A Quiet Place 2 er lige på trapperne, og du skal (naturligvis) se opfølgeren til den fantastiske gyser fra 2018. Skulle du alligevel trænge til lidt ekstra opmuntring, har vi samlet 5 grunde til, at du skal glæde dig! (advertorial).

A Quiet Place 2 kommer snart i de danske biografer og her hos Heaven of Horror er forventningsglæden helt i top. Der er selvfølgelig mange grunde til, at du skal se denne horror-opfølger. Vi har dog her kogt det ned til fem uhyggeligt gode grunde. En creepy lille bouillonterning af horror, om man vil. Og ja, det vil man jo godt!

OBS! Nedenstående vil af naturlige årsager indeholde spoilers vedrørende den første A Quiet Place, da vores glæde og forventninger til A Quiet Place 2 udspringer af denne horror-perle.

LÆS OGSÅ:

Vores anmeldelse af A Quiet Place 2 >

5 grunde til at du skal se A QUIET PLACE 2

#1 Hele holdet er samlet til A Quiet Place 2

Når der skal laves en opfølger, er det bare bedst, når hele holdet bag den første film igen samles. Bare tænk på Terminator og opfølgeren T2: Judgment Day. Det fungerer, når man får de samme personer med på runde 2.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan gå godt med et helt nyt hold (eller galt med det gamle), men det er bare det bedste udgangspunkt!

Det er igen John Krasinski selv, der både instruerer og har skrevet manuskriptet, og det primære cast er også tilbage i deres roller. Derudover er hele Abbott familien igen samlet i opfølgeren, så både Emily Blunt og John Krasinki er på rollelisten.

Nu tænker du måske “Jamen, hov, John Krasinkis karakter døde jo!”. Og ja, der er nok ingen, der kan glemme, at den gode far måtte lade livet for at redde sin datter. Det var en mildest talt hjerteskærende scene. Selvom vi jo godt ved, at en hel familie ikke kan overleve i en monster-gyserfilm. Det er (næsten) en uskreven regel, at nogen må dø!

Når John Krasinski så alligevel er med i A Quiet Place 2, er det fordi, filmen har mange flashbacks, der viser, hvordan monster-pandemien udbrød. Vi starter simpelthen med “Dag 1”, mens den første film begyndte på “Dag 89”. Derfor er hele familien Abbott stadig samlet og i live.

#2 Cillian Murphy

Da vi både kigger tilbage i flashbacks, og samtidig befinder os kronologisk i nutiden (altså, tiden efter A Quiet Place hændelserne), møder vi også en række nye karakterer.

Nye karakterer betyder også flere skuespillere, og der har A Quiet Place 2 altså tiltrukket nogle skønne navne.

Herfra er vi især glade for at se Cillian Murphy (Peaky Blinders), som stjal vores horror-hjerter med sin hovedrolle i 28 Days Later. Han leverer altid varen og er i hvert fald klar på at give den fuld gas i genrefilm som denne.

Har du ikke set 28 Days Later (så skal den sateme på din “Skal ses”-liste i en fart), kender du måske Cillian Murphy bedre fra Christopher Nolans Batman-trilogy (han var Scarecrow). Eller måske filmene Inception og Sunshine eller tv-serien Peaky Blinders.

Ja, der er nok at tage af, da Cillian Murphy har lavet ekstremt mange virkelig skønne produktioner!

#3 Vi vil vide mere om monstrene

I A Quiet Place får vi ikke særlig meget information om monstrene. Vi ser dem og ved, at de spiser os. Derudover ved vi naturligvis også, at de bruger lyd til at finde og jagte mennesker.

Til gengæld ved vi ikke meget om, hvordan det hele gik så galt. Vi glæder os derfor især til at se A Quiet Place 2, fordi vi allerede i traileren (se den her) kan se, at vi gennem flashbacks ser verdenen, som vi kender den i dag. Altså, den verden der er fuld af larm og støj, hvilket ikke er muligt i den post-apokalyptiske verden, hvor monstrene regerer, og menneskene gemmer sig for dem.

Et verdensbillede, der til forveksling minder om Terminator-fremtiden. Uanset om det er monstre eller robotter, så lader det til, at vi mennesker er dømt til at blive underdogs. De fleste horrorfans ved dog godt, at det nok bliver zombierne, der bliver vores endeligt!

Vi har endnu ikke set A Quiet Place 2, så det er rent gætværk fra vores side, men mon ikke én af årsagerne til denne “nær-undergang” er vores manglende evne til at samarbejde. I M. Night Shyamalans Signs kom der også monstre, der slagtede os mennesker. Dér var det deling af information, der endte med at redde os. Det samme er tydeligvis ikke tilfældet i denne verden, hvor monstrene reagerer.

A Quiet Place 2 vil formentlig fortælle mere om denne voldsomme udvikling.

Cillian Murphy i A QUIET PLACE 2

#4 Farerne lurer overalt i A Quiet Place 2

A Quiet Place så vi, hvordan verden så ud på Dag 89, efter monstrene kom. Med A Quiet Place 2 får vi mere information om, hvordan det hele begyndte, da filmen begynder med et stort flashback, der fokuserer på Dag 1.

Samtidig skal vi også se fremad, og dét kommer vi så sandelig også til. Vi skal ikke afsløre hvor langt frem, da vi gerne undgår spoilers, der ikke fremgår af traileren. Men det bliver helt sikkert spændende, og farerne lurer helt sikkert overalt nu! Fra alle andre film, der foregår i en post-apokalyptisk verden, ved vi jo godt, at mennesker er mindst ligeså farlige som trusler udefra.

Heldigvis viste Evelyn (Emily Blunt) allerede i den første A Quiet Place, at hun kæmper med næb og klør for at sikre sin families overlevelse. Karakteren er først og fremmest familie-menneske, men dog mindst lige så sej som både Sarah Connor og Ellen Ripley var i deres første film.

#5 Børnene i fokus

Børn i horrorfilm er altid noget, der spiller ekstraordinært meget på følelser. Vi har alle været børn og kan forholde os til, hvordan de må opleve denne verden. Andre har nu deres egne børn og føler hurtigt en trang til at beskytte staklerne. Og med IT-filmatiseringen er børn i horror virkelig i vælten nu!

Nogle gange sker det også, at børn er virkelig irriterende i horrorfilm. Heldigvis var det ikke tilfældet med A Quiet Place, hvor børnene var en vigtig del af historien på mange måder.

Både Millicent Simmonds og Noah Jupe leverede virkelig stærke præstationer. Ud fra det, vi ved om A Quiet Place 2, bliver det ikke mindre her i anden omgang. Især Millicent Simmonds kommer til at få en mere fremtrædende rolle. Vi var meget begejstret for både Millicent Simmonds og Noah Lupe, så vi er helt klar til anden omgang med dem i fokus!

Du kan se A Quiet Place 2 i biografen fra den 1. juli 2021. Bestil billetter her, og se en trailer til filmen nedenfor.

Advertisement