GREVEN / EL CONDE på Netflix er en ny vampyrfilm med et twist. Den er fra Chile og byder på en historie, hvor diktatoren Augusto Pinochet faktisk er en vampyr. Et ret vildt genremix skudt i sort/hvid. Du får alt fra komedie og fantasy til historie og (selvfølgelig) gys. Læs vores fulde Greven-filmanmeldelse her!

GREVEN / EL CONDE er en ny Netflix gyserkomedie fra Chile. Faktisk er den meget mere end en “bare” gyserkomedie, da den også blander fantasy og historie ind i. Det er et modigt nyt bud på en vampyrhistorie, der leder tankerne hen på What We Do in the Shadows eller endda den helt nye Renfield.

Dog mindre fjollet. Den mørke komedie blandes med brutalt gys og et plot baseret på virkelige personer.

Det faktum, at den er skudt i sort/hvid og har en fortæller, der taler engelsk med tydelig britisk accent, var nok til at fange min interesse omgående. Desværre mister denne vampyrfilm sit fokus undervejs og rammer næsten stilstand. Den kommer tilbage på sporet mod slutningen, men der er en problematisk midte, der ikke hjælper filmen som helhed.

Læs videre på vores Greven-filmanmeldelse nedenfor. Find den på Netflix fra den 15. september 2023.

Augusto Pinochet som vampyr giver bare mening

Jeg elskede det faktum, at Greven (“El Conde” er den internationale titel) finder sted i en verden, vi kender, og har virkelige personer som omdrejningspunkt. I den forstand er det en meget gribende og mørk gyserkomedie, der udspilles i et parallelt univers. Direkte inspireret af Chiles nyere historie, hvilket har resulteret i en historie, hvor den chilenske general og diktator Augusto Pinochet var vampyr.

Vi møder ham første gang i Frankrig og under et andet navn. Det er her, han smager menneskeblod for første gang og bliver vampyr, før han senere tager til Sydamerika. Efter en hurtig historieopsamling møder vi den nu gamle vampyr. Faktisk har han levet i 250 år og er træt.

Efter at have mistet magten i Chile, forfalskede han sin egen død og ønsker nu den “sande” død i stedet for at leve videre som en vampyr. Eller rettere, det er i hvert fald planen, men planer kan ændre sig. Folk (eller vampyrer, i dette tilfælde) kan jo blive fristet til at ændre deres planer.

Greven / El Conde – Anmeldelse | Netflix vampyrfilm

Flot skudt i sort/hvid

At Greven er skudt i sort/hvid er ret genialt. Al den brutale vold og blod træder i baggrunden på en indirekte måde. Vi ved jo alle, at den mørke væske er blod, men hvis vi ikke ser den røde farve, kan vi fokusere på alt det andet, der også sker.

Og at vise Augusto Pinochet – et af verdens største symboler på rendyrket fascisme – som en vampyr er et genialt omdrejningspunkt i denne film. Selvfølgelig kan man sagtens argumentere for, at han i praksis nærmest var vampyr, sådan som han sugede al værdi ud af sit eget land. Han drænede både Chiles befolkning og stjal landets penge til egne egoistiske formål.

Hele Pinochet-familien var reelt blodsugere, og mange faktuelle og historiske detaljer, der netop omhandler dette, er inkluderet. Ofte bare i små sidehistorier, der lige fortælles, så det er om at være opmærksom.

Vi følger vampyren Augusto Pinochet sent i livet, hvor han bor skjult i et ødelagt palæ. Det ligger i den meget kolde sydspids af landet, og vi kan se deres ånde tydeligt som bevis på kulden. Godt nok er selve rammerne et palæ, men det er tydeligvis beskidt med døre, vinduer og endda møbler, der er i forfærdelig stand. Alle har det faktisk elendigt.

“Alle” refererer her til Pinochet selv, hans kone Lucía Hiriart (som også beskrives brutalt ærligt) og deres fem børn. Der er også Pinochets butler. Faktisk er han nærmest det, der kaldes en “Familiar”. Ja, ligesom Guillermo i What We Do in the Shadows.

Det er en gruppe mennesker, der ikke bekymrer sig særligt om hinanden. Eller i hvert fald har en meget mærkelig måde at vise omsorg på. For der er rent faktisk en omsorg til stede. Men det er klart, at egoismen altid vinder for de fleste af dem, og det er jo ikke ligefrem omsorgsfuldt.

Der er såmænd også en nonne, der skal udføre en form for eksorcisme, men hun er undercover som revisor. Og det er alt, hvad jeg vil sige om det. Lige denne historie tager desuden en drejning, jeg bestemt ikke var begejstret for!

Se Greven / El Conde på Netflix!

Pablo Larraín er filmskaberen bag denne meget mørke satire af en film. Han er instruktør og har også skrevet manuskriptet sammen med sin sædvanlige medforfatter Guillermo Calderón. De to har tidligere lavet film som mystery-thrilleren El Club (2015) og krimi-biografien Neruda (2016).

Mange vil dog nok kende nogle af hans andre film bedre. Pablo Larraín instruerede nemlig de to biografifilm Jackie (2016) med Natalie Portman i hovedrollen og Spencer (2021) med Kristen Stewart i titelrollen. Begge film resulterede i Oscar-nomineringer for bedste skuespillerinde, hvilket også gav en masse eksponering for instruktøren.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af Greven, men jeg kan da afsløre, at jeg omkring ti minutter inde i filmen sad med et stort smil på læben. Den er finurlig, direkte, brutal, fuld af mørk komedie og satire og byder på en vampyrhistorie. Altså, det lyder da som opskriften på god underholdning, ikk?

Og ja, det er det også. Men tempoet spænder ben for filmen som helhed. I hvert fald for mig. Med en spilletid på 1 time og 50 minutter har den et par alt for langsomme passager. Det er en skam, for jeg vil gerne anbefale denne film, men må også konstatere, at den er ujævn. Noget ligger på 4 eller 5 (ud af 6), mens andet lander på kun 2. Det giver en noget broget samlet oplevelse.

Når det så er sagt, bør du absolut stadig se Greven. Dens gode dele opvejer nemlig trods alt de langsommere (endda kedelige) dele.

Greven / El Conde lander på Netflix den 15. september 2023.

FAKTA

Instruktør: Pablo Larraín
Manuskript: Pablo Larraín, Guillermo Calderón 
Medvirkende: Jaime Vadell, Gloria Münchmeyer, Alfredo Castro, Paula Luchsinger

Plot

Augusto Pinochet er en vampyr, der er klar til at dø, men gribbene omkring ham vil ikke lade ham gå uden et sidste bid. 

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.