Se hvilke film og serier inden for horror, thriller og sci-fi, der kommer på Netflix i august 2017.

Den største nyhed i august er nok, at vi får sæson 1 af den nye Stephen King-serie The Mist.

Læs vores anmeldelse af The Mist >

Listen bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Se7en

Premiere 1. august 2017
En seriemorder dræber, eller får dræbt, diverse personer ud fra de syv dødssynder.

The Mothman Prophecies

Premiere 1. august 2017
Efter at have set drømmehuset forulykker et ægtepar, og konen dør, men fabler om et bevinget væsen. Uhyggen breder sig som en flaksende natsværmer, og koldsveden pibler.

30 Days of Night

Premiere 1. august 2017
Denne vinter bringer mere end mørke til Barrow. En gruppe vampyrer melder deres ankomst, og indtil solen igen står op om 30 døgn, har de frit spil imod byens beboere.

Jeepers Creepers 2

Premiere 1. august 2017
Taggart og hans søn sætter fugleskræmsler op, men de er ikke alene. En af fugleskræmslerne griber fat i Billy og flyver ud i den mørke horisont. The Creeper er tilbage!

House of Wax

Premiere 1. august 2017
En gruppe venner, der er vej til en skolefodboldkamp, bliver ofre for to blodtørstige brødre i en forladt lille by.

Hide and Seek

Premiere 1. august 2017
En enkemand forsøger desperat at forhindre sin forstyrrede datter i at blive sindssyg, mens hun kæmper for at leve med sin mors død.

The Invisible Guardian

Premiere 3. august 2017
Da en FBI-uddannet betjent vender tilbage til sin hjemby for at fange en morder, der går efter lokale teenagere, konfronteres hun også med sine egne dæmoner fra fortiden.

The Black Room

Premiere 7. august 2017
Et pars nye drømmehjem bliver til et mareridt, da de opdager, at der bor en ond og begærlig ånd i kælderen.

The Covenant

Premiere 9. august 2017
Fire drenge benytter de overnaturlige kræfter, som de har arvet fra deres fædre, der undslap hekseprocesserne i Salem, ved at danne en hemmelig pagt.

Diary of an Exorcist – Zero

Premiere 10. august 2017
Efter et traume i familien bliver Lucas Vidal præst for at bekæmpe ondskab, men i en frygtindgydende eksorcisme er han oppe mod selveste djævelen.

American Horror Story: Roanoke

Premiere 16. august 2017
American Horror Story: Roanoke handler om Shelby og hendes mand Matt, der flytter fra byen ud til skoven i Roanoke, North Carolina, hvor de køber et hus. Men det er naturligvis ikke så enkelt.

Death Note

Premiere 25. august 2017
Light Turner finder en overnaturlig notesbog og bruger den til at slå ihjel. En detektiv, en dæmon og en pige fra klassen følger ham. Læs vores anmeldelse af Death Note på vores engelske side >

The Mist – sæson 1

Premiere 25. august 2017
The Mist foregår i en lille by, hvor en familie er ødelagt efter en brutal hændelse. Mens de prøver at komme sig, ruller en tåge ind over byen og afskærer dem fra resten af verden – og i nogle tilfælde hinanden. Familie, venner og modstandere går sammen om at bekæmpe den mystiske tåge og dens trusler, mens de kæmper for at bevare deres moral og sunde fornuft. Læs vores anmeldelse af The Mist – sæson 1 >

Horror Story

Premiere 25. august 2017
Syv studiekammerater accepterer en udfordring om at overnatte på et forladt hotel, som siges at være hjemsøgt, og bliver fanget i et mareridt.

Madre

Premiere 26. august 2017
Diana Prieto er gravid i 4. måned og mor til Martin, der er svært autistik, så hans behov er ved at være for store til hende. Efter et tilfældigt møde med den filippinske kvinde Luz, ansætter hun hende til at tage sig af Martin, da han reagerer særdeles positivt overfor Luz. Men Luz lærer kun Martin at kommunikere på filippinsk, så Diana begynder at mistænke, at Luz bruger sprogbarrieren til at vende Martin mod hende og måske noget mere dystert.

Dangerous Company

Premiere 31. august 2017
En succesfuld ung forretningskvinde, hvis mor døde af Alzheimers sygdom, begynder at opleve noget, der minder om tegn på demens. Men måske det er noget helt andet?

The Boy

Premiere 31. august 2017
En amerikansk barnepige er chokeret over, at hendes nye engelske families søn faktisk er en dukke i menneskestørrelse. Da hun kommer til at overtræde en række strenge regler, sker der dog ting, der får hende til at tro, at dukken faktisk er i live.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg