Overlord er efterårets positive overraskelse. Godt nok forventede vi en underholdende zombie-gyser, men at filmen havde så meget dybde og intensitet, havde vi ikke troet. Solid underholdning fra første øjeblik!

Overlord kan næsten bedst beskrives som en hybrid mellem Saving Private Ryan og 28 Days Later. Og mens vi nok forventede sidstnævnte som reference, så havde jeg ingen forventninger om førstnævnte.

Men det er altså absolut tilfældet. Jeg sad sgu med en klump i halsen under de første 5-10 minutter, der faktisk tåler sammenligning med Saving Private Ryan introen.

Vi møder nogle unge (og overvejende meget uerfarne) soldater, der er på vej ind over Normandiet. Datoen afslører hurtigt, at det er selveste D-Dag. Dermed får vi noget konkret at forholde os til, når soldaterne i flyet ser ned på alle de skibe, der er på vej i samme retning.

En ny type zombie

Præcis som førnævnte 28 Days Later er det ikke den traditionelle zombie, vi møder i Overlord. Og igen er det en virus, der er udarbejdet af mennesker med det klare formål at bruge den på soldater, så de kan kæmpe hårdere, bedre og længere.

Især eftersom de ikke rigtig kan blive slået ihjel. Eller har følelser omkring noget som helst!

Alligevel kalder vi hos Heaven of Horror disse væsener for zombier, da det er den referenceramme, vi har. Det er trods alt mennesker, der efter at blive inficeret med dette virus, bliver stærkere og nærmest udødelige.

Glem dog de sædvanlige regler for zombier. De gælder ikke her.

Den første “transformation” vi får lov at opleve, resulterer i en helt fantastisk scene. Den sætter stilen for resten af filmen og er omgående ikonisk for denne type zombier.

Hold nu kæft, for en forvandling… ikke mindst i forhold til personlighed og fysisk formåen!

Overlord (2018) anmeldelse

Pilou som zombie skurk

Vi kan lige så godt sige det med det samme; Der går noget tid, før det danske islæt, i form af Pilou Asbæk, dukker op i Overlord. Og der går endnu længere tid, før han får det sprøde udseende, der pryder plakaten.

Men det gør faktisk ikke spor. For i tiden fra vi møder Pilou Asbæk karakteren, til han forvandles, finder vi ud af, hvem han egentlig er. Og ikke mindst hvad han brænder for.

Han er nemlig 110% soldat. Han har ingen forventning om at skulle leve et liv uden krig. Det er hele hans essens og formål, mens andre kæmper for at ende krigen.

Og han er sgu er en satans god zombie skurk! Derudover er han en “flot fyr” på den rigtig klamme horror-måde, da han mangler omtrent en fjerdedel af ansigtet.

Overlord (2018) anmeldelse

Den perfekte hovedrolle til historien

Eftersom Overlord i stor stil handler om dét, der gør os menneskelige, så er hovedkarakteren helt perfekt til historien. Hans navn er Boyce og bare tre måneder tidligere var han almindelig civil, da han blev indkaldt til militærtjeneste.

Han gør som hans land beder om, men er bestemt ikke typen, der har trang til vold eller had. Til gengæld vil han gerne hjælpe de svage, og for at opnå dette, vil han gøre det meste.

Boyce spilles af Jovan Adepo, der nok ikke er en skuespiller, mange kender. Han var med i Fences, der sikrede Viola Davis en Oscar og en skuespiller-normering til Denzel Washington, der også var instruktør på filmen.

Derudover var Jovan også med i Darren Aranofsky filmen Mother! og tv-serien The Leftovers.

Efter hans præstation i denne film håber jeg virkelig, at vi kommer til at se meget mere til Jovan Adepo. Han er en hovedårsag til, at Overlord fungerer så godt, som den gør.

Foruden Jovan Adepo må også Mathilde Ollivier nævnes. Hun er nærmest eneste kvinde i filmen, men hun er til gengæld så fantastisk, at hun faktisk står stærkere alene.

Hun er en total badass, der er vant til at klare sig selv men også have ansvar for andre. Netop derfor stoler hun hurtigt på Boyce (Jovan Adepo), selvom hun absolut ikke er så naiv, som han indledningsvis er. Flere film med Mathilde Ollivier, tak!

Overlord er en omgående klassiker

Jeg var helt opslugt af historien i Overlord. Og dét er altså – trods alt – ikke lige det, man forventer af et plot, der på papiret er en zombie-film, der finder sted under anden verdenskrig.

Igen er dette den samme oplevelse, jeg fik, da jeg så både Saving Private Ryan og 28 Days Later i biografen. Begge to endda i Imperial, hvorimod denne “kun” var i en mellemstor sal i Palads med andre anmeldere.

For mig kom den langt ud over skærmen og holdt min opmærksomhed med alle de rigtige virkemidler.

Og ja, det er sgu da fedt, at det er en sort amerikaner, der ikke tyer til vold med mindre, det er nødvendigt. At han så må lære, hvornår det er nødvendigt på den hårde måde, er en lige så vigtig del af historien.

Dette er kun anden spillefilm af instruktør Julius Avery, men der er allerede endnu en film i støbeskeen fra ham. Og herfra glæder vi os allerede til at se, hvad han kan byde på.

Overlord er en af de bedste zombie-relaterede film i nyere tid. Den er på højde med The Night Eats the World, der dog ikke ligefrem er action-præget, og dét er Overlord. Dette alene bør tiltale store mængder af horror-fans.

Og filmen holder sig absolut ikke tilbage med blod og zombie-væsener når først, vi kommer dertil!

Se Overlord og få en hæsblæsende oplevelse, der også har noget på hjertet!

Overlord på Blu-ray

Blu-ray udgivelsen af Overlord udkom 28. marts 2019 og byder på en smule ekstramateriale. Der er nogle korte indslag, som fortæller om makeup og special effects samt en gennemgang af våben i filmen.

Derudover er der nogle interviews med de medvirkende, der fortæller om produktionen, plottet og karaktererne. Det er ganske underholdende.

FAKTA

Biografpremiere: 8. november 2018
DVD/Blu-ray premiere: 28. marts 2019
Genre: Horror, Thriller, Action
Instruktør: Julius Avery
Medvirkende: Jovan Adepo, Wyatt Russell, Pilou Asbæk, Jacob Anderson, Dominic Applewhite, Iain de Caestecker, John Magaro, Mathilde Ollivier, Bokeem Woodbine m.fl.

Plot

Normandiet, juni 1944. Om få timer skal den største invasionsflåde, verden nogensinde har set, iværksætte landgangen i det tyskbesatte Europa. Men inden da er der vigtige punkter bag de tyske linjer, der skal tages eller ødelægges. En håndfuld soldater sidder i det frygteligt skrøbelige skrog på en flyvemaskine og venter på at blive kastet ned midt i fjendeland. Det går galt fra start, men resterne af gruppen fortsætter mod den radiosender, de skal uskadeliggøre og får hjælp af de lokale, der skjuler dem. Men kirken med senderen er bedre bevogtet end forventet, og hvad der skjuler sig i krypten under kirken, vil få krigens normale rædsler til at blegne. På én lang, forfærdelig nat skal den lille flok kommandosoldater afgøre invasionens, måske hele krigens skæbne. Det med at se ens monstre i øjnene skal forstås helt bogstaveligt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.