REBEL MOON DEL 1: A CHILD OF FIRE på Netflix er en sci-fi-fantasy-film fra Zack Snyder. Fuld af slowmotion-scener og et minimalt plot – det er bare ikke særlig godt. Læs vores fulde Rebel Moon – Del 1: A Child of Fire filmanmeldelse her!

REBEL MOON – DEL 1: A CHILD OF FIRE er en ny Netflix-film fra Zack Snyder. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor nogen følte et behov for at lave den. Helt ærligt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de fantastiske Netflix-serier, vi kunne have fået flere sæsoner af for det samme budget.

Når det er sagt, fandt jeg filmoplevelsen ret fascinerende. Mest på grund af oplevelsen med at se elementer, jeg genkendte fra andre ikoniske genrefilm. Det føles virkelig som om, det er skrevet af en AI, der er blevet fodret med nogle af de mest berømte genre-franchises fra de seneste årtier.

Læs videre på vores Rebel Moon Del 1: A Child of Fire filmanmeldelse nedenfor. Find den på Netflix fra den 22. december 2023. Anden del kommer på Netflix den 19. april 2024.

En meget lille historie

Hovedpersonen i Rebel Moon er Kora (Sofia Boutella). Da filmen åbner, er hun på en måne et sted i “universets fjerneste rækker”. Hun er en fremmed med en mystisk fortid, som ikke ønsker andet end at leve i en fredelig by med bønder.

Et sted der dels føles som noget ud af en western tilsat lidt nordisk mytologi. Og accenterne og dialekten på dette sted – og alle andre dele af universet, der er med i Rebel Moon – stikker i alle retninger. Det er både fascinerende og decideret dumt.

Kora viser sig at være tidligere soldat. Den bedste der nogensinde har været, stort set. Og altså, jeg er helt med på girl power, men hendes baggrundshistorie er virkelig ikke særlig dyb. Eller fortalt særligt interessant. Under alle omstændigheder viser Kora sig at være det eneste håb om overlevelse for den fredelige by.

Den tyranniske Admiral Noble (Ed Skrein) dukker nemlig op med krav om, at de deler deres afgrøder med hæren. Eller rettere sagt, de skal overdrage det meste, hvilket betyder, at folk i byen ville sulte.

Det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, så Kora og Gunnar (Michiel Huisman), der også bor i landsbyen og er naiv opportunist med hjertet på rette sted, tager afsted til forskellige verdener for at samle en lille flok soldater. De har nemlig det til fælles, at de alle ligger under for den tyranniske regent Balisarius (Fra Fee) og ønsker at gøre oprør.

Så langt så godt. Bortset fra at alt er ekstremt forudsigeligt, og ingen af karaktererne – på trods af at de har et meget spændende cast – er interessante. Øv!

Rebel Moon – Del 1: A Child of Fire – Anmeldelse | Netflix Sci-fi

Har en AI skabt Rebel Moon?

Rebel Moon Del 1: A Child of Fire føles som resultatet af, at nogen har fodret alle slags ikoniske genrefilm til en AI og bedt den om at lave en ny film. Hver eneste karakter, detaljer i scener samt selve plotudviklingen, føles som noget, du har set før. Fordi det har du!

Popkulturreferencerne inkluderer:
Star Wars
Ringenes Herre
Avatar
… og det er bare for at nævne nogle få af de mest åbenlyse referencer og inspirationer, du vil støde på i løbet af den første time.

Historien åbner med, at et kæmpe rumskib træder ind i en ny del af rummet via noget, der kun kan beskrives som en vagina. Rebel Moon-versionen af “Hyperdrive” har fået rumskibet derhen. Dette sker, mens en fortæller (selveste Anthony Hopkins, der også lægger stemme til en robot) taler om, hvordan tusinde konger i træk har bevaret freden.

Stort set bare et nyt bud på “A long time ago in a galaxy far, far away”-åbningen som vi kender fra en anden rum-franchise.

Der er også brugen af nordisk mytologi (i stil med Vikings eller endda Thor), 2. verdenskrig-film (vælg hvilken som helst – selv den første Captain America) og westernfilm. Den dystre og grynede slags som Clint Eastwoods De nådesløse (1992). Generelt er denne verden i farver, der er skruet godt ned for, så det hele bliver en ret støvet farvepalette.

Et kæmpe cast i konstant slowmotion

Vi ved alle, at Zack Snyder er mester i slowmotion. Det er hans varemærke, og noget jeg nød i en film som 300. For god ordens skyld, så er jeg ikke en Zack Snyder-hader. Slet ikke. Jeg er dog heller ikke automatisk fan af det, han laver. I den forstand er det i høj grad en Neil Marshall-oplevelse, jeg sidder med.

Og al slowmotion i verden kan ikke redde Rebel Moon — Del 1: A Child of Fire. Men det forklarer helt sikkert den lange spilletid.

Historien og plottet er i bedste fald meget lille og eksisterer i værste fald kun for at skabe forskellige scener og give plads til hæslige replikker. Der er ikke meget mening med noget. Du kan dog være stensikker på, at hver anden scene med pistolskud, sværdsving, voldsomme spark eller ansigtsslag vil være i slowmotion.

Som om det på en eller anden måde gør det mere imponerende eller mere interessant.

Det opnår ingen af delene!

Filmen har et stort cast med mange skuespillere, der i stor stil ender med at være cameos. Deres karakterer er ikke dybe eller indviklede. Alligevel holder det dig vågen, når du løbende ser et nyt genkendeligt ansigt. Alt imens du følger oprørernes kamp mod imperiet.

Bemærk: Det er “Imperium” og ikke “Empire” på engelsk, for det er jo på ingen måde Star Wars. Det ligner bare til forveksling. Ret meget endda. Ikke mindst når vi møder nogle af diverse rumvæsner.

Et par velkendte ansigter

På rollelisten er Charlie Hunnam (Sons of Anarchy) med en ny “spændende” accent som pilot. Djimon Hounsou (A Quiet Place: Day One) som general og Doona Bae (Kingdom) som en mesterlig sværdkvinde. Staz Nair er også med som Tarak, der er slave, men har en spændende fortid.

Tarak (Staz Nair) har i øvrigt en imponerende sixpack. Det er nok derfor, han aldrig har tøj på overkroppen. En kappe eller et tæppe er OK, men intet til at dække de flotte mavemuskler. Uanset hvor meget tøj alle andre så har på. Men han skal nok ud og ride på en Ikran lige om lidt. Nå nej, det er jo ikke Avatar, så der er et andet spændende rumdyr, der tæmmes.

Det skal naturligvis nævnes, at Kora heller ikke får lov til at have meget tøj på. Ofte har hun kun en tanktop på, så det er ikke meget bedre. Især på kolde aftener, hvor andre har flere lag på. Hun har måske et tæppe draperet over hendes skuldre. Skuldre som stadig skal vises frem, selvfølgelig.

Jamen, for pokker, det er bare form over indhold hele vejen igennem. Sådan er det!

Se Rebel Moon – Del 1: A Child of Fire på Netflix nu!

Instruktøren af Rebel Moon er som sagt Zack Snyder, hvilket er tydeligt fra første øjekast. Både univers-opbygningen og stilen med konstant slowmotion skriger bare Zack Snyder. Igen må jeg nævne, at jeg har været meget glad for tidligere film fra ham, men han skal snart finde tilbage til de rødder, han blev kendt for. Og noget originalitet!

I denne film føles det som et barn, der har fået at vide, at de er rigtig gode til at lave vejrmøller, så nu laver de konstant vejrmøller. Her udskifter vi bare vejrmøllerne med actionscener i slowmotion. Det er alt for meget og bare dumt.

Historien er krediteret til Zack Snyder, selvom inspirationen tydeligvis er enhver populær genre-franchise i de seneste cirka 50 år. Manuskriptet kommer fra Zack Snyder, Kurt Johnstad og Shay Hatten (Day Shift).

Kurt Johnstad skrev også 300 og Atomic Blonde, som er to film, jeg elsker. Selvfølgelig blev disse to film også lavet baseret på grafiske noveller, mens dette angiveligt er en original historie fra Snyder. Og ja, den er i teorien original, men den føles meget uoriginal i praksis. Alle 2 timer og 13 minutter af den!

Rebel Moon Del 1: A Child of Fire er på Netflix fra den 22. december 2023.

FAKTA

Instruktør: Zack Snyder
Manuskript: Zack Snyder, Kurt Johnstad, Shay Hatten
Medvirkende: Sofia Boutella, Michiel Huisman, Djimon Hounsou, Ed Skrein, Bae Doona, Charlie Hunnam, Ray Fisher, Stuart Martin, Anthony Hopkins, Jena Malone, Staz Nair, Corey Stoll, Cary Elwes

Plot

Da moderverdenens hensynsløse kræfter truer en stille landsby på en fjern måne, bliver en mystisk outsider byens bedste håb for overlevelse.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.