Gyserfans bliver aldrig helt enige om, hvornår en film er en gyserfilm. Det prøver vi at udfordre lidt i dette indlæg.

Hvad er en gyserfilm? Det lader ofte til at være en ekstrem subjektiv definition. Det vi oplever på fx Facebook og diverse kommentarer er, at hvis en person ikke selv synes, at filmen er uhyggelig, så kan det ikke være en gyserfilm.

Om noget er en gyserfilm kan dog aldrig afgøres af, om du synes, filmen er hyggelig. En komedie er også en komedie, uanset om du synes, den er sjov eller plat. Genren ændres ikke efter, hvad du synes om filmen. Og det er lige præcis her, debatten altid lander for gyserfilm.

Kan en gyserfilm være Oscar-nomineret?

Et godt eksempel er den nyligt Oscar-nominerede Get Out, som instruktøren Jordan Peele selv kalder en gyserfilm. Hans helt konkrete plan var fra starten af var at lave en gyserfilm, da han elsker genren – selvom han ellers er kendt for komedie. Men mange mener slet ikke, at det er en gyserfilm. Det samme skete sjovt nok med den britisk-iranske gyser Under the Shadow, da den blev Oscar-nomineret.

Herfra synes vi så absolut, at Get Out er en gyserfilm. Et plot, der handler om at få overtaget sin krop og bevidsthed (altså liv) er på alle måder et gyserplot. Også selvom resultatet er et velfungerende nyt menneske (hvor du selv er fanget i en form for vågent mareridt) frem for en savlende zombie. 

Gyserfilmen GET OUT

Af andre eksempler kan nævnes The Witch, It Follows samt It Comes at Night. Fælles for dem alle er, at de blev godt modtaget af anmeldere (os selv inklusiv), men flere gyserfans var ikke tilfredse, og mente ikke, at det var rigtig gys.

Det er næsten som om, alt der er mainstream, per definition ikke kan være en gyserfilm. Og én ting er, når “fine filmfolk” ikke vil anerkende gode og flotte film som gyserfilm. Dét er vi efterhånden vant til. Men det smerter sgu helt ind i horror-hjertekulen, når det er gyserfans, der ikke vil anerkende, at det er en gyserfilm.

Er det et gyserplot?

Lad os kort opridse, hvad lige præcis de tre ovennævnte film omhandler. Bare for at se på om disse film har et plot, der passer på en gyser.

The Witch er fortællingen om en heks, der stjæler et spædbarn. Hun slår barnet ihjel, smadrer det lille lig og smører sig selv ind i resterne. Det lyder da ret meget som en gyserfilm. Også selvom den fortælles på en dramatisk måde med dystre spændings-elementer som drivkraft.

Er The Witch en gyserfilm?

It Follows handler om en form for forbandelse, hvor offeret bogstavelig talt bliver slået ihjel ved at blive krøllet fuldstændig sammen af en usynlig kraft. Eller rettere, offeret kan se gerningsmanden, men det kan ingen andre. Derfor ses offeret som en, der er vanvittig, når de flygter fra noget usynligt. Og hvis du vil undgå at blive slået ihjel på brutal vis, skal du give forbandelsen videre til et nyt offer ved at dyrke sex med vedkommende.

Det lyder da alligevel ikke ligefrem som en komedie, selvom det nærmest er en form for sort humor omkring faren ved at dyrke sex.

Er It Follows en gyserfilm?

It Comes at Night er en ny udgave af zombie fortællingen, hvor en lille familie har overlevet ved at lukke sig inde i deres hjem i skoven. Bedstefaderen er desværre blevet syg og skal slås ihjel og brændes. Det er bare starten.

Derefter fortælles historien om en anden familie, der også søger ly for monstrene, der især bevæger sig rundt om natten. Igen med drama og thriller som drivkraft, men hvis ikke zombier, der kommer om natten for at slå dig ihjel, er et gyserplot, hvad er det så?

Er It Comes at Night en gyserfilm?

Nu bliver du bange… eller?

Jeg havde for nylig en sjov oplevelse med, hvad der kan være skræmmende. En aften ser jeg den new zealandske gyserkomedie Housebound med nogle familiemedlemmer. Jeg selv var godt underholdt og grinede løbende, da det jo er komedie blandet med gyser-elementer. Men da jeg kiggede over på de andre i selskabet, sad de med en pude oppe foran ansigtet og synes, det var helt vildt uhyggeligt.

Godt nok er jeg en garvet gyserfan, der har set det mest groteske, gyserfilm kan byde på, men det overraskede mig alligevel, at de fandt den uhyggelig. Det er jo “bare” en gyserkomedie, hvor man kun er bange “for sjov”.

Men det viser med alt tydelighed, at tærsklen for uhygge er utrolig forskellig fra person til person.

Kan en gyserfilm være mainstream?

De fleste er nok enige om, at A Nightmare on Elm Street eller Friday the 13th filmene er gyserfilm. Men det er ikke noget, jeg synes er specielt uhyggeligt. Til gengæld kan mange nyere film få på puklen for ikke at være “rigtige” gyserfilm. Men det hænger nok bare sammen med, at gyserfilm for nogle mennesker skal have en del år på bagen og gerne være lidt plat, overdrevet og lavet på et mindre budget. Altså, på alle måder gerne være det modsatte af Hollywood og mainstream.

Og så alligevel kan mange godt lide film som f.eks. Ondskabens Hotel eller It, der trods alt grundlæggende “bare” er en form for spøgelseshistorie. Eller rettere, den gamle It synes mange er en klassisk gyser, mens den nye af nogle ikke engang anerkendes som værende en gyserfilm.

It fra 1990 er altså en sløv omgang mini tv-serie (med alle de begrænsninger for ægte gys, som tv-mediet fordrer). Den blev lavet med lynets hast for at tjene penge på Stephen King bogens succes og ikke som noget større filmisk vidunder. Det eneste gode i den film er Tim Curry som Pennywise, og han er i øvrigt ikke meget med.

Derfor er det så utrolig svært at sætte en fast definition på gyserfilm. Og så er det alligevel ikke svært overhovedet, for der findes naturligvis definitioner for alt. Om man så er enig, er en anden sag.

Definitionen af gyserfilm

Hvis du slår “gys” op på Wikipedia, kommer denne definition:

Begrebet “gys” eller “gyserfilm” bruges både om genrerne “horror” og “thriller”. Forskellen mellem de to er, at “horror” er baseret på skræk og overtro, mens thriller primært dækker over spænding og drama.

At det danske begreb “gys” ligger et sted mellem de to genrer kan ses i beskrivelser af Alfred Hitchcocks nervepirrende spændingsfilm, der ofte på dansk betegnes som “gysere”, og Hitchcock selv kaldes “Mester i Gys”. Men på engelsk ville man (med undtagelse af Psycho og Fuglene) klassificere Hitchcocks værker som “thrillers” – altså spændingsfilm.

Hvordan vil du definere en gyserfilm?

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.