Rust Creek er en overlevelses-thriller fra 2018, der nu kan ses på Netflix. Filmen har ellers ikke tidligere været udgivet i Danmark. På papiret lyder den ret interessant, men desværre udvikler den sig på irriterende vis. Læs vores Rust Creek anmeldelse her!

Rust Creek kan nu ses på Netflix herhjemme. Det er en regulær overlevelses-thriller, der har rigtig mange gode elementer, men også bliver grotesk stereotyp i sin udvikling. Faktisk blev det ret tåkrummende undervejs, og mens jeg hele tiden håbede på, at den ville komme tilbage på sporet, så sker det bare aldrig rigtig.

Filmen har endda en ung kvinde som hovedkarakter, er instrueret af en kvinde og har en kvindelig medforfatter. De to sidstnævnte detaljer havde jeg aldrig gættet mig frem til, da denne historie er som så mange andre, man har set før. En nærmest hjælpeløs kvinde skal forsvare sig selv, og der er ikke meget nyt under solen her. Den er dog heller ikke blandt de værste i denne subgenre.

Den kunne bare (relativt let) have været så meget bedre! Læs videre på vores Rust Creek anmeldelse herunder.

Bliv nu bare i bilen!

I starten af Rust Creek møder vi vores kvindelige hovedperson, Sawyer (Hermione Corfield), netop som hun farer vild. For at komme uden om slem trafik, vælger hun nogle mærkværdige bagveje, hvor ikke engang GPS’en kan følge med. Fint nok, filmen skal i gang, så jeg køber præmissen, selvom få unge kvinder (især dem, der har set gyserfilm) ville gøre den slags.

Alligevel skal det lige slås fast, at vi absolut ikke aner noget om denne Sawyer-karakter endnu, og dét er faktisk et problem. Groft sagt, så har jeg ikke den store indlevelse med, når nu hun skal i gang med at kæmpe for sit liv. Jeg skal jo gerne ønske, at hun overlever – og at de slemme mænd dør – men jeg aner ikke noget om nogen af dem endnu.

Men igen, vi er ude i en gyser-subgenre, hvor det handler om overlevelse, og historien skal gerne i gang lidt hurtigt, fornemmer man. Og når nu både GPS og Sawyer selv er helt rundforvirret, så må det gamle papirkort frem. Naturligvis skal det foldes helt ud på kølerhjelmen.

Her kommer to mænd så forbi, og nu er det, at Sawyer skulle være smuttet ind i bilen igen. Enhver kan nemlig omgående afkode, at det er nogle vaskeægte “bad boys”, der nu har kurs mod den unge kvinde. Man kan endda se på hendes fysiske reaktioner, at hun også ved, de er farlige. Og ja, hun reagerer, men det er alt for lidt og for sent.

Nu skal vi bestemt ikke ud i en omgang victim blaming her. Skal man køre rundt alene i noget, der ligner en gyserfilm, så må man dog godt tage lidt forholdsregler og bruge sin sunde fornuft. Om ikke andet, så for at skabe en god film!

Rust Creek – Anmeldelse | Thriller på Netflix

Men vent… det bliver meget værre!

De virkelige problemer kommer, når Sawyer begynder at løbe væk fra de to mænd. Og nej, jeg er ikke i gang med et resume af filmen, da vi stadig kun er få minutter inde i spilletiden. Jeg vil bare gerne beskrive et par af de elementer, der slet ikke fungerer for mig.

Sawyer løber nemlig ind i skoven og er naturligvis allerede såret. Hun tager derfor sin sweater af, dupper (ja, dupper!) lidt på såret, smider trøjen og løber videre. Hvem fanden smider sin sweater og efterlader spor plus mister noget, der skal holde en varm, mens man er på flugt. En af de slemme mænd har nemlig allerede fortalt hende, at nætterne er meget kolde dér.

Nå, men nu er Sawyer på flugt og giver sig selv gode “pep talks”, så vi hele tiden kan følge med i hendes tankevirksomhed. Der er ved Gud ikke andre grunde til at plapre løs, mens men er på flugt. Og så igen, jeg aner ikke en fløjtende fis om denne Sawyer-pige endnu, så måske er det bare hendes faste “ting” at tale med sig selv.

Nu er filmen i hvert fald skudt i gang, og du kan “glæde dig” til diverse interessant udviklinger. Eksempelvis lærer Sawyer, hvordan man laver meth, som del af sin overlevelse. Nej, det er hverken en joke eller en metafor. Det er såmænd bare en del af plottet. Jeg er – hvilket nok er ret tydeligt – ikke fan af historien i Rust Creek!

Du kan godt give Rust Creek en chance på Netflix!

Hvis du er til overlevelsesfilm, så giv Rust Creek en chance, når nu den alligevel er på Netflix. Vil du gerne se en god overlevelsesfilm, så skal du kaste dig over Revenge i stedet. Den film har også en kvindelig hovedperson, og en kvindelig instruktør, der har skrevet manuskriptet, som fungerer virkelig skønt.

PRØV OGSÅ DENNE

Kan du lide Rust Creek, bør du elske Revenge – læs anmeldelse her >

Det er ikke fordi, Rust Creek er dårlig hele vejen igennem. Der er faktisk en del underholdende elementer undervejs. Desværre er historien bare irriterende forudsigelig på lige præcis den dumme måde, hvor man tænker “dét gør du bare ikke”. Og ja, så gør karaktererne lige præcis dét. Det ødelægger filmen meget for mig!

Overordnet set er skuespillerne i Rust Creek heller ikke dårlige. Bevares, det er naturligvis ikke den mest rosende anbefaling af deres præstationer, men når manuskriptet er så irriterende, er det svært at gennemskue, hvor gode skuespillerne reelt er. Lige præcis meth-skaberen, Lowell (Jay Paulson), er faktisk en af de bedste i filmen. Han stjæler alle scener, han er med i.

Instruktør Jen McGowan er klart bedre, end denne film viser, så jeg ved ikke, hvad der er gået galt. Og ja, det er nok især det faktum, at Rust Creek sagtens kunne have været en god film, det er så frustrerende. Så er du advaret!

Rust Creek kan ses på Netflix fra den 14. juli 2021.

FAKTA

Instruktør: Jen McGowan
Medvirkende: Hermione Corfield, Denise Dal Vera, Jeremy Glazer, Micah Hauptman, Daniel R. Hill

Plot

Sawyer er en ambitiøs college-studerende, der er på vej til en jobsamtale, men hun kører forkert og farer vild. Den unge kvinde bliver her overfaldet og forfulgt af to hensynsløse lokale mænd og må flygte ud i skoven. Hun bliver nu tvunget ud i en ubehagelig alliance med Lowell, en gådefuld eneboer. Selvom hun ikke er sikker på, om hun kan stole på ham, må Sawyer tage chancen, hvis hun håber at komme væk fra Rust Creek i live.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.