LOST GIRLS er en Netflix-film baseret på en sand historie. Historien omhandler Long Island seriemorderen – også er kendt som Craigslist Ripper – der myrdede sexarbejdere gennem en længere årrække. Læs vores Lost Girls anmeldelse her og se true crime-filmen på Netflix nu!

Lost Girls er en ny Netflix-film, der oprindeligt havde premiere på Sundance film festivalen tilbage i januar 2020. Nu får filmen så premiere på Netflix her på årets første fredag den 13. Det er faktisk mere passende, end man skulle tro, for det er godt nok en uhyggelig historie. Især når man ved, at den er baseret på en sand historie.

Lost Girls er en true crime thriller-drama, der endda er instrueret af en meget erfaren dokumentarist. Det er dog ikke fordi, filmen føles som en dokumentar, men den holder fokus på de grumme detaljer i en meget passende grad. Der er da også en række ægte klip fra nyhedsudsendelser samt et klip med den virkelige Mari Gilbert til sidst.

Læs videre i vores Lost Girls anmeldelse herunder.

Skønne skuespillere og solide præstationer

Amy Ryan spiller hovedrollen i Lost Girls og er den absolutte stjerne i denne Netflix-film. Hun har både hjerte, vrede og integritet med i sit portræt af en mor, der kæmper for helt basal retfærdighed. Eller bare opmærksomhed på en række voldsomme forbrydelser, der nærmest bliver ignoreret.

Du kender måske Amy Ryan fra Gone baby Gone (2007), der sikrede hende en meget fortjent Oscar-nominering for bedste birolle. Derudover var hun med i Clint Eastwoods Changeling (2008) med Angelina Jolie i hovedrollen. I nyere tid var hun også med i familiegyserfilmen Goosebumps [Gåsehud] (2015) – læs vores anmeldelse her >

Foruden Amy Ryan er også Gabriel Byrne (Hereditary), Thomasin McKenzie (Jojo Rabbit) og Lola Kirke (Gone Girl) på rollelisten. Helt overordnet er skuespillerpræstationerne rigelig grund til at se denne true crime-film på Netflix. Dog er den også vanvittig spændende, og det faktum, at den er baseret på en sang historie, gør den yderst relevant.

Lost Girls (2020) Netflix anmeldelse

Lost Girls fokuserer på ofrene

Lost Girls følger vi en kvindes kamp for at finde sin datter. Eller rettere, at få politiet til overhovedet at tage hendes forsvinden alvorligt. Dette fører til, at en række lig findes, hvilket bringer hende i kontakt med familiemedlemmer til andre forsvundne piger. Tilsammen forsøger de at skabe opmærksomhed omkring disse mord.

Ofrene er nemlig sexarbejdere, og det lader ikke til at være noget, politiet ønsker at bruge ressourcer på. Slet ikke når ligene findes i et pænere område med pæne hvide mennesker. Det er dog mærkeligt, at disse mennesker tilsyneladende ikke er så bekymrede over, at der findes en række lig (nærmest) i deres egne baghaver.

Det er seriemorderen kendt som “Long Island serial killer” eller “The Craigslist Ripper”, der danner grundlag for historien i Lost Girls. Desværre betyder det også, at vi allerede fra starten ved, hvordan filmen slutter. Og det er ikke videre opløftende! Du kan eventuelt læse mere om mordene og de mistænkte på Wikipedia-siden her >

Til gengæld er det bestemt positivt, at fokus ligger på ofrene og selve forbrydelserne. Ikke på selve morderen, som vi ofte er vant til, er tilfældet. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det er det faktisk. Med denne film hører vi om ofrene og ser mere til deres baggrund og efterladte.

Egentlig var det præcis det, der skete, med Utøya 22. juli filmen også, hvor vi ikke én gang hører gerningsmandens navn. I stedet er fokus 100% på de hæslige gerninger og ofrene for disse.

Lost Girls (2020) Netflix anmeldelse

Se Lost Girls på Netflix nu!

Liz Garbus er instruktøren bag Lost Girls, og selvom dette er hendes første spillefilm, er hun en yderst erfaren instruktør. Hun plejer dog at instruere dokumentarfilm. Faktisk har hendes dokumentarfilm to gange været nomineret til en Oscar. Først i 1999 for The Farm: Angola, USA og så i 2016 for What Happened, Miss Simone?, der også er en Netflix-produktion.

Hvis du får lyst til at se mere af Liz Garbus efter at have set Lost Girls, så kan Who Killed Garrett Philips? på HBO Nordic varmt anbefales. Det er en dokumentar-serie, der virkelig forarger og bør vække både vrede og harme. Personligt håber jeg derfor, at Liz Garbus fremover vil lave både spillefilm samt fortsætte som dokumentarskaber.

Selve manuskriptet til Lost Girls er skrevet af Michael Werwie og baseret på bogen af Robert Kolker, der omhandler de virkelige hændelser. Michael Werwie skrev også manuskriptet til Netflix-filmen Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile. Det er den, hvor Zac Efron spiller Ted Bundy.

Læs også: Vores anmeldelse af Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile her >

Sagt på en anden måde, så kender Michael Werwie ret meget til seriemordere og mord helt generelt. Hvis det, at skrive en film om Ted Bundy ikke gør dig bekendt med dette, så ved jeg ikke hvad, der skulle gøre det. I alle tilfælde er Lost Girls en dyster, grum og uhyggelig film, der føles alt for ægte på mange måder, fordi den ér baseret på virkelig hændelser. Se den på Netflix nu!

Lost Girls er ude på Netflix fra den 13. marts 2020.

FAKTA

Instruktør: Liz Garbus
Medvirkende: Thomasin McKenzie, Amy Ryan, Gabriel Byrne, Lola Kirke

Plot

En mor leder desperat efter sin datter. Hun kæmper for at afdække sandheden — og hjælper med at afsløre en række uopklarede mord. Baseret på en sand historie.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.