Vi har set både ‘Mother’ og ‘The Loved Ones’, og de er begge bestemt et syn hver – læs vores anmeldelse af ‘The Loved Ones’ her. En anmeldelse af den sydkoreanske ‘Mother’ kommer her på sitet inden længe.
Ekstraforestillinger:
‘THE LOVED ONES’ (84 min)
Søndag den 25. april, Empire, kl. 22.30
Vi befinder os i middelklasse-Australien, hvor en ung mand bedøver sorgen og skyldfølelsen over sin fars død med hashrygning og metalmusik. Moderen er slidt op, og hans eneste lille lyspunkt i livet er hans lækre kæreste, som han snart skal til afdansningsbal med. Men historien tager en noget uventet drejning, da han bliver kidnappet og pludselig selv er hovedattraktionen til et afdansningsbal, hvor underholdningen ellers består af seksuelle ydmygelser og tortur med blandt andet en boremaskine.
‘MOTHER’ (128 min)
Onsdag den 28. april, Dagmar, kl. 21.30
‘Mother’ er Joon-hos videreudvikling af den allerede ret brillante ‘Memories of Murder’. Her fortæller han om en ældre kvinde, der bor sammen med sin lettere evnesvage søn og selv tager detektivbukserne på, da denne fængsles for mord.
Følg alle ændringer og ekstravisninger hos CPH PIX >