Netflix-serien Parfume er en moderne fortolkning af Patrick Süskinds bog. Hvis du var glad for filmen fra 2006, eller den tyske Netflix-serie Dark, så vil du elske denne serie. Sæson 1 er ude på Netflix nu!
Parfume er en ny Netflix-serie med meget mørke toner. Den er baseret på bogen, skrevet af den tyske forfatter Patrick Süskind. I modsætning til bogen og filmen fra 2006, er dette en moderne fortolkning, der foregår i nutiden.
Historien handler også om den kvindelige kriminalbetjent, Nadja Simon, der ikke er bange for noget som helst. Fra starten drages man som seer til selve historien, og karaktererne er klart med til at holde interessen.
Hvis du var glad for stilen fra den tyske Netflix-serie Dark, som vi elskede, så burde Parfume være perfekt til dig. Historien er meget andetledes (selvfølgelig), men den foregår i flere tidsperioder. Og tonen samt den visuelle stil er fantastisk flot!
Realistiske og fejlfyldte karakterer
Jeg føler næsten, at jeg bør advare om, at du ikke kommer til at kunne lide særlig mange (hvis nogen) af karaktererne, når du ser afsnit 1.
De fleste af dem er enten meget usympatiske, virker svage eller er direkte onde. Enten det eller også irriterer de dig, fordi du føler, at de kan gøre det bedre for dem selv. Med andre ord har Parfume karakterer, der er meget realistiske og derfor fyldt med fejl.
Det elsker jeg virkelig. Ellers ville det hele da være alt for nemt. Jeg kan godt lide disse store grå områder, så alt ikke bare er sort eller hvidt. Det gør, at man selv kan drage sine egne konklusioner i forhold til karaktererne.
Fra starten af var jeg særligt fascineret af Nadja Simon-karakteren som spilles af Friederike Becht. Hun er en ung kvinde, der laver psykologiske profiler for det tyske politi. Det betyder også, at hun er vores guide gennem søgningen efter vores Parfume-morder.
Jeg var også ret begejstret for kriminalbetjenten Matthias Köhler (Jürgen Maurer). Han er helt afslappet og indrømmer også, at denne sag er helt udenfor hans speciale. Han er i øvrigt den absolut eneste gennemført sympatiske karakter!
Et meget interessant hold af skuespillere
Mens karaktererne nok vil udfordre dig, så fungerer det hele på grund af et fantastisk hold skuespillere. Vi kommer til at kende disse karakterer, og selvom vi måske ikke kommer til at holde mere af dem, så forstår vi dem bedre.
Vi kender skuespillerne August Diehl og Ken Duken fra Inglourious Basterds. Derudover medvirker Christian Friedel (Det hvide bånd) and Wotan Wilke Mohring (Operation Valkyrie).
For horrorfans vil Susanne Wuest måske virke bekendt. Hun spillede titelrollen i den fascinerende Goodnight Mommy. Hun er desuden også med i et afsnit af Amazon Prime Video-serien Lore.
Den tidligere nævnte Friederike Becht, der spiller betjenten Nadja Simon, var også med i The Reader. Ja, det vrimler faktisk med skuespillere, der har været med i store internationale produktioner.
Og sidst, men ikke mindst, har vi også den unge Carlotta von Falkenhayn som Elsie. Hun vil virke bekendt for dig, hvis du har set den tyske Netflix-serie Dark,hvor hun spillede Elizabeth Doppler. Og så var hun også den unge Camilla Salander i The Girl in the Spider’s Web-filmatiseringen.
Se sæson 1 af Parfume på Netflix nu!
Philipp Kadelbach har instrueret alle 6 afsnit af Parfume. Han var også instruktør på den internationale Emmy-vindende serie Generation War og MMB spion-dramaet SS-GB.
Du må endelig ikke afvise serien på forhånd, fordi det er en tysk produktion. Parfume er en genial horror-thriller. Og bogen, serien er baseret på, er da også skrevet af en tysk forfatter, så det hele giver faktisk god mening.
Læg også mærke til, hvordan både bogen og filmen fra 2006 bliver brugt i selve serien. Det er ret genialt og super meta!
Forhåbentlig har den tyske Netflix serie, Dark, også givet flere blod på tanden i forhold til at se tyske serier. Dark får da også en sæson 2 i 2019. Sæson 1 af Parfume blev vist på ZDF i Tyskland i efteråret, og Netflix har allerede købt rettighederne til en sæson 2, hvis den skulle blive en succes.
Hvis Parfume sæson 1 får en den succes, den fortjener, kan vi altså se frem til en sæson 2. Og den burde klart blive en succes!
Sæson 1 af Parfume består af 6 afsnit og kom på Netflix den 21. december 2018.
FAKTA
Instruktør: Philipp Kadelbach
Forfattere: Eva Kranenburg, Patrick Süskind
Medvirkende: August Diehl, Ken Duken, Friederike Becht, Susanne Wuest, Marc Hosemann, Natalia Belitski, Trystan Pütter, Wotan Wilke Möhring
Plot
Da en kvinde bliver fundet myrdet og med sine duftkirtler skåret ud, efterforsker en betjent en gruppe venner, som gik på privatskole med hende.