Selvfølgelig er Inferno mere thriller end gys. Der er dog alligevel solide mængder gys i filmen – præcis som i bogen. Filmen er desværre bare ikke en specielt god thriller!

Hvis man har læst Dan Browns bog Inferno, så er det meget svært ikke at medgive, der er tale om en gyser.

Bevares, det er naturligvis en thriller med et spændingsplot i første omgang. Det gælder også filmen.

Men vi taler immervæk stadig om et plot, hvor en verdensomspændende virus – der har til formål at halvere jordens befolkning – truer os alle.

Især første halvdel af filmen Inferno bærer også tykt præg af gyset og gruen ved denne risiko. Det er voldsomt og uhyggeligt på alle måder.

Til gengæld halter det noget mere med anden halvdel af filmen, hvor tempoet trækkes ud flere gange. Og har man læst bogen, så tror jeg ikke, man bliver synderlig imponeret af slutningen.


Har du læst bogen, så prøv at glem det meste

Desværre har jeg læst bogen for nyligt, og det ville jeg egentlig ønske, jeg ikke havde. Både fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt man kan følge med i selve historien, men også fordi jeg synes, der mangler alt for meget. Både i forhold til historien og i forhold til plottet. Men faktisk især i forhold til karaktererne.

Inferno

Deres udseende er beskrevet ret tydeligt, og de tre centrale kvindelige karakterer ser absolut ikke ud som i bogen. De er faktisk alle sammen blevet gjort langt mere mainstream, og det fjerner en del kant og spænding.

I øvrigt var man meget stolt af det multi-kulturelle cast, men man var tydeligvis ikke så fandens fokuseret på, om folk kunne sige replikker på et forståeligt engelsk. Det er i hvert fald uhyggeligt tydeligt, at der er tilføjet dialog efterfølgende. Både af skuespillerne selv og – formentlig – også af andre, der kan tale engelsk, når den castede skuespiller ikke kunne.

Hele klangen af dialogen vælter rundt, og (igen!) fjerner det fokus, og vi rives ud af illusionen. Selv musikken, der er af Hans Zimmer, kammede nærmest over i noget, der virkede pladder-romantisk flere gange.

Tom Hanks og Felicity Jones

Inferno byder på en stærk indledning, men en sløv afslutning

Det lyder alt sammen meget skidt, men det er faktisk ikke helt så slemt. Der er nemlig virkelig gode passager. Det virker bare som om Ron Howard – der også instruerede de to foregående Dan Brown filmatiseringer – har skiftet fokus og stil lidt for mange gange undervejs. Fra det grynede og voldsomme, der dog har lidt for store mængder CGI, til noget der bliver helt generisk thriller-pænt.

Og CGI delen kan i øvrigt sagtens accepteres, da vi ved, det er et mareridt, vi ser på. Måske synes jeg bare starten af filmen er bedst, fordi den følger bogen Inferno meget slavisk… det holder dog ikke meget mod slutningen.


Jeg elsker Tom Hanks. Ja, så er det sagt! Jeg har altid været vild med ham fra hans tid i komedier over til de tungere roller i Philadelphia og Saving Private Ryan. Men af en eller anden årsag, så er det bare ikke videre spændende, når han skal spille Dan Browns karakter Robert Langdon. Jeg ved ikke hvem, der skulle gøre det bedre, for måske karakteren bare blegner i forhold til alt det, der foregår omkring ham.

To af de vigtigste karakterer spilles af Felicity Jones og Ben Foster. Begge er fantastiske skuespillere, men deres karakterer i Inferno er – i modsætning til bogen – direkte kedelige. Så er det svært at falde i svime over noget skuespil.

Tom Hanks og Sidse Babette Knudsen

Sidse Babett Knudsen løfter niveauet for hele filmen

Til gengæld er vores egen Sidse Babette Knudsen simpelthen fantastisk. Og heldigvis er det ikke bare min nationale stolthed, der skinner igennem her. Selv Variety har nemlig specifikt fremhævet netop hendes præstation, og er glad for, at man lige nu ser hende overalt (eksempelvis i Westworld). Der er så meget nerve og kant i selv de korteste scener med hende. Man sætter sig lige op i sæddet og makker ret, når hun med en varm, men kontant beslutsomhed siger til sine folk: “I need better from everyone! Better!”

Har du læst bogen, og var – som jeg – meget begejstret, så skal du nok skrue ned for forventningerne. Og prøv gerne at glemme detaljer om både plot og karakterer. Der er alligevel ikke meget, du vil kunne genkende i filmen.

Selvom det bliver til fire respektable splatter, så er det altså 4 små splatter, der er faretruende tæt på at være tre. I virkeligheden er det nok især Sidse Babett Knudsens ekstremt solide præstation, der gør, at jeg ikke kan få mig selv til at nøjes med de tre. Hun er sgu fantastisk, og ja, hun er faktisk mere end rigelig grund til at se Inferno.

Fakta

Biograf-premiere: 13-10-2016
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Ron Howard
Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Tom Hanks, Felicity Jones, Omar Sy, Irrfan Khan, Ben Foster m.fl.

Resumé
I thrilleren ‘Inferno’ vågner professoren Robert Langdon op på et hospital i Firenze med hukommelsestab. Der går dog ikke længe, før det går op for symbolforskeren, at han er centrum for en menneskejagt. Med lægen Siennas hjælp prøver Langdon at undslippe en ukendt fjende. Samtidig må han løse den mest indviklede gåde, han nogensinde har oplevet, inden det er for sent.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.