For pokker, hvor vi har glædet os til at se Horns! Vi har begge læst bogen med stor begejstring, og derfor var det en fantastisk glædelig nyhed, da vi så, at den ville blive filmatiseret og endda med Alexandre Aja (Piranha 3D, Mirrors, The Hills Have Eyes, Haute tension) som instruktør. Og så smed de lige Daniel Radcliffe ind som hovedrollen, hvilket også var en positiv overraskelse, da vi har været glade for hans arbejde i vores lille genre, ligesom det indledende teaserbillede fra filmproduktionen, så helt rigtig ud.

Desværre skete der lige præcis det, som vi frygtede; Filmen Horns fik meget svært ved at leve op til bogen. Vi har lidt som hovedregel, at hvis vi overvejer at læse en bog, men ser at den er planlagt til filmatisering, så ser vi filmen først og læser bogen bagefter.

På den måde får man ofte en god filmoplevelse, og derefter en lækker bonus i form af “writer’s cut”, når man læser bogen og får en masse ekstra information om alle karakterne. Omvendt, så sker der ofte det, at hvis man har læst en bog og senere ser filmatiseringen, så føler man et afsavn, når visse elementer af historien er blevet valgt fra.

Gode skuespilpræstationer i Horns

Radcliffe leverer en præstation som Ig, der for mig er fuldstændig i tråd med bogen, så den rammer godt plet. Det samme gælder faktisk langt de fleste karakterer, så jeg har ikke en finger at sætte på selve skuespillet eller historien som helhed.

Både Juno Temple som Merrin og Kelli Garner som Glenna bør dog fremhæves som højdepunkter. Til gengæld var det et kæmpe minus for mig, at man får alt for lidt baggrundsinformation om den sande skurk i historien, når man ser filmen. Her fremstår han bare som en lidt ærgerlig eksistens, der egentlig er en fin fyr (og lidt for pæn og normal i forhold til bogen), men egentlig bare jaloux og bitter. I bogen får man til gengæld langt mere af hans historie, og han er i virkeligheden en dybt sadistisk stjerne-psykopat.

Derudover er der for mange andre biroller og -historier, som er skåret fra, der ellers viser både det gode og dårlige i mennesker. I denne filmatisering får vi dog primært de dårlige (men samtidig er de virkelig grimme skåret fra), og det er virkelig ærgerligt, da den oprindelige historie har langt mere kant. Men filmen varer trods alt knap to timer, så vi skulle nok ud i en miniserie for at få plads til det hele. Det resulterer dog alligevel i, at vi kun ender med en film, der lander på 4 fine splatter.

Det skal dog siges, at havde vi ikke læst bogen, så var den måske kommet op på 5 splatter. Udfordringen er bare, at bogen er 6 horribelt lækre splatter værd, og det kan filmen slet ikke leve op til. Har du ikke læst bogen, så se endelig filmen først og læs så bogen bagefter, så du forhåbentlig bliver optimalt begejstret for begge dele.

Fakta

DVD-premiere: 9. oktober 2015
Genre: Horror, Drama, Fantasy
Instruktør: Alexandre Aja
Medvirkende: Daniel Radcliffe, Juno Temple, Max Minghella, Joe Anderson, Kelli Garner, Heather Graham, David Morse, Kathleen Quinlan, James Remar m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.