The Strangers: Prey at Night (eller The Strangers 2, om man vil) er en uafhængig historie, hvor konceptet dog er det samme. Filmen er klart lavet til et horrorpublikum – og slasher-stilen er absolut lagt fra starten!

Der går ægte slasher i den for The Strangers: Prey at Night. I denne The Strangers 2 får vi psykotiske mordere og vilde jagt-scener for alle pengene. Og ja, endda den ikoniske “Nu sprinter jeg afsted, og alligevel bliver jeg hurtigt indhentet af en slentrende morder”. Det er dog noget, jeg helt klart ser som en hyldest til de gamle slasher-gysere.

Fokus er desuden også på både teenagere og hele familie-dynamikken. Det virker som en ægte familie med dertilhørende problemer, men dog realistiske relationer. Og i forbindelse med teenagerne er det en fantastisk fornøjelse, at de er søskende.

Det betyder, at vi undgår den åndssvage gyser-trope med en sex-scene i tide og utide. Noget vores egne danske Sorgenfri i dén grad led under. Til trods for at det faktisk var et gyserdrama. Med mindre man vil lave en kæk slasher-stil, så skal man holde sig fra den slags. I The Strangers: Prey at Night har de skrevet sig ud af situationen på helt enkel vis. Dét kan jeg li’.

Se den nu i biografen!

Alt for ofte får vi ikke lov til at se gyserfilm i biografen. Tænk bare på Don’t Breathe eller Evil Dead remaken.

Uanset hvad man synes om disse film, så er det altså noget ganske særligt at se dem i biografen med publikum. Stemningen bliver en helt anden, og man laver sig rive med. Man sidder ikke liiige og skal tjekke mobilen eller påpege hver eneste detalje, man synes er fjollet.

Desuden er der også en skønt, men lille, cast i The Strangers 2. De kan sagtens bære en film, der skal ses i biografen. Christina Hendricks (The Neon Demon) og Martin Henderson (The Ring) spiller forældrene, mens Bailee Madison (Guillermo del Toros Don’t Be Afraid of the Dark) og Lewis Pullman spiller teenage-søskende. Og ja, Lewis Pullman er søn af Bill Pullman, der lige nu er aktuel i den fantastiske The Sinner serie.

Og igen, det her en en klassisk gyserfilm i regulær slasher-stil. Morderne er som Jason Voorhees eller Freddy Krueger; Du får dem ikke ned med nakken sådan lige med det samme.

The Strangers: Prey At Night

Et nyt, men bekendt, gyserunivers

The Strangers 2 er naturligvis et nyere gyserunivers end de førnævnte gyserikoner fra Friday the 13th og Nightmare on Elm Street. Vi har kun set én film med disse maskerede psyko-mordere, og den kom for 10 år siden i 2008. Du kan i øvrigt læse vores anmeldelse af den første The Strangers her >

Selvom universet er nyt, betyder det dog alligevel, at vi kender konceptet; Vores hovedpersoner er i et hus i et relativt øde område, og der kommer en person og banker på. Da først det er bekræftet, at der er nogen hjemme, så går legen i gang for vores mordere.

Sjovt nok minder plottet i The Strangers universet til forveksling om det meget udskældte i The Open House på Netflix. Vi får nemlig aldrig mordernes identitet at kende, og ej heller hvorfor de slår ihjel. Eller rettere, jo, de bliver slået ihjel, fordi de var hjemme. Og i The Open House bliver de slået ihjel, fordi de holdt Åbent Hus. Så potato-potato.

Jeg elsker denne type plot, da de for mig er mere uhyggelige og realistiske. Vi er jo ikke altid ude i den vilde hævnhistorie, hvor ofrene rent faktisk bliver slået ihjel af en “god grund”.

The Strangers: Prey At Night

Garvede gyserkræfter bag kameraet

The Strangers: Prey at Night er instrueret af Johannes Roberts, der også stod bag hajgyseren 47 Meters Down. De to film kan “lide” lidt af det samme med falske udviklinger. Altså, lige når man tror noget sker, så går historien i en anden retning. Det giver den der mavepuster-fornemmelse af, at man bliver slået hjem igen, lige inden man når målstregen.

Det fungerer ind imellem rigtig godt, men bliver efterhånden noget, man forventer. Med andre ord, så håber jeg ikke han fortsætter den tendens i 48 Meters Down. Ja, det hedder den kommende opfølger til hans hajgyser simpelthen.

Instruktør og forfatter til den oprindelige film, The Strangers (2008), var Bryan Bertino. Han har også skrevet det oprindelige manuskript til denne, men der gik så mange år, før The Strangers 2 nu endelige blev produceret. Han lavede i stedet The Monster sidste år, der også var en god overraskelse.

Derfor er det egentlige manuskript til filmen nu reelt skrevet af Ben Ketai. Han har skrevet meget til tv-serier og bl.a. også 30 Days of Night: Blood Trails, så det er ikke fordi, han er ukendt med gysergenren. Han skrev og instruerede også opfølgeren til 30 Days of Night, der hed 30 Days of Night: Dark Days fra 2010.

Hvis du gerne vil se en slasher – med alle de irriterende elementer, det omfatter – så rammer The Strangers: Prey at Night altså målet godt!

FAKTA

Biografpremiere: 22. marts 2018
Genre: Horror
Instruktør: Johannes Roberts
Medvirkende: Christina Hendricks, Bailee Madison, Lewis Pullman, Liv Tyler m.fl.

PLOT: Forældrene til en urolig teenage-datter overvejer at sende hende på kostskole, og de tager på en sidste familietur med deres to teenagere til en trailerpark, deres onkel styrer. Men deres sidste chance for at finde hinanden bliver dog spoleret, da teenagerne finder ligene af deres tante og onkel, der har haft besøg for nylig af “The Strangers” – Man in the Mask, Pin Up Girl, og Dollface. Natten bliver til et kapløb for familien om at undslippe, da de maskerede mordere finder stor glæde i at pine deres ofre i denne forskruede efterfølger, der fortsætter, hvor The Strangers slap.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.