Sidste år begyndte vi at høre lidt om den danske gyserfilm Finale, der er baseret på Steen Langstrups prisvindende bog Alt det hun ville ønske hun ikke forstod. Nu begynder der at komme lidt mere info om filmen.

Promotion maskinen er begyndt at rulle, og vi får nu et lille indblik i den dystre verden, der er omdrejningspunktet i Finale; Nemlig fænomenet escapismus. Se blot denne video, der netop er lagt op:

Og så er der såmænd også kommet følgende to teaser plakater:

Finale-teaser2Finale-teaser1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmen er instrueret af Søren Juul Petersen, der også selv har skrevet manuskriptet baseret på Steen Langstrups bog.

Plottet er følgende:

De to unge kvinder, Agnes og Belinda, arbejder på en tankstation nær grænsen til Tyskland. Byen ligger øde hen, fordi Danmark spiller en fodboldfinale på samme tidspunkt. Pigerne har intet tilfælles og vil egentlig bare have aftenen overstået. Men snart går det op for dem, at ingen kunder betyder ingen vidner, og at de står i en mildest talt urovækkende situation.

Der er lagt meget vægt på at holde selve filmens indhold hemmeligt, så man kan få den fulde oplevelse af alle de rædsler, pigerne kommer til at gå igennem. Det synes jeg personligt er en skøn tilgang i forhold til mange af de aktuelle PR kampagner  – for slet ikke at tale om de trailere, der praktisk taget er et resume af hele filmen.

Filmens hovedroller spilles af Anne Bergfeld (Agnes) og Karin Michelsen (Belinda), der uden tvivl kommer til at gå grueligt meget igennem.

Vi besøgte Finale under deres optagelser i efteråret, og det kan du læse en rapportage om her. Vi fik i hvert fald gåsehud flere gange under vores besøg… og det selvom vi jo vidste, at vi befandt os på et filmset.

Filmen får premiere 25. november 2018 på blockbuster.dk.

Du kan følge Finale på deres Facebook-side.

Læs også: Vores anmeldelse af FINALE >

Se traileren til Finale nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.