Suspiria er heller ikke i denne 2018 nyfortolkning en film for alle. Det er en hyldest og videreudvikling af præcis det plot, Dario Argento lavede filmen over i 1977. Men det sateme en film, der bider sig fast!

Suspiria anno 2018 er hverken en reboot eller en remake. Det er nok nærmere en cover-version, der er lavet af en instruktør (Luca Guadagnino), der er superfan af originalen.

Vi befinder os stadig på en danseskole, og det er fortsat hekse, der styrer hele showet.

Derudover er der taget en del andre kunstneriske valg. Præcis som hvis en kendt sanger skulle lave en cover-version af en anden kendt sangers superhit. Det er en utrolig passende metafor for det, Guadagnino har gjort med Argento-filmen.

Suspiria (2018) anmeldelse

Der tales sgu tysk

Desuden er vi også i Tyskland med Suspiria plottet, og sateme om ikke der tales tysk i store dele af filmen. Jamen, hallelujah og tjulahop. Endelig en filmskaber, der tør stå inde for sine valg, selvom filmen er lavet til et internationalt publikum.

For når filmen finder sted i Berlin, så taler de fleste jo tysk. Og ikke bare engelsk med tysker-twang. Ja, jeg ser på jer, Snemanden og den marginalt bedre The Girl in the Spider’s Web.

Bare rolig, da historien omhandler et dansekompagni med dansere fra hele verden, så tales der også meget engelsk. Men vi får også lov til at høre både Dakota Johnson, Chloe Grace Moretz og – ikke mindst – Tilda Swinton tale tysk.

Suspiria (2018) anmeldelse

Geniale skuespillerpræstationer

Lad mig straks anerkende, at hvis ikke du var til Dario Argentos Suspiria, så vil du nok heller ikke være til denne nye version. Jeg kunne sagtens forstå begejstringen for filmen, men jeg er ikke med på, at den var et decideret mesterværk.

Læs også: Vores anmeldelse af 1977 original versionen af Suspiria her >

Og hvis du synes, Argentos film var et mesterværk – og derfor ikke ønsker at nogle skal pille ved den – så vil du nok heller ikke være glad for denne.

Sidstnævnte er dog nok mere en principsag end et objektivt synspunkt.

For selvom 2018 versionen af Suspiria er skabt over 1977 versionen, så er det også en helt anden oplevelse. Personligt er det især de blændende skuespillerpræstationer, der gør den nye film til en helt anden oplevelse.

Især Tilda Swinton, Dakota Johnson og Mia Goth er ret geniale i deres valg. Hertil skal det lige siges, at jeg har haft det ret svært med Mia Goth, som jeg synes har været decideret “over-rated”.

Og ja, det er bare en pæn måde at sige, jeg synes, hun generelt har været møg-irriterende i mange tidligere roller, såsom i A Cure for Wellness. Men det er slut nu, og jeg bukker mig i støvet og anerkender, at der bestemt er noget at komme efter!

Suspiria (2018) anmeldelse

Suspiria 2018 slipper dig ikke igen!

Suspiria er en ordentlig mundfuld af en film på 2 timer og 32 minutter. Og ja, det er faktisk nok lidt for lang tid. Især hvis man ikke er til dans, hvilket HorrorDiva (Nadja) bare ikke er. Det er vist noget med en folkeskole-tur til Det Kongelige Teater, der aldrig rigtig har sluppet hende.

Men jeg synes derimod, det var en vigtig del af filmens hjerteblod og ville ikke have undværet noget af det. Så selvom den måske er lige lidt længere end nødvendigt, så er der intet, jeg ville have fravalgt.

Og da slet ikke sidehistorien med Dr. Josef Klemperer, der spilles af en helt ugenkendelig Tilda Swinton. Selvom man ved, det er hende, så er det ekstremt godt skjult, og hun bevæger sig på alle måder som en gammel mand.

I øvrigt er det også takket være denne sidehistorie, at vi får en elegant cameo af stjernen fra den originale Suspiria. Det er en smuk historie, der sagtens kunne have været sin helt egen film.

Drevet af det stærke køn

Den “lille” sidehistorie er også med til at understøtte en stor del af filmens morale; Hør nu efter, hvad kvinder siger, frem for bare at kalde dem hysteriske. Nogle gange kan der jo være noget om det.

Det er i øvrigt også ret fantastisk, at samtlige egentlige karakterer i historien (foruden de mindste biroller) er kvinder. Altså, lige foruden lige Dr. Josef Klemperer, der så til gengæld spilles af Tilda Swinton.

Det er sgu smukt og en ægte genistreg af instruktør Luca Guadagnino, der med Suspiria har lavet noget helt anderledes end Call Me by Your Name, der i dén grad gjorde ham til en af de mest anerkendte instruktører i 2017.

Foruden rollen som Josef, så er hun også Madame Blanc, der er den tidligere dansestjerne og nuværende lærer på skolen. Hun tryllebinder alle eleverne, når hun fokuserer på dem. De føler straks, at de bliver bedre, når hun arbejder med dem, og det er der nok også noget om.

Omkring 40 minutter inde i filmen er der en dansescene, der samtidig også er et af de mest mindeværdige øjeblikke fra filmen. Det er altså hardcore horror på en måde, så man nærmest ikke kan sidde stille i biografsædet.

Med andre ord; Det er godt. Rigtig godt!

Se Suspiria anno 2018, hvis du er med på lidt horror fra arthouse skuffen – og ikke på forhånd har besluttet dig for, hvad du synes om filmen!

Suspiria 2018 på DVD og Blu-ray

Suspiria er pr. 4. april 2019 udkommet på DVD og Blu-ray. Vi har set Blu-ray versionen, der indeholder følgende ekstramateriale: 

  • The Secret language
  • The Making of
  • The look of Suspiria
  • Transformations

Desværre er det ikke meget, der bydes på. Her er dog et lille tip. Du skal ikke se Transformations-segmentet, før du har set selve filmen, da det er fuld af spoilere. 

FAKTA

Biografpremiere: 15. november 2018
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Luca Guadagnino
Medvirkende: Tilda Swinton, Dakota Johnson, Jessica Harper, Mia Goth, Chloë Grace Moretz, Jessica Harper m.fl.

Plot

Et mørke spreder sig i et verdensberømt dansekompagni. Et mørke, der opsluger truppens kunstneriske leder, Madame Blanc (Tilda Swinton), en ambitiøs ung danser, Susie (Dakota Johnson), og en sørgende psykoterapeut. Nogle vil overgive sig til mareridtet, andre vil endelig vågne op.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.