MEMORIES OF A MURDERER: THE NILSEN TAPES på Netflix er en true crime-dokumentarfilm. Denne gang om seriemorderen Dennis “Des” Nilsen. Omdrejningspunktet er nogle kassettebånd, hvor han selv fortæller. Læs vores Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes anmeldelse her!

MEMORIES OF A MURDERER: THE NILSEN TAPES er en ny Netflix true crime-dokumentarfilm. Den er på mange måder lavet i samme stil som Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes, hvor båndede interviews med Ted Bundy var udgangspunktet.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes her >

Denne gang handler det om seriemorderen Dennis “Des” Nilsen. Omdrejningspunktet er nogle kassettebånd, hvor hovedpersonen selv fortæller. Dog er der også pårørende til ofre og overlevende, der fortæller. Plus interviews med betjente og journalister, der var aktive under sagens udredning.

Det er altså på ingen måde Des Nilsen selv, der får lov til at stå alene med hans version af “sandheden”. Læs videre på vores Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes anmeldelse herunder.

Kort om Des Nilsen

Dennis Nilsen (kendt bedre som Des Nilsen) er en seriemorder, der har 15-16 ofre på samvittigheden. Alle sammen unge mænd, og kun cirka halvdelen er identificeret. Sagen om denne seriemorder er ret atypisk, da man først fandt frem til ofrenes lig samtidig med, Des Nilsen blev anholdt.

Faktisk er det ham selv, der viser vej til langt flere jordiske rester, end dem politiet finder. I stedet for at have nogle ofre og lede efter en seriemorder, finder de seriemorderen og en række lig, men aner ikke hvem, der er blevet dræbt. For at finde frem til dette, skal politiet bruge hjælp. Heldigvis, hvis man kan sige det, er Des Nilsen klar til at fortælle alt.

MINISERIE OM DES NILSEN

David Tennant er uhyggeligt god som Des Nilsen i miniserien Des på C More >

Det fremgår også klart af båndene, hvor han altså ikke bliver interviewet, men blot sidder i fængslet og indspiller sin autobiografi. Des Nilsen fortæller gerne alt om hele sit liv og sine gerninger. Han lyder vanvittig, men dog ikke som en der er sindssyg. Mere som en decideret følelsesløs psykopat.

Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes – Netflix anmeldelse

Stramt og godt samt – ikke mindst – nuanceret

Med en spilletid på 1 time og 24 minutter er dette en true crime-dokumentarfilm, der er skruet godt sammen. Og så er nuancerne til stede på en måde, som man ofte kan savne, når det drejer som om seriemordere, hvor al fokus er på dem.

Selvom selve omdrejningspunktet for Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes er de mange kassettebånd, som Dennis “Des” Nilsen indspillede, så står de som sagt ikke alene. Det skaber en tilpas nuanceret dokumentar, hvor Des Nilsen både får lejlighed til at fortælle sin version om begivenhederne (og sit liv generelt), mens andre også kommer til orde.

Vi hører eksempelvis også fra hans mor via gamle interviews fra dengang, han blev anholdt. Dette har Des også kommentarer til, og om man tror ham eller hans mor, er jo op til en selv. Måske sandheden ligger et sted midt i mellem.

Vi hører nemlig også fra nogle, der overlevede at være udset af Des Nilsen. Og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at de overlevende, der slap væk fra Des Nilsen, fortæller fuldstændig ærligt om deres oplevelser. Noget de tydeligvis (og naturligvis) stadig er voldsomt mærket af.

Ikke mindst, da ingen ville høre på deres fortællinger, da de jo “bare” var nogle homoseksuelle unge mænd, der havde en “lidt kedelig” oplevelse med en anden mand.

Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes – Netflix anmeldelse

Se Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes på Netflix

Der er som sagt dejligt mange nuancer i denne true crime-dokumentarfilm. Den er da også produceret af dem, der gav os Netflix mega-hittet Don’t F**k with Cats, der på dansk fik den lidet skønne titel “Nallerne væk fra kattene”.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Don’t F**k with Cats her >

I The Nilsen Tapes hører vi også fra betjente, der arbejdede på sagen. De har mange fascinerende input. Ikke mindst om pressens påvirkning, mens det dog er også tydeligt, at de selv begik fejl. Særligt ved ikke at høre på de overlevende ofre. Især da de senere gerne skal have dem til at vidne for at påvise, Des Nilsen ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Én betjent, der har arbejdet sammen med Des Nilsen (yep, han var selv tidligere betjent), giver jeg ikke en hujende fis for. Han påstår, at ingen havde noget problem med, at Des var homoseksuel. Det er sgu ikke engang sandt i dag, så den må han længere ud på landet med.

Til gengæld fortæller en kvindelig betjent, der var med til at grave ligrester op, hvor modigt det netop var af de overlevende at fortælle om deres oplevelser, da pressen var grusom. Journalisterne selv fortæller også overraskende ærligt, at de vidste denne historie var det pure guld for deres karriere.

Faktisk ville jeg næsten ønske, at Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes var en miniserie, da der er så meget at se nærmere på. Men som en dokumentarfilm føles den komplet og dækkende.

Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes kan ses på Netflix fra den 18. august 2021.

Plot

Seriemorderen Dennis Nilsen fortæller om sit liv og sine frygtelige forbrydelser på en række uhyggelige lydbånd, der blev optaget i hans fængselscelle.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.