BLACK CHRISTMAS er en remake af filmen fra 1974. Eller rettere, det er en nyfortolkning, for nu er kvinderne helte i stedet for ofre. Der er taget de feministiske briller på, og dét glædede jeg mig faktisk til at se. Den er desværre bare virkelig ikke god. Læs vores Black Christmas anmeldelse her!

Black Christmas er en remake af gyserfilmen fra 1974. Det er faktisk allerede anden gang, denne film får en remake, da der også udkom en genindspilning i 2006. Denne nye version er da også nærmere en nyfortolkning, der desværre er lavet til en PG-13 bedømmelse.

Det vil sige, kameraet cutter fint og “elegant” væk, når det bliver lidt voldeligt. Og ja, det er mildest talt problematisk, når nu det er en film, der handler om en masse kvindelige studerende, der bliver myrdet på et college campus over julen. Deraf titlen.

Desværre er denne nyfortolkning bare ikke særlig god, og dét er sgu ærgerligt. Bevares, det hjælper da heller ikke, at den udkommer herhjemme over foråret fremfor til jul, hvor den (trods alt) havde passet bedre ind.

Læs resten af vores Black Christmas anmeldelse herunder for at finde ud af, hvorfor det går så galt.

Hvorfor er denne nyfortolkning så dårlig?

Lad os straks lige slå fast, at denne nye Black Christmas jo (naturligvis!) ikke er dårlig, fordi den er lavet med en feministisk vinkel. Tværtimod, så giver det da god mening, at de kvinder, der er vokset op med alt fra Sarah Connor og Ellen Ripley samt Furiosa, tænker, at kvinderne skal have overtaget denne gang.

Lige præcis stærke kvinder og ikoniske “final girls” er jo netop noget, horror-genren virkelig excellerer i! Også før det blev populært i andre filmgenrer. Alle ikoniske horrorskurke fra Leatherface til Freddy Krueger og Michael Myers har måtte se deres udkårne mordoffer slippe væk til sidst. 

Når Black Christmas anno 2019 vælger, at kvinderne skal være reelle helte i deres egne historier fremfor ofre, så lyder det da skønt i mine ører. Desværre fungerer det bare slet ikke!

Filmen varer kun omkring halvanden time, og alligevel er vi næsten en time inde, før den egentlige handling sætter i gang. Og det dér øjeblik, hvor kvinderne skal i gang med at sparke røv? Det kommer sgu aldrig rigtig. I hvert fald aldrig i lige så stor grad, som vi kender det fra et væld af andre horror- og sci-fi film. Og hvad var pointen så lige?

Faktisk tænker jeg, at vi hellere skulle have fulgt pigerne fra en af de andre studenterforeninger. De lod til at have en mere håndgribelig teamwork tilgang til deres overfaldsmænd. Hvis du ser filmen, tænker jeg, at du vil forstå denne reference og, måske, være enig?

Black Christmas – Anmeldelse

Dejlige skuespillere i Black Christmas 2019

Det mest positive i Black Christmas 2019 udgaven er helt sikkert skuespillerne. Der er nemlig en række virkelig skønne skuespillere, der absolut gør, hvad de kan for at gøre filmen bedre. Deres samspil fungerer da også fint og er faktisk filmens styrke.

Imogen Poots fra 28 Weeks Later og Green Room spiller den primære hovedrolle, mens Aleyse Shannon spiller den velnok sejeste i huset. Vi så for nylig Aleyse Shannon i en af Two Sentence Horror Stories-filmene, hvor hun også var ret cool. Genrefilm er helt perfekt til hende, så vi kommer forhåbentlig til at se meget mere til hende snart.

De to sidste primære karakterer spilles af Lily Donoghue, der også vil være at se i den kommende sæson 2 af Dirty John samt Brittany O’Grady fra The Messengers tv-serien. Derudover spiller Cary Elwes (Saw) den vigtigste birolle, og han er faktisk ret cool. Det er han jo egentlig altid og formår at spille sin karakter med passende ironisk distance.

Til gengæld skal selv samme karakterer også agere ret letsindigt (eller direkte dumt for deres egen overlevelse), når først det hele bliver vildt. Det er netop disse udviklinger, der gør, at man sidder tilbage og ryster på hovedet og ruller med øjnene. Ikke mindst som kvinde, og dét er sgu da grotesk!

Black Christmas – Anmeldelse

Du kan nu købe eller leje Black Christmas

Black Christmas er instrueret af Sophia Takal, der tidligere har lavet et afsnit af horror-antologien Into the Dark, så hun er absolut bekendt med genren. Hun spillede da også med i en af kortfilmene i V/H/S sammen med Joe Swanberg, så der er erfaring fra begge sider af kameraet. Sophia Takal har også skrevet manuskriptet med April Wolfe.

Filmen er produceret af Blumhouse, og dette er første film derfra, der er produceret af en kvinde, så det er en virkelig ærgerlig start. Efter sigende skulle Sophia Takal være blevet tilknyttet Blumhouse i forbindelse med en remake af I Spit on Your Grave, der dog ikke kunne lykkedes, da man ikke fik rettighederne til dette. Derfor blev det i stedet Black Christmas.

Egentlig ville jeg allerhelst have set den oprindelige fulde film, da det siges, at omkring 30 minutter ligger på klippegulvet. Dette er klippet fra i jagten på en PG-13 vurdering, der absolut ikke har gjort noget godt for filmen som helhed. Det føles nemlig på mange måder som en film, der i dén grad er blevet grovklippet.

Black Christmas er ude på DVD, Blu-ray og VOD nu.

FAKTA

DVD/BD-premiere: 27. april 2020
Genre: Horror
Instruktør: Sophia Takal
Medvirkende: Imogen Poots, Aleyse Shannon, Brittany O’Grady, Caleb Eberhardt, Cary Elwes

Plot

På Hawthorne College nærmer juleferien sig. Men da Riley Stone og hendes Mu Kappa Epsilon-søstre gør sig klar til højtiden, begynder en stalker at dræbe medlemmerne af den kvindelige studenterforening. Efterhånden som antallet af ofre stiger, begynder kvinderne at tvivle på, om de kan stole på mænd. Uanset hvem morderen er, må han indse, at unge kvinder i dag ikke er indstillet på at blive nogens ofre.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg