Black Summer er en helt ny zombieserie, der starter på Netflix den 11. april 2019. Læs mere om serien lige her.

Black Summer er en ny zombie-serie, der introducerer helt nye karakterer, selvom det er en prequel til Z Nation og derfor foregår i samme univers.

Jamie King (Silent Night, Mother’s Day) medvirker som Rose, der rives fra sin datter, og derfor tager på en vild rejse – og intet kan stoppe hende fra at finde sin datter.

Hun går sammen med en lille gruppe amerikanske flygtninge, og på vejen møder de en fjendtlig ny verden og må foretage brutale beslutninger i løbet af den mest dødbringende zombieapokalypse.

En del af Z Nation-universet

Z Nation tog udgangspunkt tre år efter en zombie-invasion, mens Black Summer foregår i de tidlige dage af den store zombie-invasion.

Da det er helt nye karakterer, vi bliver introduceret for i Black Summer lader det ikke til, at man behøver at have set Z Nation for at se den nye serie.

Sæson 1 af Black Summer består af 8 afsnit, og den får premiere på Netflix den 11. april 2019.

Læs vores anmeldelse af Black Summer her >

Se traileren til Black Summer nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.