TERMINATOR: DARK FATE er her endelig, og James Cameron er med ombord for første gang siden T2: Judgment Day (1991). Forventningerne har været ualmindelig høje herfra, men det er et brag af en film. Og ja, den er helt fantastisk! Læs vores Terminator: Dark Fate anmeldelse her.

Terminator: Dark Fate er sjette film i franchisen, men du behøver reelt kun kende til de første to film, inden du ser denne. Det er nemlig første gang siden The Terminator (1984) og T2: Judgment Day (1991), at James Cameron har været med til at skrive og producere en Terminator film.

Som opvarmning til pressevisningen på Terminator: Dark Fate så vi naturligvis de to første film. Det er dog ikke nødvendigt for at følge med. Det giver bare nogle gode reminders, og man vil fange langt flere referencer til de tidligere film, hvis man har dem frisk i hukommelsen.

Før vi kommer ind på noget andet, vil jeg bare konstatere, at for mig er Terminator: Dark Fate helt på højde med de to første film i franchisen, og dét siger ikke så lidt. Lige nu glæder jeg mig faktisk bare til den kommer i biografen, så jeg kan se den igen!

Plottet er bekendt, men alligevel nyt

Endnu en gang handler plottet helt grundlæggende om, at “maskinerne” (altså AI robotter) sender en “Terminator” tilbage fra fremtiden for at slå et specifikt menneske ihjel og ændre historiens gang. For at modvirke dette, sender modstandsbevægelsen (altså menneskene) også et menneske tilbage, der skal stoppe denne Terminator.

Både Terminator og menneske sendes tilbage fra et senere tidspunkt end hidtil (før var det fra 2029, og nu er det fra 2042). Det betyder, at den nye Terminator igen er blevet mere avanceret. Det er mennesket, Grace, dog heldigvis også, da hun er blevet “forbedret” med alverdens teknologi.

Ja, der er lidt “Bionic Woman” over hende. Og ja, hun er helt fantastisk!

Det er Sarah Connor i øvrigt også. Hun ser måske hærget ud – hvilket der også er en god forklaring på udover, at der er gået 28 år – men hun er immervæk stadig den Sarah Connor, vi kender fra T2. Hun taler som en havnearbejder og arbejder helt hjemmevant med alverdens typer våben. Linda Hamilton er på alle måder fantastisk som denne “bedstemor med slag i”. 

Terminator: Dark Fate – Anmeldelse

Mackenzie Davis er fremtiden

Uanset hvor fantastisk Linda Hamilton er som Sarah Connor, så er Mackenzie Davis på alle måder fremtiden som Grace. Det opgraderede menneske, Grace, er sendt tilbage for at beskytte Daniella “Dani” Ramos. Det er hende, den nye Terminator gerne vil udslette. I modsætning til Sarah Connor, har Grace utroligt nok bevaret mere menneskelighed i forbindelse med missionen.

Nu skal det lige siges, at Sarah Connor er en af mine absolutte favoritkarakterer nogensinde. Det er altid Sarah Connor og Ellen Ripley (Alien), jeg henviser til, når jeg skal beskrive stærke kvinder i film. Okay, inden for de seneste år er Furiosa fra Mad Max: Fury Road så sandelig også kommet med på den liste. Men det er Grace i hvert fald også nu.

Mackenzie Davis var allerede blandt min favoritskuespillere, og med rollen som Grace i Terminator: Dark Fate vil hun være en karakter, som næste generation kan se op til. Og samtidig ser de også Sarah Connor nærme sig pensionistalder og stadig være cool. Det samme gælder i øvrigt Arnold Schwarzenegger. Det er bare et fantastisk gensyn med dem begge!

Er du lidt i tvivl om, hvem Mackenzie Davis er, så var hun med i Blade Runner 2049 og The Martian samt et af de absolut højest ratede afsnit af Black Mirror. Hun var også en af hovedrollerne i gyser-komedien Freaks of Nature (2015) og i den fantastiske serie Halt and Catch Fire (2014-2017). 

Selv hvis du ikke har set noget af det ovenstående, skal hun nok vinde dig over som Grace i Terminator: Dark Fate. Hvis ikke, så er alt håb nok ude – og så har jeg faktisk ondt af dig, for hun er helt sikkert kommet for at blive!

Arnold versus Sly

Jeg må lige nævne den helt grotesk tydelige kontrast mellem nyeste Rambo og denne nyeste Terminator film. Helt grundlæggende står Arnold Schwarzeneggers nye film nemlig i skærende kontrast til Sylvester Stallones nye.

Arnold har fokus på menneskelighed (endda i form af en robot), mens Sly har fokus på at køre propaganda maskineriet ud for Trumps politik. Nu er “the bad guys” blot fra Mexico i Rambo’s verden, mens vi skal finde den “nye” Sarah Connor i netop Mexico i Terminatorens film. Og “sjovt nok” er Trump konstant i mediekrig mod netop gode gamle Arnold.

Sorry, ja, nu går der lidt politik i den, men det er film jo også en del af. Og her står de to gamle muskelbundter så som hinandens ideologiske modstykker, hvis man ser på deres to seneste film – som sjovt nok er fra deres respektive kæmpe franchises, der startede i 80’erne. Jeg er i hvert fald Team Arnold all-the-way her i 2019.

Terminator: Dark Fate – Anmeldelse

Du skal da så meget se Terminator: Dark Fate i biffen

Uanset hvor meget du kender til denne franchise, så er det bare om at komme i biografen og se Terminator: Dark Fate. Det her er et brag af en film. Den er da også instrueret af Tim Miller, der lavede Deadpool, hvilket måske giver dig en idé om, at der bliver gået til makronerne.

Effekterne var fantastiske allerede i T2: Judgment Day – og holder ved et gensyn her 28 år senere. Alligevel er det tydeligt, at effekterne er blevet endnu bedre nu, hvor man kan endnu mere – og at James Cameron aldrig går ned på kvalitet.

Filmen lægger i øvrigt ud med et tilbageblik, hvor vi får både en ung Sarah Connor og “Terminator”. Selv denne scene er lavet bedre end det meste af Gemini Man. Hvis du endnu ikke har set den film, så var den faktisk bedre, end hvad traileren skulle få en til at frygte. Men effekterne i Terminator: Dark Fate ser ud til at komme fra fremtiden. Så gode er de!

For en god ordens skyld må jeg hellere anerkende, at T2: Judgment Day er en af mine all-time favoritfilm, og jeg har set den rigtig mange gange. Alligevel må jeg erkende, at Terminator: Dark Fate faktisk holder så meget, at jeg synes den er lige så god som T2. Dét havde jeg alligevel ikke lige set komme!

Terminator: Dark Fate udkommer i de danske biografer torsdag d. 31. oktober 2019. Yes, på selveste Halloween aften.

FAKTA

Biografpremiere: 31. oktober 2019
Instruktør: Tim Miller
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Linda Hamilton, Mackenzie Davis, Gabriel Luna, Natalia Reyes m.fl.

Plot

TERMINATOR: DARK FATE er efterfølgeren til Terminator 2: Judgment Day. Det er mere end tyve år siden Sarah Connor forhindrede dommedag, ændrede fremtiden og omskrev menneskehedens skæbne. Dani Ramos (Natalia Reyes) lever et simpelt liv i Mexico City med sin bror (Diego Boneta) og far, da en højt avanceret og ekstremt farlig Terminator – en Rev-9 (Gabriel Luna) – rejser tilbage i tiden for at dræbe hende. Danis overlevelse afhænger af hjælp fra to krigere: Grace (Mackenzie Davis), en teknologisk forbedret supersoldat fra fremtiden og en kampklædt Sarah Connor. I takt med at Rev-9 terminatoren efterlader et spor af total ødelæggelse i sin jagt på Dani, må de tre kvinder søge hjælp hos en T-800 (Arnold Schwarzenegger) fra Sarahs fortid, som måske er deres eneste håb.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.