Halloween 2021 er en oplagt anledning til at se en masse gyserfilm. Hvis du ikke lige ved, hvad du skal se til Halloween i år, så har vi lavet en liste over gode, nyere gyserfilm. Måske du også kan finde lidt inspiration.

Halloween 2021 skal fejres med at se gyserfilm. Hvis du er lidt træt af at se de samme klassikere igen og igen – eller også vil se noget nyere – så har vi her lavet en liste over de nyere gyserfilm, der er værd at kaste sig over.

LÆS OGSÅ:

Vores liste over gyserfilm, der handler om Halloween >

Gyserfilm til Halloween 2021

Vi har baseret nedenstående liste på gyserfilm, der er udkommet i 2021 – det gælder både på digitale medier, fysiske medier og i biografen. Uanset hvilken form for gyserfilm, du er til, bør der være noget for dig. Med en eller flere af nedenstående film kan din Halloween 2021 også få lidt nyere underholdning på programmet.

A Quiet Place 2

Familien Abbott (Emily Blunt, Millicent Simmonds, Noah Jupe) har i al hast forladt det hjem, som for en tid beskyttede dem mod de lurende monstre uden for huset. De begiver sig ud i en fjendtlig og dødsensfarlig verden, hvor de hurtigt må indse, at det ikke kun er monstrene, de skal tage sig i agt for.

Læs vores anmeldelse af A QUIET PLACE 2 >

A Quiet Place 2 kan ses på streamingtjenesten Paramount+, og ellers kan den købes/lejes digitalt og som fysisk medie.

A Quiet Place 2 (2020)

Madres

Et mexicansk-amerikansk par, der venter deres første barn, flytter til et immigrant-landbrugssamfund i 1970’ernes Californien, hvor sære symptomer og skræmmende syn truer deres nye familie.

Læs vores engelske anmeldelse af MADRES >

MADRES kan ses på Amazons streamingtjeneste Prime Video.

Madres (2021) gyserfilm

Fear Street Del 1: 1994

I kølvandet på en række brutale mord kæmper en teenager og hendes venner mod en ond kraft, der har plaget deres berygtede by i århundreder. Velkommen til Shadyside.

Læs vores anmeldelse af FEAR STREET DEL 1: 1994 >

Fear Street Del 1: 1994 kan ses på Netflix. Det kan del 2 og del 3 af trilogien også – vi synes bare del 1, der udspiller sig i 1994, er den bedste!

Fear Street Del 1: 1994

Antlers

Skolelæreren Julia (Keri Russel) og hendes bror Paul (Jesse Plemons) bor i en lille, isoleret by i Oregon, USA. Her opdager de, at en ung elev (Jeremy T. Thomas) skjuler en mørk hemmelighed, der får fatale og blodige konsekvenser for byens beboere.

ANTLERS kan ses i biografen fra 28. oktober. Vores anmeldelse udkommer pÃ¥ premieredagen, men inkluderingen her pÃ¥ listen “spoiler” helt sikkert, at vi ligger i den rigtig gode ende.

Antlers (2021) gyserfilm

Halloween Kills

Pickup-trucken er på farten. På ladet ligger Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) hårdt såret af et knivstik i maven, men lykkelig. Med sin datter Karen og barnebarnet Allyson ved sin side, har hun fået skovlen under Michael Myers. Og både Karen og Allyson forstår nu endelig at hendes paranoia var begrundet.

Nede i kælderen af hendes hus, der lige nu står i flammer, har hun fanget Michael Myers. Da Laurie hører brandbilerne går hun dog i panik, for huset skal brændes ned til grunden for at hun kan føles sig sikker. Og med rette. For mens Laurie bliver kørt på skadestuen, fortsætter Michael Myers sine Halloween-myrderier.

Denne gang skrider Haddonfields beboere dog til handling og organiserer sig i jagten på Myers. Laurie var nemlig ikke hans eneste offer, og sårene er ikke glemt hos de efterladte og overlevende fra hans oprindelige forbrydelser i 1978.

Læs vores anmeldelse af HALLOWEEN KILLS her >

Halloween Kills kan ses i biografen nu her til Halloween 2021 sæsonen.

Halloween Kills

Son

Det lykkedes Laura at forlade den sekt, som hun voksede op i, men fortiden vender uønsket tilbage, da medlemmer af sekten bryder ind i hendes hjem for at kidnappe hendes otteårige søn. Laura kæmper bravt og kommer væk med sin søn, så nu er de to på flugt.

Siden kidnapningsforsøget er drengen dog blevet ramt af en mystisk sygdom, og Lauras moderlige instinkter driver hende ud over rimelighedens grænser for at redde ham. Hvor langt kan hun egentlig gå?

Læs vores engelske anmeldelse af SON her >

SON kan købes eller lejes digitalt.

Son (2021) gyserfilm

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg