STEMMERNE (eller DON’T LISTEN) er en ny Netflix gyserfilm fra Spanien. Desværre er den ikke på niveau med andre spanske film. Faktisk vil den lidt for meget og rammer ikke rigtig plet med noget – måske lige undtaget slutningen. Læs vores Stemmerne / Don’t Listen filmanmeldelse her!

STEMMERNE er en ny Netflix gyserfilm fra Spanien, der hedder DON’T LISTEN, hvis du har engelske sprogindstillinger. Originaltitlen er Voces, der faktisk ligger mest op ad den danske titel. I alle tilfælde er det ikke fordi, det er en af de bedre spanske genrefilm. Desværre!

Det blev faktisk nærmest lidt sørgeligt undervejs, når de helt vilde jumpscares bare ramte ved siden af. Altså, jeg kan både lette fra sædet og skrige, når noget rammer. Men med denne film gibbede det ikke engang lidt i mig.

Så rammer de altså helt skævt. Lidt som når nogen klapper ude af takt. Øv!

Der er også mange elementer i denne historie, der er overflødige, og dét er synd for filmen som helhed. Især fordi selve slutningen faktisk er ret fed – endda selvom du til den tid måske er forholdsvis uengageret. Husk i øvrigt at få “end credit” scenen med, da denne lægger kraftigt op til en 2’er.

Læs videre på vores Stemmerne / Don’t Listen filmanmeldelse herunder, hvis du er nysgerrig på mere.

Et par velkendte ansigter

Selvom der ikke er meget ved plottet, der skabte glæde hos mig, så er det ikke skuespillernes skyld. De gjorde hvad de kunne og der er endda en del velkendte ansigter på rollelisten. Især hvis du har set nogle af de relativt nye spanske Netflix tilføjelser.

Ramón Barea spiller rollen som den paranormale efterforsker Germán i Stemmerne. Han var også i Netflix-filmene Stilheden i den hvide by og The Invisible Guardian (2017). Også Nerea Barros har en mindre rolle i denne film og var tidligere med i Netflix-serien Bitter Daisies

Desuden er vi altså glade for at se “body horror”-skuespilleren Javier Botet (Slender Man) i denne film, hvor han rent faktisk spiller en microrolle (nærmest en cameo) som “almindelig” person, der får sin bog signeret af den paranormale efterforsker. Dog er han vist også med i andre scener som kropskuespiller.

Rodolfo Sancho spiller reelt hovedrollen og har spillede også hovedrollen i “The Baby’s Room” kortfilmen fra Películas para no dormir fra 2006. Se det var sateme en gyserfilm, der kunne noget. Endda i kortfilm format, lige på og hårdt – som man siger. 

Stemmerne / Don’t Listen – Netflix anmeldelse

Se Don’t Listen / Stemmerne på Netflix nu!

Don’t Listen er den første spillefilm fra instruktør Ángel Gómez Hernández, der tidligere har stået bag ni kortfilm. Hans næste spillefilm skulle også allerede være på vej og har titlen The Pope’s Exorcist, hvilket umiddelbart lyder ret interessant.

Så håber jeg bare, at vi rent faktisk er ude i noget med dæmoner og kan droppe alt om hekse i den nye film. Det er nemlig klart denne films svage punkt i min bog. Der er dog en del andre svage punkter, da der er rigtig mange scener, der virker unødvendige og mere lader til at være “skud”, der skulle være fede.

Ángel Gómez Hernández har også idémager til Stemmerne sammen med Victor Gado. Selve manuskriptforfatteren er dog Santiago Díaz, der også arbejdede på historien (ud fra en idé af de to førstnævnte) sammen med Juan Moreno. Og ja, der er klart lidt for mange kokke om denne “ret”!

Men okay, hvis du er i humør til en Netflix-film, der byder på en masse velkendte gysergreb – og derfor føles ret bekendt – så er Stemmerne / Don’t Listen et godt bud på lidt underholdning, der ikke ligefrem skaber søvnløse nætter.

Stemmerne / Don’t Listen er ude på Netflix fra den 27. November 2020.

FAKTA

Instruktør: Ángel Gómez Hernández
Manuskriptforfattere: Santiago Díaz, Ángel Gómez Hernández, Víctor Gado, Juan Moreno
Medvirkende: Rodolfo Sancho, Ana Fernández, Ramón Barea, Belén Fabra, Nerea Barros

Plot

Efter en tragisk begivenhed i deres nye hjem, hører Daniel en spøgelsesagtig bøn om hjælp, der får ham til at kontakte en anerkendt ekspert i paranormale aktiviteter.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.