Lights Out har det perfekte udgangspunkt for en gyserfilm, og heldigvis leverer den varen. Læs vores anmeldelse her!

Vi elskede kortfilmen, der ligger bag Lights Out, og heldigvis er det da også instruktøren bag kortfilmen, David F. Sandberg, der her har fået sin spillefilmsdebut. Også hovedpersonen fra kortfilmen, Lotta Losten, er naturligvis med i Lights Out spillefilmen i en herlig hyldest til historien, som danner udgangspunkt for hele herligheden.

Til gengæld er det vor tids aktuelt største horrormester, James Wan, der er producer, så det er på ingen måde en lille gyserfilm. Nej, Lights Out har den perfekte præmisse, der fokuserer på at være mørkeræd. Eller rettere det som vi jo alle ved, der potentielt kan være i mørket – og filmen leverer i dén grad varen. Der er en fantastisk uhygge, der gennemsyrer både billede og lydsiden fra start til slut. Og ja, der er godt med jumpscares spredt ud gennem historiens udvikling.

Reboot ekspert bag manuskriptet

Manuskriptet er da også skrevet af en mand, der har gjort karriere ud af at arbejde med reboots af de mest ikoniske gyserfilm. Han hedder Eric Heisserer, og han skrev The Thing og A Nightmare On Elm Street reboot manuskripterne (som mange vil mene var mindre vellykkede) samt Final Destination 5.

Både cast og omgivelser er meget sparsomme, men til gengæld er skuespillerne i Lights Out så ekstremt effektive, at det havde været en skam at proppe flere karakterer ind. Teresa Palmer (Warm Bodies) er reelt den primære hovedrolle, og hun fungerer perfekt som drivkraften i plottet.

Dog skal der også stor ros til Gabriel Bateman (Annabelle), der spiller hendes lillebror samt hendes meget udfordrede mor, der spilles af Maria Bello (Prisoners). Det er i øvrigt en helt genial casting at have Bello og Palmer som mor og datter, for det ligner vitterligt, at de har en genetisk relation.

Lights Out

Desuden er huset, hvor 90% af filmen foregår, næsten sin egen karakter i Lights Out. En mastodont af et hus, der både kan virke som fængsel og redningsplanke.

Se kortfilmen og nyd så spillefilmen

Efter at have set kortfilmen – mange gange i øvrigt – og været godt skræmt af de effektive trailere, så var forventningerne til Sandbergs debut skruet godt op. Dermed var jeg også klar på, at Lights Out måske reelt ikke kunne leve op til dette. Heldigvis var der ingen grund til at tvivle, og nu glæder jeg mig virkelig til Annabelle 2, som Sandberg også instruerer efter at have imponeret James Wan med arbejdet på denne film.

Lights Out er en noget nær perfekt gyserfilm. Helt sin egen og fyldt med intens uhygge. Heldigvis har den premiere her om sommeren, hvor det sjældent er helt mørkt… men jeg kunne godt være tilbøjelig til at have en lommelygte på sengebordet de næste par nætter. Fy for satan, hvor den ramte mig hårdt i “mørkeræden”! Og ja, jeg elskede det sgu.

Fakta

Biografpremiere: 21-07-2016
Instruktør: David F. Sandberg
Medvirkende: Teresa Palmer, Gabriel Bateman, Maria Bello, Alexander DiPersia, Andi Osho m.fl.

Plot: Da Rebecca forlader sit barndomshjem, er hun overbevist om, at barndommens rædsler endelig er et overstået kapitel. Da hun var mindre, var hun aldrig helt klar over, hvad der var virkeligt, og hvad der ikke var, når lyset blev slukket. Men nu oplever hendes lillebror, Martin, de samme uforklarlige og rædselsvækkende begivenheder, der engang satte spørgsmålstegn ved hendes forstand og truede hendes liv. Det skræmmende væsen, der har et mystisk tilhørsforhold til deres Mor, Sophie, er vendt tilbage. Forskellen er bare, at denne gang, hvor Rebecca kommer tættere på sandheden om skabningen, er der ingen tvivl om, at alle deres liv er i overhængende fare – når lyset er slukket…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg