The Alienist sæson 1 udkommer på Netflix og kan bestemt anbefales! Serien byder på en perlerække af spændende karakterer og et godt mysterie, hvor vi får lov til at følge med fra flere sider.

Med 5 afsnit af The Alienist sæson 1 har vi fået lov til at se første halvdel af den nye serie. Selvom vi var grebet af historien fra første afsnit, så bliver det kun bedre, jo længere hen vi kommer.

Vi var faktisk lidt nervøse for, om den ville ramme plet hos os. For lidt tid siden kastede vi os over The Frankenstein Chronicles, der ikke rigtig fangede os. Den var egentlig meget god, men det hele gik bare lidt for langsomt og var lidt for sørgmodigt.

Der kan man mærke en klar forskel på både tempo og miljø i The Alienist. Ikke mindst da vi nu befinder os i New York, hvor mennesker fra hele verden søger en bedre tilværelse. Det skaber en helt anden stemning og stil end det, vi er vant til at se i de britiske “Jack the Ripper”-inspirerede serier. Selvom de absolut også har sin berettigelse, naturligvis.

Alene titel-introen er ret fantastisk i The Alienist, hvor fokus netop er på, at vi befinder os i New York, før byen blev til det, vi kender den for i dag. En virkelig simpel og skøn måde at tage publikum ved hånden og føre os hen til en anden tid.

I øvrigt er en “alienist” reelt blot et gammelt ord for en psykolog eller psykiater. Dette forklares med få linier i starten af hvert afsnit, så den fanger man hurtigt.

The Alienist sæson 1

Et stjernespækket cast

Nej, det er hverken Leonardo de Caprio eller Kate Winslet, der spiller hovedrollerne i The Alienist.  Til gengæld er der ikke mange roller, der ikke er besat af velkendte ansigter.

Ikke mindst den nærmest ikoniske Ted Levine fra Onskabens Øjne og The Hills Have Eyes (2006). Her spiller han den tidligere politichef, der stadig holder et vågent øje med alt, hvad der sker. Personligt kan jeg ikke høre Ted Levine tale uden at skulle sige “Candy Cane” på hans meget særegne måde (fra Joy Ride, som han faktisk ikke engang er krediteret for).

Og straks jeg ser Ted Levine, kan jeg kun tænke “It rubs the lotion on its skin or else it gets the hose again.” En replik jeg citerer urimeligt ofte og i enhver situation.

Vores egen Nicolas Bro spiller rollen som journalist og er med flere gange i de første fem afsnit. Men altså bare i en lille birolle. Det samme gælder Michael Ironside, der spiller selveste J.P. Morgan. Igen er det ikke nogen større rolle. Vi har kun set ham et par minutter i første halvdel af sæsonen. Og måske mest imponerende, indtil videre, er Sean Young (Blade Runner), der dog er begyndt at få mere skærmtid.

Og så er der Kate Dickie, som vi har haft fornøjelsen af at se i større roller i både The WitchPrevenge og Prometheus. Nå ja, og så har hun da også være med i både Star Wars: The Last Jedi og Game of Thrones plus tidligere nævnte The Frankenstein Chronicles. Hun er bogstavelig talt med i én scene i The Alienist. Og naturligvis er hun fantastisk, men det er da vildt at få forholdsvis store navne til disse meget små roller.

The Alienist sæson 1 på Netflix

Luke Evans og Dakota Fanning stjæler billedet

Det er egentlig er Daniel Brühl, der spiller hovedrollen som titelkarakteren. Men for os var det især Luke Evans og Dakato Fanning, der fangede vores opmærksom og var spændende at følge. Det er da også alle tre, der er med på plakaten. Daniel Brühl (The Cloverfield Paradox) er altså også fantastisk som Dr. Lazlo Kreizler, men han er ikke synderlig tiltalende.

Luke Evans (Dracula Untold, Kvinden i toget) er derimod ekstremt charmerende som John Moore. Han er en evig ungkarl, der ofte må bruge sin charme til at redde de situationer, hvor Lazlo fornærmer folk. Han bliver involveret i mysteriet og drenge-morderen, da han skal tegne detaljerede gengivelser af ofrene på selve mordstedet. Et kamera var ikke noget alle og enhver rendte rundt med. Som John Moore kommer Luke Evans til at spille nogle af de hårdere scener, da han kaster sig ud i en meget “aktiv” form for efterforskning.

Dakota Fanning (War of the Worlds og Twilight-franchisen) spiller rollen som Sara Howard, og hun er den første kvinde ansat i New Yorks politistyrke. Hun er reelt assistent for politichefen, men bliver også en af de eneste, han kan stole på. Dakota Fanning har virkelig fået en spændende karakter her, og hun formår i den grad at underspille, så man bliver trukket ind i skærmen og prøver at lure hende. Hun fortæller dog gerne om sin fortid, og hvordan hun har lært at begå sig i “en mands verden”, så det er ikke fordi, hun skal være en del af mysteriet.

Flere gode karakterer

Foruden den gæve trio, så er der to brødre, der hjælper dem med mysteriet. De er retsmedicinere og prøver gerne nye og alternative metoder til at finde spor. Brødrene spilles af Matthew Shear og Douglas Smith. Især sidstnævnte vil nok være genkendelig for mange gyserfans, da han har spillet med i både Antiviral (2012), Ouija (2014) og The Bye Bye Man (2017). Tidligere har vi faktisk ikke være specielt vilde med Douglas Smith, men her er han virkelig god, og man nyder alle scener med ham.

Retsmedicinerne er ikke kun et frisk pust, da de er unge og gerne prøver en masse ting af. De er også med til at minde publikum om, at man altså ikke havde så pokkers mange måder at finde, opsamle og sammenligne spor på. Alt det vi tager for givet i dag, var simpelthen ikke muligt dengang.

Politichefen, Theodore Roosevelt, spilles i øvrigt helt fantastisk af Brian Geraghty (ATM). Han udvikler sig i den grad med sit job og sætter alt på spil i retfærdighedens navn.

The Alienist sæson 1

Smager lidt af The Fall

For dem, der har set tv-serien The Fall med Gillian Anderson og Jamie Dornan, vil der måske være lidt genkendelighed. Selvom vi følger efterforskningen af de brutale mord på drengene, så følger vi nemlig også morderen. I de første par afsnit får vi kun en snas af ham her og der, men i femte afsnit følger vi begge sider samtidigt. Nu har vi kun set de første fem afsnit, så vi ved ikke, om dette forsætter.

Det er dog en stil, vi virkelig godt kan lide, da det giver langt mere indsigt i morderens handling. Nu handler lige præcis The Alienist også om, at en læge forsøger at forstå morderens bevæggrunde, så det giver rigtig god mening. Og morderen vil også meget gerne have lov til at forklare, hvorfor han føler sig berettiget til sine handlinger.

Alt anden sammenligning med The Fall er dog overflødig, da de ikke ellers minder om hinanden. Kun i forhold til, at der er mange spændende karakterer, der sikrer, at man aldrig keder sig.

Heaven of Horror har set de første 5 afsnit, og karakteren er baseret på disse. Vi skal klart bingewatche sidste halvdel af serien, når den frigives på Netflix d. 19. april 2018. 

FAKTA

Netflix-premiere: 19. april 2018
Instruktører: Jakob Verbruggen, Paco Cabezas, James Hawes, Jamie Payne, David Petrarca
Skuespillere: Daniel Brühl, Dakota Fanning, Luke Evans, Ted Levine, Q’orianka Kilcher, Brian Geraghty, Douglas Smith

Serien fokuserer på kriminel psykologi og har Daniel Brühl, Dakota Fanning og Luke Evans i hovedrollerne. Brühl spiller en kriminal psykolog, der går sammen med en journalist (Evans) og en kriminalassistent (Fanning) for at opklare en række mord på små prostituerede drenge.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.