Nu hvor vi har passeret halvdelen af 2016, kan vi ikke lade være med at glæde os til en række gyserfilm i 2017. Du får her vores liste over gyserfilm i 2017, vi ser frem til!

Det skal dog lige siges, at det ikke er alle film, der nødvendigvis får premiere i Danmark i 2017 – nogle titler får ændret premieredato, mens andre bliver droppet, inden de overhovedet får chancen.

Se også hvilke nye gyserfilm i 2018, vi glæder os til >>

A Cure for Wellness

A Cure for Wellness (2016)Dansk biografpremiere 16. februar 2017

Instruktøren Gore Verbinski vender tilbage til gysergenren, som han ikke har befundet sig i siden The Ring i 2002. Han har samlet de to gode skuespillere Dane DeHaan (Chronicle) og Jason Isaacs, der spiller hovedrollerne i den overnaturlige thriller om et kursted fra helvede. Vi håber bare, at han kan huske, hvordan man laver uhyggelige film. De sidste mange år, har han som bekendt brugt tiden på at lave især Pirates of the Caribbean film med Johnny Depp.

Alien: Covenant

DAlien: Covenantansk biografpremiere 18. maj 2017

5 år efter Prometheus får vi efterfølgeren, der ifølge Michael Fassbender (David) skulle være mere uhyggelig end den første film. Instruktør Ridley Scott har lavet en aftale med Neill Blomkamp (District 9) om, at han skulle lave denne film, før Blomkamp laver Alien 5 med Ellen Ripley (yay, Sigourney Weaver vender tilbage!). Det bliver derfor spændende at se de to herrers bud på Alien-universet, og om de to film hænger sammen på en eller anden måde.



Annabelle 2

Annabelle 2Dansk biografpremiere 10. august 2017

Den svenske instruktør David F. Sandberg, der først lavede kortfilmen Lights Out og derefter spillefilmsversionen Lights Out, instruerer over sommeren 2016 fortsættelsen til Annabelle, der er en spin-off af den massive gysersucces Nattens Dæmoner. Han lover, at den bliver bedre end den originale – som han siger “Godfather II of creepy doll movies.

Friday the 13th

Friday-the-13thDansk biografpremiere 19. oktober 2017

Der er endnu intet officielt plot eller cast, men producer Brad Fuller har udtalt følgende: “You kind of have to understand Jason Voorhees, so we go back and we kind of started over and work our way forward. [It’s] an origin that no one has seen before. Obviously Pamela’s there, but it’s a little bit different from what you’ve seen before.” Manuskriptforfatteren bag Prisoners, Aaron Guzikowski, er i fuld gang med at skrive manuskriptet.

It (2017)

Pennywise i form af Bill SkarsgårdDansk biografpremiere 9. september 2017

Instruktøren Andy Muschietti (Mama) er i gang med at indspille første film af to, der handler om en gruppe børn, som bliver terroriseret af monsteret Pennywise. Denne gang er det svenskeren Bill Skarsgård, der skal prøve at gå i Tim Curry’s fodspor som den frygtindgydende klovn, Pennywise. Vi håber bare, at Muschietti lader sig inspirere lidt af den fantastiske Netflix serie Stranger Things, der har nogle af de samme temaer, og virkelig formår at ramme plet!

Kong: Skull Island

Kong: Skull IslandDansk biografpremiere 9. marts 2017

Kæmpeaben King Kong har været filmatiseret flere gange – senest af Peter Jackson i 2005. Men denne gang får vi den største King Kong nogensinde i første del af Kaiju-trologien. Vi får også en lang række anerkendte skuespillere som Tom Hiddleston, Brie Larson, Samuel L. Jackson. Traileren ser ret actionpræget ud, så lad os se, hvor uhyggelig den bliver.


Saw JigsawSaw: Legacy

Dansk biografpremiere 26. oktober 2017

Den ottende film i rækken af Saw-film, som ellers skulle være stoppet med nr. 7. Men man stopper jo ikke en succesfuld franchise, så Jigsaw bliver gravet op og det hele starter forfra.

Split

M. Night ShyamalanDansk biografpremiere 26. januar 2017

Mange elsker at hade M. Night Shyamalan, men efter The Visit er der vist også en del, der har fået tiltroen så småt tilbage igen. Han er i fuld gang med at lave en ny thriller med James McAvoy i hovedrollen. McAvoy spiller en meget ustabil mand med 23 personligheder, der kidnapper tre teenagepiger. De tre piger får lov at se hans endelige personlighed træde frem: The Beast! Uha, det lyder da interessant – se traileren til Split her >

Idris Elba & Matthew McConaughey i The Dark ToweThe Dark Tower

Dansk biografpremiere 17. august 2017

Vores egen Nikolaj Arcel instruerer lige nu Idris Elba og Matthew McConaughey i årets anden Stephen King filmatisering, og hold nu op, hvor er det spændende at se, hvad han kan få ud af historien om Det Mørke Tårn!

den kvindelige mumieThe Mummy

Dansk biografpremiere 8. juni 2017

Vi får denne gang en kvindelig mumie, der skal spille overfor bl.a. Tom Cruise samt Russell Crowe (som spiller selveste Dr. Jekyll!) i denne satsning fra Universal Pictures, der vil lave en række film over de klassiske monstre. Vi tror desværre, der bliver mere action end horror, men vi er altid positive som udgangspunkt, så vi venter spændt på resultatet…

world war zWorld War Z 2

Dansk biografpremiere er rykket på ubestemt tid

Brad Pitt skulle umiddelbart vende tilbage i fortsættelsen til World War Z, hvor zombierne løber i et hæsblæsende tempo. Vi ved ikke så meget om selve plottet, men vi må håbe, at de får færre problemer med indspilningerne, end de havde til den første film, der måtte ud i flere ekstra optagelser.

 

Hvilke film glæder DU dig til at se i 2017?

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg