NITRAM er en australsk drama-thriller, der får premiere i de danske biografer. Det er reelt true crime, da det omhandler masseskyderiet i Port Arthur i 1996. Eller rettere, det omhandler gerningsmandens liv i årene op til denne tragedie. Læs vores fulde Nitram filmanmeldelse her!

NITRAM er en australsk true crime film, der kan ses i de danske biografer. Den omhandler masseskyderiet i Port Arthur (Tasmanien) i 1996. Interessant nok, så har man ikke ønsket at vise denne film i Port Arthur. Tværtimod, så er man direkte imod filmen, da den omhandler gerningsmanden.

Alligevel har jeg det meget ambivalent med denne film, da det godt håndværk (især takket være fantastiske skuespilpræstationer), den og har et vigtigt budskab: Våbenloven var alt for ureguleret i 1996, og efter Port Arthur masseskyderiet gjorde man noget ved lovgivningen nærmest omgående. Med andre ord er filmen et vink med en vognstang til USA!

Læs videre på vores Nitram filmanmeldelse herunder. Filmen får premiere i de danske biografer den 7. april 2022.

Fantastiske skuespillere

Uagtet at der er store problemer med denne film, så er skuespillerne altså helt fantastiske. Og jeg vender lige tilbage til de problemer, der desværre alligevel er med selve fortællingen i Nitram.

Caleb Landry Jones (Get Out) spiller titelrollen, og han gør (som altid!) et uudsletteligt indtryk i denne film. Caleb Landry Jones vandt da også prisen for “Bedste skuespiller” ved Cannes filmfestivalen i 2021.

Det samme gælder – ikke overraskende – den præstation, der leveres af Judy Davis, som spiller hans mor. Judy Davis er ganske enkelt genial i denne film, hvor hun ofte bare sidder og observerer “sin søn”. Det er en direkte modsat karakter (på mange måder) end den, vi så hende spille i eksempelvis Netflix-serien Ratched, hvor hun bestemt også gjorde indtryk.

Gyserfans vil nok også genkende Essie Davis, der spiller rollen som den voldsomt rige arving, Helen, der bliver ven med den fremtidige gerningsmand. Du vil nok synes, Essie Davis virker bekendt, hvis du har set den allerede ikoniske gyserfilm The Babadook (2014), hvor hun spillede hovedrollen.

Nitram – Anmeldelse

Skidt og kanel i en farlig blanding

Da jeg så Nitram, var jeg fascineret af denne fortælling. Det virker nemlig vanvittigt, at denne mand så nemt kunne få fat i voldsomme mængder våben. Han var tydeligvis udfordret (på flere måder) og burde ganske enkelt ikke kunne have købt våben.

Desværre er der ikke “kun” en udfordring med, at gerningsmanden igen får alt fokus. Nej, det virkelige problem med Nitram er, at gerningsmanden bliver portrætteret i en betydelig nedtonet (for ikke at sige “pænere”) udgave her.

Bevares, man ønsker nok at have fokus på våbenlovgivningen, men det skal sateme da ikke komme til hans fordel.

Når du ser denne film (hvilket du faktisk bør), skal du derfor lige vide, at når man kun ser ham skyde efter dåser, flasker, pizzaæsker og lignende, så er det altså ikke helt sandt. Han var – længe før masseskyderiet – kendt for at skyde efter både hunde og mennesker fra sin ejendom.

Han var også (i bedste seriemorder-stil) kendt for at mishandle og torturere dyr, mens han her i Nitram nærmest vises som alletiders store dyreven. Og så bliver jeg (ikke overraskende) faktisk møghamrende rasende. Jeg måtte næsten opgive den ellers fantastiske De Uskyldige, fordi der er grum dyremishandling i starten.

Og nej, det er ikke “kun” dyremishandling, der ikke er inkluderet i denne film. Læs eventuelt flere detaljer på Wikipedia-siden vedr. Port Arthur masseskyderiet. Der er pyntet gevaldigt på hvilken type person, han egentlig var i årene op til denne frygtelige massakre. Så tror sgu da fanden, at man ikke ønsker filmen vist i Tasmanien.

Se Nitram i de danske biografer nu!

Justin Kurzel er instruktøren bag Nitram, der er baseret på et manuskript af Shaun Grant. De to har tidligere arbejdet på en del projekter sammen – gerne baseret på sande historier af true crime-varianten. De arbejdede på True History of the Kelly Gang (2019), og deres fælles spillefilmdebut var Snowtown (2011).

Firkantet sat op (men dog meget passende), svarer Nitram til en film om Anders Breivik. Men altså, hvor vi følger ham i årene op til, han bliver massemorder, og så stopper lige, da første skud affyres. En sådan film ville helt sikkert heller ikke være voldsomt populær i Norge.

Den bør faktisk ikke være populær nogle steder og bør under alle omstændigheder undgå at nedtone eller forherlige gerningsmanden. Nitram forherliger aldrig, men den nedtoner alt for meget til fordel for netop ham! Og vi kommer ikke uden om, at det er et skridt tilbage, at vi nu igen-igen (igen!) skal have en film om gerningsmanden fremfor hans ofre.

Derfor, hvis du ser denne film, så husk endelig at læse op på detaljerne omkring den virkelige massakre i Port Arthur bagefter. Du kan faktisk bare se på IMDb trivia, hvor der også er en del rettelser til blandt andet de “fakta”, der deles til sidst i filmen. Filmen tåler faktisk ikke at stå alene, og dét er en skam – men skuespillerne og håndværket er blændende!

Nitram har premiere i de danske biografer den 7. april 2022. 

FAKTA

Biografpremiere: 7. april 2022
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Justin Kurzel
Medvirkende: Caleb Landry Jones, Essie Davis, Anthony LaPaglia, Judy Davis, Sean Keenan

Plot

I april 1996 skød og dræbte den 29-årige Martin Bryant 35 mennesker, mens han sårede yderligere 23 i Port Arthur, Tasmanien i det værste masseskyderi i Australiens historie. Nitram (Martin stavet bagfra) følger begivenhederne op til Bryants massemord og beskriver hans eskalerende vanvid.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.