COPENHAGEN COWBOY på Netflix er en ny neon noir thrillerserie fra Nicolas Winding Refn (eller blot NWR). Af de 6 afsnit nød jeg klart den første halvdel mest. Stilfuld som pokker, men på bekostning af historien. Læs hele vores anmeldelse af Copenhagen Cowboy-serien her!

COPENHAGEN COWBOY er en ny Netflix-serie fra den danske filmskaber Nicolas Winding Refn (eller blot NWR). Hvis du er bekendt med nogle af hans værker – jeg vender tilbage til dette senere – vil du genkende stilen med det samme.

Denne NWR Netflix-serie er en neon noir-thriller, så du vil se en masse lyserøde og blå neonlys. Et ægte varemærke for instruktøren. Jeg syntes, den første halvdel af denne serie var fascinerende og spændende. Men især ved de sidste to afsnit holdt den slet ikke min interesse nok. Måske ville dette fungere i en mørk biograf, men ikke så meget på en mindre skærm.

Læs vores Copenhagen Cowboy-serieanmeldelse nedenfor. Find den på Netflix fra den 5. januar 2023.

Ikke ligefrem København

Som dansker ser jeg uden tvivl Copenhagen Cowboy anderledes end internationale seere, som aldrig har været i Danmark. Jeg har brugt meget tid i hele København, og denne Netflix-serie foregår ikke specielt meget dér. Faktisk begynder det hele i en del af Danmark, der nærmest kunne betegnes som landdistrikt. Det er i hvert fald på landet med masser af skov og langt mellem husene.

Ved afsnit 4 af Copenhagen Cowboy tager hovedpersonen Miu (stærkt portrætteret af Angela Bundalovic, som mange måske genkender fra Netflix-serien The Rain) faktisk til København. At beskrive plottet som “hun krydser det faretruende landskab i Københavns kriminelle underverden” er dog langt fra korrekt.

Og det er virkelig ligegyldigt, da historien er meget mere interessant (i hvert fald for mig) i de første tre afsnit, hvor hun er langt fra storbyen. Men bevares, at have en titel som “Greve Gunslinger” eller “Faaborg Fighter” har bare ikke samme internationale appel.

Et spændende cast

Det, der virkelig holdt mig fanget, var måden, Miu interagerede med de andre karakterer, vi støder på gennem de forskellige afsnit.

Rollelisten er generelt meget stærk, og karaktererne er velskrevne. Dette er dog for det meste i starten. Fra den serbiske kvinde, Rosella (Dragana Milutinovic), der hjælper sin bror med at drive et bordel. En af pigerne, der er tvunget til at arbejde der, er Cimona, som er vidunderligt portrætteret af Valentina Dejanovic.

Derefter går turen videre til den kinesiske kvinde, Mor Hulda (Li li Zhang), der arbejder for gangsteren Mr. Chiang (Jason Hendil-Forssell) ved at fodre ligene af hans fjender til hendes grise. Og ja, gode gamle Zlatko Buric, som har været en fast bestanddel i mange Nicolas Winding Refn-film, er også at finde i Copenhagen Cowboy som Miroslav.

Miroslav er en advokat, som rent faktisk arbejder for de kriminelle, der opererer i København. I den korte tid, historien udspiller sig i København, må jeg fremhæve Ebriama Jaiteh, der spiller narkohandleren Danny, og som får til opgave at oplære Miu. Han klarede absolut sin opgave og fik mig interesseret i historien igen.

Du vil også se Andreas Lykke Jørgensen som den mærkelige rich boy-seriemorder, Nicklas, men forvent ikke at få for meget at vide om ham. Andreas Lykke Jørgensen gør et godt stykke arbejde med at “give good face” (som Madonna sang i “Vogue”), hvilket ser ud til at være den opgave, han fik. Jeg mener dette som en kompliment til skuespilleren. Bare ikke så meget til NWRs valg.

Som hans mor ser vi Maria Erwolter spille en karakter, der er det stik modsatte af hendes karakter fra Netflix-serien 1899. Og ja, vi kommer endda til at se selveste Nicolas Winding Refn som en karakter, der kun observerer. Også hans kone, Liv Corfixen, er i denne Netflix-serie, ligesom deres datter, Lola Corfixen. Sidstnævnte spiller seriemorderen Nicklas’ søster.

Copenhagen Cowboy (2022) – Anmeldelse | Netflix-serie

Form over indhold – i grotesk grad

Jeg kan faktisk godt lide den meget klare og genkendelige stil fra NWR. Neonlyset og de nærmest drømmende (eller mareridtsagtige) sekvenser er jeg helt med på. Der er dog for meget, der bare skal være flot på overfladen, men uden indhold bagved.

Og én ting er, at titlen er misvisende, noget andet er, når det gælder det officielle plot. Og ja, det kan godt være, det bare er en personlig hadeting, men jeg kan ikke udstå, når plottet er vildt ukorrekt. Det ser dog ud til at være et overordnet tema for Netflix-serien; At sige, det er én ting, når det virkelig er noget helt andet.

Copenhagen Cowboy handler meget om den gådefulde pige Miu (Angela Bundalovic) og de mennesker, hun møder undervejs. Men jo længere vi kommer, jo langsommere begynder handlingen at udfolde sig.

Selvom jeg sagtens kan sætte pris på, at man vil skabe en stærkt stiliseret oplevelse, hvor man mærker historien lige så meget, som den bliver leveret via dialog og handling, så røg Copenhagen Cowboy for langt fra sporet for mig. Der er en linje, hvor stil trumfer substans, og NWR fløj milevidt forbi den.

I det officielle pressemateriale kaldes Copenhagen Cowboy desuden for en “spændingsfremkaldende, neon-drenched noir-serie”, og helt ærligt, dét er den simpelthen ikke.

Min Fitbit troede, jeg sov

Neon-drenched, ja. Spændingsfremkaldende? Hmm, lad mig sige det sådan her; På trods af at jeg var lysvågen og (på dette tidspunkt) stadig meget fascineret af Copenhagen Cowboy, registrerede min Fitbit faktisk min tid med at se to afsnit af denne “spændingsfremkaldende” serie som en dejlig lur.

Og det var, mens jeg nød den. Faktisk nok fordi jeg gav mig hen til bare at “flyde med” og opleve denne fortælling. Det er jo faktisk, på sin vis, positivt nok. Men “spændingsfremkaldende” (eller “thrill-inducing” som det kaldes på engelsk), dén holder ikke.

I løbet af de sidste to afsnit registrerede min Fitbit formentlig min puls som værende både høj og lav, da jeg blev mere og mere irriteret over den manglende historie. Når jeg siger, at der kan gå 15 minutter med en masse kunstneriske billeder og ikke meget historie, der udvikler sig, så overdriver jeg ikke.

Copenhagen Cowboy ender med at gå fra en følelse af Drive og The Neon Demon, til bare at være direkte eksperimenterende teater. Kung-Fu-kampsekvenser udspiller sig som en dans. I stedet for at vores Kill Bill-inspirerede heltinde kæmper, som hun har gjort indtil nu, ændres det til noget helt andet.

Og ikke noget, jeg oplevede som en positiv udvikling af Netflix-serien. Men igen, dét kan være andre ser guld, hvor jeg ser iltfattig gul.

Copenhagen Cowboy (2022) – Anmeldelse | Netflix-serie

Se Copenhagen Cowboy på Netflix

Som allerede nævnt mange gange, er Copenhagen Cowboy skabt og instrueret af NWR (Nicolas Winding Refn). På forfattersiden får han selskab af de tre kvindelige forfattere Sara Isabella Jønsson, Johanne Algren og Mona Masri. Noget, jeg formoder, er det, der forhindrer den i at blive endnu mere skør. Eller rettere sagt, jeg tror, det forbedrede de fleste karakterer, så der kom lidt mere “kød” på.

NWR instruerede tidligere Drive (2011) med Ryan Gosling som “Driver”, som faktisk er en film, jeg er ret vild med. Han instruerede også Only God Forgives (2013), der igen havde Gosling i hovedrollen, og gyseren The Neon Demon (2016), som jeg også nød, dog ikke lige så meget.

Hvis du også har nydt mindst en af disse tre film, kan du også forvente at få noget ud af i hvert fald dele af Copenhagen Cowboy.

Samlet set tænker jeg, at Nicolas Winding Refn har haft en kunstnerisk fest med at lave denne Netflix-serie. Han har endda et af sine egne idoler (der også er fan af filmskaberen), Hideo Kojima, i en lille rolle. Og han skal da bare nyde disse muligheder. Dette er et kunstnerisk værk af stiliseret kunst, og jeg er sikker på, at nogle Netflix-seere vil elske dette. Jeg tror bare, at mange vil droppe serien, før de har set den færdig.

Du bør se Copenhagen Cowboy for den stil, der svælges i, og de følelser, den forsøger at vække (og lykkes med, til en vis grad). Du skal bare ikke forvente, at mange af de historier, der begynder, faktisk når nogen form for konklusion. Afslutningen på Copenhagen Cowboy er meget “on brand” for serien.

Med andre ord er Copenhagen Cowboy-slutningen ret brat og vil derfor også have både fans og hadere.

Copenhagen Cowboy er på Netflix med alle seks afsnit fra 5. januar 2023.

FAKTA

Skaber & instruktør: Nicolas Winding Refn
Manuskript: Sara Isabella Jønsson, Johanne Algren, Mona Masri
Medvirkende: Angela Bundalovic, Lola Corfixen, Zlatko Buric, Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, LiIi Zhang, Dragana Milutinovic

Plot

Copenhagen Cowboy er en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir-serie på seks afsnit om en mystisk, ung, kvindelig helt, Miu. Efter et helt liv i slaveri og på randen af en ny begyndelse krydser hun det faretruende landskab i Københavns kriminelle underverden. I sin søgen efter retfærdighed og udøvelse af hævn møder hun sin nemesis, Rakel, idet de begiver sig ud på en odyssé gennem det naturlige og overnaturlige. Fortiden transformerer og definerer i sidste ende deres fremtid, da de to kvinder opdager, at de ikke er alene – de er mange.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.