Winchester er egentlig mest en gennemsnitlig spøgelsesfilm. Det burde have været bedre med det cast og Spierig-brødrene i førersædet. Derfor føles det desværre som en spildt mulighed.

Winchester er en af de film, vi havde glædet os til. Både fordi vi tidligere har været begejstret for Spierig-brødrene, men også fordi vi faktisk har været i Winchester Mystery House. Det er selve det hus, filmen omhandler, der ligger i San Jose (Californien) og er lidt af et turistmål.

Derudover har Winchester jo altså selveste Dame Helen Mirren i titelrollen som Sarah Winchester, der byggede huset. Det er dog Jason Clarke (Abernes Planet: Revolutionen), der spiller den egentlige hovedrolle.

Han spiller en noget forsumpet læge, der skal bevise over for Winchester bestyrelsen, om Sarah Winchester stadig er ved sine fulde fem. Eller rettere, han skal gerne bevise, at hun ikke er det, så de ikke længere skal trækkes med hende.

Både Helen Mirren og Jason Clarke gør det faktisk helt fint. Man kan ikke kræve så pokkers meget mere af dem, når nu manuskriptet ikke er til mere.

Winchester (2018)

Historien bag Winchester huset

Nu er jeg på ingen måde ekspert i selve Winchester huset, men jeg har som sagt været der. Dermed har jeg også hørt historien om husets oprindelse. Mere specifikt fortalte guiderne i huset om, hvorfor hun byggede videre på huset i en uendelighed – samt ikke mindst hvorfor der er så mange mærkelige ting ved huset.

Uden at gå nærmere ind på de historiske fakta, så kan jeg dog afsløre, at det absolut ikke er den historie, der fortælles i Winchester filmen.

Den person, der spiller Sarah Winchesters niece, passer heller ikke rigtigt på nogle virkelige personer. I hvert fald ikke, når man tager hendes karakters historik i betragtning.

Det er altså direkte dumt at lave en film om en virkelig historie, og så bare ændre på hele baduljen. Især når det rent faktisk er spændende nok i den oprindelige (læs: ægte) version.

Winchester (2018)

Kom nu, brødrene Spierig!

Det er altså ved at være en noget sørgelig affære for brødrene Spierig. De lavede nogle interessante film tidligere, men deres to seneste værker er blevet noget værre rod. Deres seneste film – altså før Winchester – var den nyeste Saw-film Jigsaw, og det var jo ikke ligefrem noget vidunder heller.

Du kan eventuelt selv kaste et blik på vores anmeldelse af Jigsaw her >

Tidligere lavede Spierig brødrene, Michael og Peter, film, der var mere innovative. Som Daybreakers, der havde Ethan Hawke i hovedrollen, og gav os en ny vinkel på vampyr-genren. Derefter lavede de endnu en film med Ethan Hawke, der hed Predestination, der også bød på noget nytænkning.

Siden de har kastet sig over franchise-festen med Saw, og nu et stykke “ægte” historie med Winchester, så er det dog som om, deres fingeraftryk er helt væk. Selvom de dog har samarbejdet med Sarah Snook (Predestination) endnu engang, da hun spiller Winchester niecen i Winchester-filmen.

Vi krydser fingre for, at det ikke bliver alle dårlige gange tre, og vi skal naturligvis se deres næste værk. Selvom der pt. ikke er noget i pipeline…

FAKTA

DVD-premiere: 21. juni 2018
VOD-premiere: 19. juni 2018
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Michael Spierig, Peter Spierig
Medvirkende: Helen Mirren, Jason Clarke, Sarah Snook, Emily Wiseman m.fl.

Resumé
På en isoleret strækning uden for San Francisco findes verdens mest hjemsøgte hus, som er bygget af Sarah Winchester, arvingen til Winchester-formuen. Det syv etager høje hus er fuld af endeløse gange og flere hundrede værelser. Udefra ligner det et monstrøst monument skabt af en vanvittig kvinde. Men Sarah bygger ikke huset til sin egen familie. Hun bygger et fængsel, som skal huse hundredevis af de mest hævngerrige spøgelser. Og de allermest skræmmende har et regnskab, de skal gøre op med familien Winchester.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.