Breeder – Anmeldelse (3/6)

BREEDER er en ny dansk gyserfilm, der kommer ud i biografen. Den holder sig bestemt ikke tilbage, når det gælder blod og vold. Især mod kvinder, selvom mænd (meget fortjent) også kommer til at bløde, inden filmen er slut. Læs vores Breeder anmeldelse her!

BREEDER er en ny dansk gyserfilm, hvilket vi jo ikke ser særligt ofte. Slet ikke når det gælder film i biografen, hvor denne danske gyser udkommer på selveste Halloween aften. Der er dog også en række særvisninger inden.

Lad det være sagt med det samme, at jeg bare ikke er begejstret for denne film. Derfor har jeg ladet den “marinere” et par dage, for denne anmeldelse skrives. Jeg vil simpelthen ikke sidde og give en sviner til noget, som nogle har brændt for. Derfor er ja-hatten taget på, og jeg fokuserer på det positive, mens det negative dog også skal omtales!

Det er den slags gyserfilm, der især bruger blod og vold som virkemidler. Og det er altså primært kvinder, det går udover i langt det meste af filmen. Har du det stramt med blod, tis og bræk, vil det nok blive en lidt for stor mundfuld at se denne film. Det samme gælder, hvis du ikke kan tåle døde spædbørn – så er du advaret.

Læs resten af vores Breeder anmeldelse herunder, hvis du stadig er frisk på at læse mere.

Overvejende gode præstationer

Hovedrollen spilles af Sara Hjort Ditlevsen (Ser du månen, Daniel), der bestemt skal roses for sin indsats. Hun skal igennem mange grumme scener og klarer det på realistisk vis, så vi tror på, at hun gennemlever et sandt helvede. Også Signe Egholm Olsen er skøn som den skruppelløse forsker uden antydning af empati.

Til gengæld overrasker det mig ikke det mindste, at hendes karakter oprindeligt var skrevet som mand. Alt ved denne karakters holdning til kvinder virker decideret ufeminin. Bevares, psykopati og mangel på empati kender selvfølgelig ikke køn.

Signe Egholm Olsen er også bare fantastisk til disse skurkeroller. Præcis som hun var genial i Den som dræber – Fanget af mørket serien på Viaplay. Udfordringen ved at have gode skuespillere i nogle roller er bare, at andre så har langt nemmere ved at falde igennem.

Præcis som jeg omtalte det i vores anmeldelse af thrilleren URO fra 2017, så fungerer Anders Heinrichsen stadig ikke rigtig for mig. Det skal dog siges, at det også er karakteren, der konstant vender på en tallerken, der falder igennem for mig. Helt ærligt, denne karakter er definitionen på en vatpik – der (naturligvis?!) er lidt en helt.

Til gengæld fungerer Morten Holst godt for mig som super-sadist og kvindehader. Han giver den fuld gas, og derfor kan netop hans karakter fungerer. Lige i denne historie bliver det dog igen en lidt mærkelig oplevelse, men det er på ingen måde hans skyld.

Breeder er dansk torture porn

Ja ja, vi mikser lige de engelske begreber ind i denne anmeldelse med løs hånd. “Torturporno” kan kun siges med jysk dialekt i mit hoved, og så passer det ligesom ikke ind for mig.

Og hvis vi er ude i torture porn nichen (og dét er vi!), så rammer Breeder altså ikke plet for mig. Det er naturligvis et præference-spørgsmål, men jeg skal gerne have noget kitsch til at få det hele til at glide bedre ned. Som man siger.

Der skal være et glimt i øjet eller noget morale, der køres ind med syvtommer søm. Præcis som vi kender det fra Hostel eller Saw-filmene. Især Hostel lader i øvrigt til at være en stor inspirationskilde – rent visuelt – for denne danske film. Og det er bestemt ikke dårligt, selvom det kan virke lidt vel søgt.

Alternativt skal torture porn være endnu mere råt med psykologisk brutalitet. Som eksempelvis Martyrs (den oprindelige, naturligvis). Dertil er Breeder dog alt for teatralsk. Det er nok netop denne kombination af torture porn og den ret over-the-top teatralske (fremfor kitsch eller helt rå tilgang), der får filmen til at fejle for mig.

Se Breeder i de danske biografer først og senere på VOD

Jens Dahl har instrueret Breeder, der er hans anden spillefilm som instruktør. Den første var 3 ting fra 2017, der havde Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen. Dengang havde han også selv skrevet manuskriptet, hvilket giver fin mening, da han faktisk startede som manuskriptforfatter.

Det var såmænd Jens Dahl, der skrev manuskriptet til Pusher (1996) sammen med filmens instruktør Nicolas Winding Refn. Til Breeder er det i stedet Sissel Dalsgaard Thomsen, der har stået for manuskriptet. Jeg bliver altid glad, når en kvinde er medskaber på en gyserfilm. Det er dog ikke fordi, jeg kan mærke det i selve filmen.

Og ja, det kan jo på sin vis være en kompliment. Jeg føler dog decideret, at det virker som en historie skrevet af en mand, men det er måske mere instruktionen og det endelige produkt, der giver mig denne fornemmelse. Helt overordnet må jeg jo bare erkende, at Breeder ikke lige er min kop te.

Det skal dog absolut ikke betyde, at vi ikke vil anbefale dig at se den. For naturligvis skal vi støtte danske gyserfilm. Jeg ville bare ønske, at jeg personligt havde lyst til at se den igen. Dét har jeg ikke. Men jeg tænker, at der er et publikum, der vil få alt det ud af den, som har været filmskabernes intention.

Breeder kommer i de danske biografer den 31. oktober 2020. Der er nogle særvisninger i dagene før og efter Halloween, og så udkommer filmen på blockbuster.dk fra fredag den 13. november 2020.

FAKTA

Instruktør: Jens Dahl
Manuskriptforfatter: Sissel Dalsgaard Thomsen
Medvirkende: Sara Hjort Ditlevsen, Signe Egholm Olsen, Morten Holst, Anders Heinrichsen

Plot

Den unge rytter Mia finder ud af, af et helsekostfirma er involveret i kidnapningen af kvinder. Det velrenommerede firma bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, der har til formål at give deres rige klienter deres ungdom tilbage. På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget i skumle, underjordiske faciliteter, og bekendte skikkelser får Mia til at indse, at situationen er mere kompleks, end hun troede.