HELLHOLE på Netflix er en ny gyserfilm fra Polen (org. titel Ostatnia wieczerza). Den er fra skaberne af den underholdende gyserkomedie Nobody Sleeps In The Woods Tonight. Læs vores fulde Hellhole filmanmeldelse her!

HELLHOLE er en ny Netflix-gyserfilm fra skaberne af den underholdende gyserkomedie Nobody Sleeps In The Woods Tonight. Den film fik endda en efterfølger – med den åbenlyse titel Nobody Sleeps in the Woods Tonight II – men denne nye film er ikke en gyserkomedie. Det er rent gys og handler om religion.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Netflix gyserkomedien Nobody Sleeps in the Woods Tonight >

Det betyder selvfølgelig også, at der er tale om en polsk Netflix-produktion (Org. titel: Ostatnia Wieczerza). Og det er en god ting – som enhver, der har set en Netflix-produktion fra Polen, ved nu.

Læs videre på vores Hellhole gyserfilmanmeldelse nedenfor. Den er på Netflix fra den 26. oktober 2022.

Endnu en stærk polsk Netflix gyserfilm

I og med dette er fra filmskaberne, der gav os Nobody Sleeps in the Woods Tonight på Netflix, er Hellhole også fra samme land.

Og endnu en gang beviser denne polske Netflix-produktion, at produktionskvaliteten i Polen er helt fantastisk. De polske filmskabere holder sig ikke tilbage. Uanset om det handler om religion eller en mere generel social kommentar, så er det gennemført, når de fortæller en historie.

Du vil også se mange eksempler på dette i denne seneste polske Netflix-gyserfilm, der foregår i et kloster, og dermed kommer vi blandt andet ind på religion og eksorcisme. Faktisk virker det i starten som noget, du har set før, men den har mere at byde på.

Hvis du har set et par af de andre fantastiske polske genreproduktioner på Netflix, vil du genkende en del ansigter. Det er klart, at der er skuespillere fra Nobody Sleeps in the Woods Tonight.

Der er dog også skuespillere fra The Mire (to sæsoner på Netflix indtil videre), The Plagues of Breslau og The Thaw (HBO Max).

Hellhole (2022) – Anmeldelse | Netflix gyserfilm

Slutningen på Hellhole på Netflix

Som altid laver vi ikke spoilers her på Heaven of Horror. Det, jeg gerne vil fokusere på, er derfor ikke spoilers, men derimod den stærke slutning på Hellhole, som uden tvivl vil dele publikum.

Nogle vil sikkert synes, den er skøn, mens andre vil hade den. For ja, den polske Netflix-gyserfilm Hellhole har en meget åben slutning.

Hvis du har været opmærksom på historien undervejs, er den dog også meget passende. Personligt elsker jeg den slags slutninger, der ikke er optaget af at være “pæne”, så det nærmest er en form for “og de levede lykkeligt til deres dages ende”-eventyrslutning.

Man må sgu godt kunne mærke slutningen i kroppen, når rulleteksterne kommer over skærmen. 

Slutningen på Hellhole er hverken pæn eller enkel. Men den er rammende, og dét er godt!

Uventet knasen og våd svuppen

Springer du stadig over gyserfilm, der ikke er på engelsk, går du glip af mange fantastiske produktioner. Med CC [Closed Captions] undertekster på engelsk får du også en masse ekstra detaljer med. Eller i hvert fald en form for dybere forståelse.

Som når nogen spiser mad, der ser meget tvivlsomt ud, og ordene “Unexpected crunching”  (direkte oversat til “uventet knasen”) dukker op i underteksterne. Eller når nogen stikker hånden ind i et mørkt hul, og ordene “Wet squelching” (“våd svuppen”) vises nederst på skærmen.

Dét giver altså lige en ekstra kropslig forståelse for, hvor klamt det hele er.

Bevares, den slags lækkerbiskner kommer kun, når man vælger CC English undertekster, men hermed et lille tip om, at det altså giver en ekstra dimension til oplevelsen!

Se Hellhole på Netflix nu!

Hellhole er instrueret af Bartosz M. Kowalski, som også skrev manuskriptet med Mirella Zaradkiewicz. Det er også de to personer bag gyserkomedie-filmene Nobody Sleeps in the Woods Tonight. Mens disse film fokuserer på den sjove og vanvittige side af det uhyggelige, er der ingen humor i Hellhole.

Med denne nye Netflix-gyserfilm er der fokus på gys i den mørke og dramatiske forstand, der fokuserer på religion og menneskeskabte rædsler.

Du skal også vide, at den polske titel Ostatnia wieczerza oversættes direkte til “Sidste nadver”. Da dette er en film om eksorcisme, burde det ikke komme som nogen stor overraskelse. Men hvad nadveren i Hellhole består af, er nok lidt uventet.

Som en ekstra bonus er den internationale (og engelske) titel Hellhole også meget mere præcis, end du overhovedet kunne forestille dig!

Hellhole er ude på Netflix fra den 26. oktober 2022.

Plot

I 1987 infiltrerer en politibetjent, der efterforsker mystiske forsvindinger, et fjerntliggende kloster i Polen – og opdager en mørk sandhed om dets gejstlighed.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.