Jurassic World 2: Fallen Kingdom byder både på action, gys og et par hjerteskærende øjeblikke. Filmen har næsten en Marvel-vibe, der faktisk klæder dette univers. Og se den nu for pokker i biografen!

Jurassic World 2: Fallen Kingdom skal altså ses i biografen. En T-Rex er ikke helt lige så imponerende på den lille skærm, så lad os bare slå fast, at dét her er en film, du bare må se på det store lærred. Desuden er den anden film i Jurassic World-trilogien betydeligt mørkere og generelt mere dyster, hvilket også fungerer ekstra godt i biografmørket.

filmen takler også nogle meget virkelige problemstillinger omkring, hvordan mennesket konstant udnytter naturen. Og fokus er – endnu engang – på vores misforstået selvtillid, der skaber en tro på, at vi har kontrol over naturen.

Allerede fra første Jurassic Park film ved vi, at det er ikke mennesket, der bestemmer eller styrer en dyt. “Life finds a way” som Dr. Malcolm siger i form af Jeff Goldblum, der gentager rollen i Jurassic World 2: Fallen Kingdom. Dog kan hans deltagelse i filmen bedst beskrives som en cameo.

 Jurassic World: Fallen Kingdom starter fantastisk!

Jeg elsker, når en film starter vildt og voldsomt. Det er et effektivt trick til at hive publikum væk fra hverdagen og kyle os direkte ind i dinosaurernes gab.

Jurassic World 2: Fallen Kingdom starter filmen med, at et hold tager tilbage til Isla Nublar. Stedet er fuldstændig smadret efter hændelserne i første Jurassic World film, men der er naturligvis stadig mennesker, der gerne vil høste lidt dino-DNA.

Okay, vi ved jo alle sammen, at det går galt for det udsendte hold, men derfor er det stadig fantastisk at opleve præcis, hvordan det sker. Denne indledning viser også med al tydelighed, at Jurassic World 2: Fallen Kingdom er betydeligt mere dyster og grum end dens forgænger.

Alene hele den indledende micro-historie er hele biografbilletten værd. Den er også i dén grad inspireret af gyser-virkemidler. Som gyserfan vil du derfor føle dig helt hjemme. Og ja, det betyder også, at du kan gætte meget på forhånd, men så kan du nyde at se alle de andre i salen reagere.

Filmen er instrueret af J.A. Bayona, der bl.a. har lavet den fantastiske gyserfilm Børnehjemmet. Så det er ikke så mærkeligt, at gyset har fået mere fokus.

Jurassic World: Fallen Kingdom

Husk lige Kleenex

Derudover får vi også – på flere måder – lov til at opleve dinosaurerne som levende væsener. Om det er de kødspisende “monstre” eller blide vegetarer, så har de alle deres plads i denne verden, efter mennesket har bragt dem tilbage.

Som vi har oplevet det i nærmest alle film i Jurassic-franchisen, så er der en kritik af menneskets forhold til naturen. I begge Jurassic World film er det blevet til et udpræget fokus på vores forhold til dyr. I særdeleshed hvordan vi udnytter og piner dyr, fordi vi kan.

Der er især én virkelig hjerteskærende scene, når vi forlader Isla Nublar i forbindelse med et vulkanudbrud. Der kan man godt have et Kleenex ved hånden, hvis man er dyreelsker.

Og så bør man også huske på, at T-Rex faktisk har reddet mennesker i samtlige film – nogle gange mere indirekte end andre. På den måde har Tyrannosaurus Rex fået samme karaktertræk som både King Kong og Godzilla. Det er måske ikke fordi, nogen af dem ligefrem er glade for mennesker, men de redder os, når andre monstre angriber os.

Jurassic World: Fallen Kingdom

Bedre end første Jurassic World? Ja, det er den faktisk!

Der var momenter i første Jurassic World, der irriterede mig, og det synes jeg, der er rettet op på i denne film. Det kan i øvrigt anbefales at se den første Jurassic World, inden du ser Jurassic World 2: Fallen Kingdom. Det er på ingen måde et must, men vi genså forrige film aftenen inden pressevisning for opfølgeren, og det gjorde klart at vi bedre kunne fange detaljer i denne film.

I første film så vi, hvordan Owen (Chris Pratt) arbejdede med en velociraptor ved navn Blue. Det endte faktisk med, at både Blue og gode gamle T-Rex var med til at redde dagen i Jurassic World. Vi får (naturligvis) lignende øjeblikke i Jurassic World 2: Fallen Kingdom, men på en ganske anderledes måde.

Desuden nyder denne film godt af, at der kun er ét barn, og hun er ikke så meget i fokus. Selvom den erfarne filmfan lynhurtigt vil lure, hvordan hun passer ind i historien – jeg gættede det fra første gang, hun blev omtalt, og er helt sikkert ikke alene om det.

Desuden er både Bryce Dallas Howard og Chris Pratt i hopla igen. Jeg synes faktisk, de fungerer bedre i denne end i den forrige film.

Derudover er der kommet to unge voksne, der spiller afgørende roller. Den ene er dyrelægen, Zia Rodriguez (Daniella Pineda), og den anden er systemanalytikeren, Franklin (Justice Smith). De kæmper for at redde dinosaurerne, da vulkanudbruddet truer deres overlevelse.

Begge to er gode tilføjelser, men Franklin er et tydeligt “comic relief”, der nogle gange er lidt for komisk. Zia er til gengæld møgsej og skarp. Ikke mindst da hun går op imod en militærmand ved navn Ken Wheatley. Den karakter spilles af selveste Buffalo “it rubs the lotion on its skin or else it gets the hose again” Bill fra Onskabens Øjne, Ted Levine. En lille gyser-snack til os.

Jurassic World: Fallen Kingdom

Superskurke underholder

Der er stadig meget tydelige helte og skurke, og i Jurassic World 2: Fallen Kingdom er det hele blevet endnu mere sort-hvidt.

Vi er ude i skurke, der kunne være taget direkte fra en Marvel-film. Eller måske endda James Bond-universet. Personligt synes jeg, det fungerer rigtigt godt, da dinosaurerne allerede har gjort det klart, at vi er i en yderst fiktiv verden. Og når det så er sagt, synes jeg faktisk skurkene virker uhyggeligt realistiske.

Deres opførsel er godt nok ret karikeret, som vi kender det fra førnævnte franchises, men det er måske alligevel ikke så fiktivt. Ser man på Putin, Trump og Kim Jong-Un, så virker de jo ret beset også som noget, der hører hjemme i en tegneserie og ikke “real life” politik. Skurkene i Jurassic World 2: Fallen Kingdom er trods alt ikke mere outrerede end det, vi kender fra TV-avisen.

Jurassic World 2: Fallen Kingdom handler dog ikke om skurkene og heller ikke om heltene. Det handler om dinosaurerne, og de er stadig lige så fascinerende og fantastiske at se på, som første gang vi så dem i 1995 med Jurassic Park. Magien er måske ikke den samme, men visuelt er det immervæk et mesterværk!

Nu skal vi bare vente til 2021, hvor Jurassic World 3 kommer.

FAKTA

Biografpremiere: 7. juni 2018
Genre: Science Fiction, Action
Instruktør: J.A. Bayona
Medvirkende: Chris Pratt, Bryce Dallas Howard, Rafe Spall, BD Wong, James Cromwell, Toby Jones, Ted Levine, Jeff Goldblum, Daniella Pineda, Justice Smith m.fl.

Resumé
Dinosaurerne er truet af udslettelse – igen. På Isla Nublar, hvor dinosaurerne tog magten fra menneskene og lagde forlystelsesparken i ruiner, er en slumrende vulkan vakt til live. Claire Dearing, der ikke var uden skyld i dinosaurernes amokløb, har nu engageret sig i en storstilet redningsaktion, hvor hun også rekrutterer dyretræneren Owen Grady, som i virkeligheden bare gerne vil redde den Velociraptor, han har plejet fra spæd, Blue. Men pengene til den vældige redningsaktion er ikke bare godgørenhed. Igen er der kræfter i gang, som gerne ser forskningen i dinosaurernes DNA brugt til at fremskaffe en genetisk modificeret dinosaurus med alle dens naturlige dræbende instinkter, men også med intelligens til at lade sig kontrollere af mennesker. Det bliver en rejse tilbage til hemmeligheder, der har ligget begravet i 25 år, til kendte og ukendte dinosaurer, der nu vandrer vildt på Isla Nublar … og til mødet med en monstrøs krydsning, som skaberen kalder Indoraptor.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.