Til foråret kommer den første danske Netflix-produktion; Den post-apokalyptiske thriller-serie The Rain fra folkene bag Borgen og Rita. Se den traileren her.
I The Rain begiver et ungt søskendepar sig ud på en farlig rejse for at finde sikkerhed, da en brutal virus udrydder størstedelen af befolkningen.
Den danske Netflix serie har fået en trailer, som du kan se længere nede på siden.
Plottet:
Civilisationen, som vi kender den, er forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.
De håber alle, at søskendeparrets far er et sted derude med svar. Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.
Kendte danske navne i The Rain
Hovedrollerne i The Rain spilles af Mikkel Boe Følsggard (En kongelig affære), Alba August (Gidseltagningen), Lucas Lynggaard Tønnesen (Tidsrejsen) og Lars Simonsen (Broen, Broderskab). Derudover medvirker Iben Hjejle (Dicte), Lukas Løkken (En-to-tre-nu!), Angela Bundalovic (Blodsøstre), Sonny Lindberg (Når solen skinner), Jessica Dinnage (Mesteren) og Johannes Kuhnke (Force Majeure).
Serien er instrueret af Kenneth Kainz (Dicte, Skammerens datter) og Natasha Arthy (Forbrydelsen, Fightgirl Ayse).
The Rain består af 8 afsnit og får global premiere på Netflix den 4. maj 2018.
Læs vores anmeldelse af The Rain her >
Se traileren nedenfor.
Jeg er ikke fan af danske film og serier, men hvis den nu havde handlet om voksne mennesker, havde jeg måske givet den en chance. Gider simpelt hen ikke at se danske serier om teenagere. Kom til at se Dannys Dommedag, også på Netflix, og den var det værste £¤/#.
Der er da voksne med i den, det som undre mig, de laver en dansk trailer, men kalder den The Rain, makes no sense!!! 😉 😀 XD
Men det er teensene der er hovedpersonerne, når man læser synopsis. Ellers tak.
Nick Bosse
Ligesom den tyske serie dark…