THE DEVIL ALL THE TIME er en ny Netflix-thriller med et skønt cast og en gribende historie. Den føles lidt som en meget dyster udgave af Stegte grønne tomater, og dét er altså en kæmpe kompliment herfra. Læs vores fulde The Devil All the Time anmeldelse her, og se filmen på Netflix!

 

THE DEVIL ALL THE TIME er en ny Netflix-film i thriller, krimi og drama-krydsfeltet. Der er også et seriemorder-par og flere præster, der opfører sig mere som djævle end Guds mænd. Med andre ord, så er det en fortælling, der viser mange mennesker fra deres værste side.

Mange vil nok se denne Netflix-film på grund af det imponerende cast, og dét er såmænd også en helt fin grund. Jeg synes dog, at selve historien i sig selv også er mere end nok grund til at give sig i kast med filmen. Den varer hele 2 timer og 18 minutter, men det føles faktisk ikke for langt.

Læs resten af vores The Devil All the Time anmeldelse herunder.

Det gode mod det onde

Hvis vi lige koger The Devil All the Time ned til en skøn bouillonterning, så er det reelt en fortælling om det gode mod det onde. Og så alligevel ikke helt, for vi kommer nemlig utroligt meget ud i gråzonerne. For hvordan kan de gode fortsat være “gode mennesker”, hvis de skal gøre noget ondt for at bekæmpe de “onde mennesker”. Den evige kamp om lyset mod mørket er helt i centrum her.

Personligt elsker jeg en god gammeldags omgang historiefortælling, som netop er det, denne Netflix-film byder på. Det mindede mig hurtigt om at se Stegte grønne tomater, der er en evig favorit i min verden. Dog er denne nye film på alle måder meget mørkere. Det er i øvrigt også ret fedt, at det er bogens forfatter, Donald Ray Pollock, der er selve fortællerstemmen i filmen.

Det skal måske lige nævnes, at vi springer lidt frem og tilbage i tiden rent kronologisk. Det er dog hverken på nogen smart eller kringlet måde. Derimod ser vi en karakter foretage en handling, hvorefter vi lige springer tilbage til et tidspunkt i dennes liv, hvor hans (eller hendes) liv blev uigenkaldeligt defineret. Ofte med udgangspunkt i en voldsom handling – enten direkte eller indirekte.

The Devil All the Time – Netflix anmeldelse

Skuespillerne i The Devil All the Time

Vi kommer som sagt ikke uden om, at The Devil All the Time har mere end rigeligt med skuespillere, der kan tiltrække et massivt publikum. Vi starter med Bill Skarsgård (Pennywise i de nye IT-film), før vi fortsætter med Tom Holland (Spider-Man) og senere også Robert Pattinson (Tenet). Personligt synes jeg især, Robert Pattinson gør solidt indtryk, men hans karakter er også ret speciel.

Harry Melling, der for nylig spillede superskurk i Netflix-filmen The Old Guard er ligeledes med i denne film. Mens han var ekstremt karikeret i The Old Guard, så fungerer han ret godt her.

Derudover kan du se frem til Jason Clarke (Pet Sematary), Riley Keough (The Lodge), Mia Wasikowska (Piercing), Eliza Scanlen (Sharp Objects), Haley Bennet (Swallow) og Sebastian Stan (Destroyer) i denne film. Alle skuespillere, uden undtagelse, leverer solide portrætter af deres respektive karakterer, som man faktisk kommer ret godt ind under huden på.

Okay, lige det med at gøre Sebastian Stan halv-kvabset er mindre vellykket. Han ligner mest af alt Marlon Brando i Godfather, der når som helst vil “make you an offer you can’t refuse”. Skuespillet fejler intet, men jeg har sgu ondt af ham i forhold til de kiksede hamsterkind-indlæg, der ikke kan have været sjove at arbejde med.

The Devil All the Time – Netflix anmeldelse

Se The Devil All the Time på Netflix

Antonio Campos har instrueret The Devil All the Time, og han har såmænd også været med til at skrive manuskriptet i samarbejde med Paulo Campos. Som nævnt tidligere er filmen baseret på en roman af Donald Ray Pollock, der også er med i filmatiseringen som fortæller. Det er helt fantastisk, at dette var muligt, da det fungerer virkelig godt!

Hvis navnet Antonio Campos lyder bekendt, er det måske fordi, du har set noget af tv-serien The Sinner. Han har nemlig instrueret flere afsnit af denne serie til både sæson 1 og 2. Derudover var han instruktør på det biografiske drama Christine (2016) der bestemt også er en yderst seværdig film. Især da den er bygget på en virkelig historie, der nok ikke er så pokkers velkendt på trods af den vilde historie.

Den næste film fra Antonio Campos bliver i øvrigt gyserfilmen The First Omen. Filmen er skrevet af Ben Jacoby, der allerede har skrevet gyserfilmen Bleed (2016). Den var ikke ligefrem fantastisk, men mon ikke Campos nok skal levere.

Selvom denne film immervæk er tættere på at være to en halv time end de mere gængse to timer, så føles den ikke lang. Historien udvikler sig hele tiden spændende, og tempoet holder godt. For gyserfans er det måske især seriemorder-parret, der er interessant, men jeg synes dog andre delhistorier bød på meget mere uhygge. Helt generelt byder filmen også på rigtig mange dødsfald!

The Devil All the Time udkommer på Netflix den 16. september 2020.

FAKTA

Instruktør: Antonio Campos
Medvirkende: Robert Pattinson, Harry Melling, Tom Holland, Riley Keough, Haley Bennett, Bill Skarsgård, Sebastian Stan, Mia Wasikowska, Jason Clarke

Plot

I Knockemstiff i Ohio og de tilstødende afsides landområder samles nogle skumle typer – en ugudelig prædikant (Robert Pattinson), et forskruet par (Jason Clarke og Riley Keough) og den uhæderlige sheriff (Sebastian Stan) – omkring den unge Arvin Russell (Tom Holland), mens han kæmper mod de onde kræfter, der truer ham og hans familie.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.