BLOODRIDE er en Netflix horror-antologi fra Norge. Hvert afsnit varer kun en halv time, så hele sæsonen er hurtigt set. Der er nok (desværre!) ikke mange afsnit, der vil få horrorfans til at juble. Tværtimod, så er de ofte lidt vel tamme.  Læs mere i vores Bloodride anmeldelse her!

Bloodride er en ny Netflix-serie i seks afsnit. Vi er ude i en horror-antologi fra Norge, hvilket på alle måder lyder spændende. Der har alligevel været en del norske horrorfilm, der har fået international succes.

Denne nye Netflix-produktion består af afsnit, der kun varer en halv times tid, hvilket er perfekte horror bitesize snacks. Desværre er der ikke mange afsnit i Bloodride (eller Blodtur, som den hedder på norsk), der får tankerne hen på decideret horror.

Læs mere om, hvad denne nye Netflix-serie kan byde på i vores fulde Bloodride anmeldelse herunder. Anmeldelsen er baseret på tre afsnit (ud af i alt seks) af serien.

UPDATE: Vi har nu set alle seks afsnit i denne norske Netflix horror-antologi, og dét har løftet det samlede indtryk betydeligt. Du kan roligt kaste dig over Bloodride, hvor især de første tre afsnit er ret gode. Vi havde fået screenere på afsnit 1, 4 og 6, så vi manglede lige afsnit 2, 3 og 5, hvor de to førstnævnte er blandt de bedst i antologien.

Vi er klart fans af norsk horror

Her hos Heaven of Horror er vi helt klart fans af norsk horror. Ikke kun producerer de en del horrorfilm i vores broderland, de frigiver dem saftsuseme også i biografen.

Dét kan vi ikke prale meget af at gøre herhjemme. Der er det nærmere på trods, at film bliver lavet, for derefter at blive sendt ud til de evige streaming-jagtmarker. Det skete eksempelvis med filmen Finale, som efterfølgende har vundet et væld af priser på internationale filmfestivaler. Dér kan man nemlig godt sætte pris på genrefilm!

Anyway, ikke flere sure opstød herfra i denne omgang. Jeg vil meget hellere rose den norske filmverden og deres syn på genrefilm. Hvis ikke du er bekendt med norske genrefilm, så er der masser lækkert at se frem til.

Død snø er nærmest selvskrevet at nævne i den sammenhæng. Det er en nazi-zombiefilm, der kan sammenlignes lidt med Overlord, men dog har mere gyserkomedie over sig. Derudover skal du bestemt også se Frit Vilt, der er en horror-thriller af den helt rette støbning. Er du til genre-hybrider, så kan Joachim Triers horror-drama Thelma også varmt anbefales.

Læs også: Vores anmeldelse af Thelma (2017) her >

Med Bloodride på Netflix er det desværre kun momentvis, at vi rammer de gode horror-toner, vi ellers er blevet vant til fra norske produktioner. Bemærk dog, at vi kun har set halvdelen af afsnittene i sæson 1 af Bloodride, så måske de gemmer det bedste til sidste halvdel.

Og når dét så er sagt, kommer antologi-serien faktisk rigtig godt fra start med afsnit 1, der lagde solidt ud.

Bloodride anmeldelse – Netflix gyserserie

Bindeledet i en antologi

Da denne nye horror-serie på Netflix er en antologi, er vi reelt ude i forskellige historier, der ikke umiddelbart hænger sammen. Eller rettere, vi ser en masse halvnøgne mennesker blive kørt rundt i en bus. Det er de selv samme mennesker, vi senere ser i de forskellige afsnit. Når den gustne buschauffør ind i mellem stopper op, så får vi en ny fortælling.

For en god ordens skyld er dette jo helt normalt for antologi-film, så man har noget, der binder selve antologien sammen. Det er ikke specielt effektivt eller “fedt”, men blodbussen gør det, den skal, i forhold til at være bindeled.

Vi har som sagt set tre afsnit, og de har titlerne Offervilje, Rottefælde og Elefanten i rummet

De enkelte afsnit i Bloodride

Offervilje er første afsnit, og dér er vi ude i noget, der er ekstremt universelt og en historie, der fungerer. Bevares, hele plottet skal udspilles på under en halv time, og det sætter nogle begrænsninger for karakter-udvikling. Denne skal ofte hastes afsted, men det fungerer overordnet som historie. Hvad ville du ofre for at få det, du ønsker dig? Og her taler vi om blodofringer!

Afsnit 1 “Offervilje” er en solid start på Bloodride og minder om noget, der kunne være med i Twilight Zone. Konceptet er velkendt, men det fungerer. Ikke mindst takket være den skæve stil, der også bringer lidt humor på banen.

De to næste afsnit byder på mere af det samme. Skarpe små fortællinger og menneskelig grådighed eller anden ondskab.  Rottefælde er afsnit 4 og fungerer langt hen ad vejen. Det er dog meget mere thriller og drama end egentlig horror. Og hvis man nu engang vil lave en “horror-antologi”, så må man ikke gå ned på horror.

Sidste afsnit er Elefanten i rummet, og her er jeg absolut ikke begejstret. Ikke fordi historien ikke er interessant, men der går for meget fnidder i fortællingen. Vi er til sommerfest hos en virksomhed, hvor der er en del internt drama. Det virker dog mere som en gymnasiefest (hvilket også kan være tilfældet ved mange firmafester).

Først til sidst i Elefanten i rummet kommer der horror på banen. Til den tid har du helt sikkert luret det meste og plot-twistet. Der kommer rigelige mængder blod, men det føles som et godnateventyr. Altså, den slags hvor mor eller far ikke gider mere og bare afslutter historien voldsomt og brat.

UPDATE: Vi har nu set alle seks afsnit, hvor især afsnit 2 (Tre Syge Brødre) og afsnit 3 (Karaktermord) var smækre små horror-perler. Afsnit 5 (Den gamle skole) er også ret horror-drevet, men dog med en lidt flad slutning.

Bloodride anmeldelse – Netflix gyserserie

Se Bloodride på Netflix

Det er Kjetil Indregard og Atle Knudsen, der har skabt denne horror-antologi til Netflix. Kjetil Indregard er nok mest kendt for Maniac, men har tidligere skrevet på flere tv-serier inden for de fleste genrer. Herunder horror-comedy julekalenderen Jul i Blodfjell, som jeg da godt gad undersøge nærmere. Dén lyder faktisk ret interessant.

Han har også arbejdet på en “almindelig” julekalender sammen med sin medskaber Atle Knudsen. Tidligere har Atle Knudsen primært instrueret og ikke skrevet helt så meget – kun julekalendere foruden denne nye Netflix-serie. Til gengæld har han instrueret en del afsnit af serien ZombieLars. Inden du bliver for nysgerrig, må jeg dog afsløre, at målgruppen var 8-12 årige.

Mange horrorfans vil dog nok sidde tilbage og føle akut mangel på horror. Igen, så er det muligt, at de sidste tre afsnit leverer varen på den front, så giv endelig ikke op. Der er ikke noget dårligt ved Bloodride som sådan. Det er bare lidt en mellemvare, der slår sig op som horror-serie, men reelt er en Netflix-hyggeserie i et genre-mix.

Men… man må give Netflix respekt for, at de frigiver en horror-antologi på en fredag den 13. Det giver på alle måder mening, og denne antologi er da også ret universel i forhold til historiefortælling, hvilket giver serien en chance internationalt. Det er dog nødvendigt, selvom norsk horror er anerkendt i horrorkredse.

Nu hvor vi har set alle seks afsnit i horror-antologien, kan vi konstatere, at Bloodride i ret stor udstrækning fortsætter den gode norske horrorstil. 

Bloodride kan ses på Netflix fra fredag den 13. marts 2020.

FAKTA

Skabere: Kjetil Indregard, Atle Knudsen
Medvirkende: Ine Marie Wilmann, Bjørnar Teigen, Emma Spetalen Magnusson, Benjamin Helstad, Harald Rosenstrøm, Torfinn Nag, Dagny Backer Johnsen, Stig Amdam, Synnøve Macody Lund.

Plot

En norsk antologiserie der blander gys med sort, skandinavisk humor og iscenesætter hver enkelt historie i sit eget realistiske, men alligevel mærkelige univers.