikke så vigtigt og burde ikke være en barriere. Det er det visuelle guf, det får denne film til at fungere. Læs vores fulde Hatching filmanmeldelse her!
HATCHING er en ny gyserfilm fra Finland (med originaltitlen Pahanhautoja). Det er en smuk film rent visuelt, og den byder både på klassisk gys i form af et monster og body horror elementer. Det betyder, at det ikke gør det store, at filmen foregår på finsk, da dialogen ikke er det vigtigste.
Du kan næsten (men også kun næsten) se filmen uden undertekster og stadig forstå det meste af hvad, der foregår. Når det så er sagt, er det dialogen, der giver nogle brutale nuancer, som du ville gå glip af. Især når det gælder forholdet mellem mor og datter. Så det er ikke fordi, det er irrelevant for at få den fulde historie.
Læs videre på vores spoilerfri Hatching filmanmeldelse nedenfor.
Kort og brutal
Spilletiden for Hatching er lige under 90 minutter (1 time og 26 minutter for at være helt præcis). Det betyder, at det er en kort og brutal historie. Som vi også har set det i andre nordiske produktioner for nyligt, så er dyremishandling (endnu engang) en del af historien. Det er dog ikke lige så slemt, som det var i De uskyldige.
Her i Hatching ser vi nemlig resultatet af dyremishandlingen i stedet for selve mishandlingen. I hvert fald i de fleste tilfælde.
Selve plottet i Hatching er dog mere fokuseret på mennesker. At skade dyr er kun én måde at vise “menneskets natur” i denne film, så det giver mere mening i dette tilfælde. Jeg kunne dog stadig godt have været det foruden, men det er nok mere et spørgsmål om præference.
Det meste af spilletiden i Hatching handler om en ung pige og hendes plads i verden – eller nærmere hos hendes familie. Ifølge instruktøren handler Hatching om “kærlighedsløshed, der skaber et monster”, hvilket giver rigtig fin mening for mig.
Forhåbentlig ser du det på samme måde, når du har set denne film.
Historien er reelt meget lille, og jeg vil ikke give nogle spoilers her, så der er ikke meget mere, jeg kan sige. Men hvis du kan lide en god “creature feature” eller body horror historie (og ikke er for sart omkring blod og opkast), så burde dette være en film for dig.
Se Hatching i biografen
Hanna Bergholm er instruktøren af Hatching, som er hendes spillefilmsdebut. Hun har tidligere lavet en del kortfilm siden 2005. Hun skrev og instruerede endda en tv-serie baseret på én af hendes kortfilm.
Manuskriptet er skrevet af Ilja Rautsi, der har skrevet nogle kortfilm med fantastiske titler. For eksempel Spandex sapiens (2015), Helsinki Mansplaining Massacre (2018) og Night of the Living Dicks (2021). Hendes 2018 kortfilm sikrede hende endda en pris ved både Brooklyn Horror Film Festival og San Sebastian Horror and Fantasy Film Festival.
Hatching beskrives [af instruktøren] som en genrefilm, der kan ses af både fans af mørke historier og dem, der er bange for at se gyserfilm.
Jeg er ikke sikker på, at dem jeg kender, der ikke kan lide at se gyserfilm, ville kunne klare de mere grafiske dele af denne film. Eller rettere, jeg er 99,99% sikker på, at de ville sidde med en pude foran ansigtet flere gange undervejs. Men derudover kan jeg godt se hendes pointe, og nu kan vi jo heldigvis godt lide gyserfilm!
Hatching har premiere i de danske biografer den 19. maj 2022.
FAKTA
Biografpremiere: 19. maj 2022
Instruktør: Hanna Bergholm
Medvirkende: Siiri Solalinna, Sophia Heikkilä, Jani Volanen
Plot
Den 12-årige skolepige og gymnast Tinja gør alt for at behage sin mor, der lever og ånder for at kunne præsentere det pletfri glansbillede af den perfekte kernefamilie på sin blog. En dag finder Tinja en såret fugl i skoven og beslutter sig for at tage dens mærkeligt udseende æg med hjem. Hun gemmer ægget på sit værelse og holder det varmt, men da det pludseligt klækkes, dukker der et underligt væsen frem, der skal vise sig ikke bare at blive Tinjas bedste ven, men også hendes værste mareridt…
