The Walking Dead: Daryl Dixon er en gyserserie, der er lavet som en spin-off til The Walking Dead, der sluttede efter 11 sæsoner i 2022. Serien har netop haft amerikansk premiere, hvor den er blevet taget rigtig godt imod. Både af publikum og kritikere. Læs mere om serien her!

Daryl Dixon fra The Walking Dead har fået sin egen serie, efter at have været en af de centrale figurer i hovedserien. Karakteren spilles af Norman Reedus, som fans af zombieserien nok allerede ved.

Daryl er en af de få figurer i serien, der har været med siden begyndelsen. Faktisk er han den karakter, der har været med i flest afsnit i hele The Walking Dead-universet.

Han er dog ikke den eneste, der har fået sin egen serie, efter hovedserien The Walking Dead sluttede i 2022. Maggie og Negan fik en spin-off i sommers med serien The Walking Dead: Dead City. Den serie er allerede officielt blevet fornyet til også at få en sæson 2, og den nye Daryl Dixon-serie har også fået gode ord med på vejen.

Serien har nemlig allerede fået premiere i USA, hvor den havde premiere med første afsnit den 10. september 2023. Hvad end du læser anmeldelser af kritikere eller seere, så er det overvejende positivt. Endda oftest meget positivt.

The Walking Dead: Daryl Dixon serien i Danmark

Plottet til The Walking Dead: Daryl Dixon

Daryl skyller i land i Frankrig og kæmper for at stykke sammen, hvordan han kom dertil og hvorfor. Serien følger hans rejse gennem et ødelagt, men modstandsdygtigt Frankrig, mens han håber at finde en vej hjem. Mens han foretager rejsen, komplicerer de forbindelser, han danner undervejs, hans ultimative plan.

Zombieserien har som sagt allerede haft premiere i hjemlandet USA. Der fik spin-off-serien premiere på den amerikanske streamingtjeneste AMC+ den 10. september 2023.

Hvor kan du set The Walking Dead: Daryl Dixon og Dead City serierne i Danmark?

The Walking Dead: Daryl Dixon er pt. ikke tilgængelig på nogen tjeneste i Danmark. Det gælder også den anden spin-off serie The Walking Dead: Dead City. Så svaret er desværre, at du i skrivende stund ikke kan se de to spin-off serier via nogen dansk udbyder.

Vi krydser dog fingre for (og forventer egentlig også), at den nok skal få premiere herhjemme også. Ikke mindst i takt med, at disse The Walking Dead spin-off produktioner bliver fornyet og får flere sæsoner meget hurtigt. Faktisk er også denne spin-off med Daryl blevet fornyet og får en sæson 2.

Det blev besluttet tilbage i juli måned, så allerede et par måneder inden premieren troede man på, at serien ville blive et hit. Dét plejer at være et godt tegn, så mon ikke både denne og The Walking Dead: Dead City med Maggie og Negan nok skal udkomme herhjemme også?

Vi skal naturligvis nok opdatere denne artikel, når der er nyt om hvem, der køber de to spin-off serier hjem til Danmark. I mellemtiden kan du se en trailer til The Walking Dead: Daryl Dixon nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.