Halloween 2023 er som altid en rigtig god anledning til at se en masse gyserfilm. Hvis du ikke lige ved, hvad du skal se til Halloween i år, så har vi lavet en liste over nye gyserfilm, der er værd at se. Find inspiration her!

Halloween 2023 skal da fejres med at se en masse gyserfilm. Hvis du altid ser de samme klassikere, og trænger til noget nyt, så har vi lavet en række forslag til nye gyserfilm, der er værd at bruge tid på.

Gyserfilm til Halloween 2023

Vi har baseret nedenstående liste på gyserfilm, der er udkommet i 2023 – det gælder både på digitale medier, fysiske medier og i biografen. Uanset hvilken subgenre og form for gyserfilm, du er til, bør der være noget for dig.

TALK TO ME

En gruppe venner opdager, at de kan fremkalde ånder ved at røre ved en mystisk hånd, og den nervepirrende oplevelse bliver hurtigt til et fast ritual i gruppen. Da Mia ser en video af det okkulte ritual i gruppechatten, beslutter hun sig for at tage med til den næste seance.

En aften overskrider en af vennerne grænsen på 90 sekunder, og foruroligende, overnaturlige kræfter slippes løs. Forskruede og mareridtsagtige syner begynder i stigende grad at hjemsøge Mia, og hun må nu skynde sig at rette op på skaden, før det er for sent.

Læs vores anmeldelse af TALK TO ME >

Talk to Me kan købes digitalt.

TALK TO ME (2022) gyserfilm

DRACULA – THE LAST VOYAGE OF THE DEMETER

Kom om bord på den russiske skonnert Demeter, der blev hyret til at fragte en privat last – 24 umarkerede trækasser – fra Karpaterne til London.

Filmen beskriver de sære begivenheder, der overgik den dødsdømte besætning i deres forsøg på at overleve sørejsen. Hver nat blev de hjemsøgt af en rædselsvækkende eksistens om bord på skibet. Da det endelig ankom nær Whitby Habour, var skibet et vrag, og der var intet spor efter besætningen.

Læs vores anmeldelse af THE LAST VOYAGE OF THE DEMETER >

The Last Voyage of the Demeter kan købes digitalt fra 30. oktober.

The Last Voyage of the Demeter (2023) Vampyrfilm

KONFERENCEN

En broget gruppe ansatte i den offentlige sektor kæmper ikke kun mod deres egne uenigheder, men også mod en blodtørstig morder på en tilsyneladende uskyldig tur. En svensk gyserkomedie, der er voldsomt blodig – og i øvrigt snildt kunne være dansk.

Læs vores anmeldelse af KONFERENCEN >

Konferencen kan ses på Netflix. 

Konferencen (2023) gyserfilm på Netflix

RENFIELD

Gyserkomedien Renfield handler om Draculas håndlanger Renfield, der beslutter sig for at finde nyt arbejde, da han forelsker sig. Nicolas Cage har en fest som Dracula, hvilket du helt klart skal opleve!

Læs vores anmeldelse af RENFIELD >

RENFIELD kan købes/lejes digitalt samt på Blu-ray. 

Renfield (2023) gyserkomedie

THE EXORCIST: BELIEVER

Victor Fielding har lige siden sin gravide kones død i et jordskælv i Haiti for 12 år siden, opdraget deres datter, Angela alene. Men da Angela og hendes veninde Katherine forsvinder i den nærliggende skov og vender tilbage tre dage senere uden at huske, hvad der skete med dem, udløser det en kæde af begivenheder.

Det tvinger Victor til at konfrontere en uset ondskab og i sin rædsel og desperation opsøge den eneste, der har været vidne til noget lignende før: Chris MacNeil.

Læs vores anmeldelse af THE EXORCIST: BELIEVER her >

The Exorcist: Believer kan ses i biografen nu her til Halloween 2023 sæsonen.

The Exorcist: Believer (2023) gyserfilm

DARK HARVEST

I en lille by i den amerikanske midtvest udfolder der sig et dødeligt, årligt ritual. Her opstår det mytiske mareridtsvæsen Sawtooth Jack fra majsmarkerne og udfordrer byens teenagedrenge i en blodig kamp om overlevelse.

Læs vores anmeldelse af DARK HARVEST her >

Dark Harvest kan ses på Prime Video.

Dark Harvest (2023) Gyserfilm

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg