WINDFALL på Netflix er en ny thriller, der føles som en moderne Hitchcock-film. Lige fra åbningsscenen til det karakterdrevne plot. Med et meget lille, men stærkt, cast og en god slutning, er det en seværdig film, selvom den kunne være bedre. Læs vores fulde Windfall filmanmeldelse her!

WINDFALL er en ny Netflix-film med en stærk Hitchcock-følelse. Åbningsscenen alene er ren Hitchcock, men på en måde der føles som hyldest og ikke bare imitation. Denne film er da også lavet af en instruktør, der allerede har lagt sin egen stil. Mere om ham senere.

I denne film er det selve castet, der driver plottet. Det er da også en meget karakter-drevet og dialog-tung historie, så det giver sig selv. Der er desværre en meget uheldig dødvande i tredje akt, hvilket trækker ned i den samlede score. Heldigvis trækker selve slutningen filmen op igen.

Læs videre på vores spoilerfri Windfall filmanmeldelse nedenfor, og find filmen på Netflix nu.

Tre mennesker og en lokation

Hele historien i Windfall foregår samme sted. Det er så et kæmpe hus med en appelsinplantage omkring, så det er ikke fordi, vi sidder på et lille værelse hele tiden. Men vi er kun i det hus, hvor karaktererne bevæger sig rundt. På den måde føles det lidt som et teaterstykke. Derudover er der kun meget få karakterer og en masse dialog, så det gør bare teaterfølelsen stærkere.

Det primære cast består af kun tre mennesker, men der kommer dog en fjerde spiller (og vi hører stemmen fra en ekstra person derudover).

De tre primære karakterer er ekstremt forskellige, og ingen af dem er særlig vilde med hinanden. Ikke mindst de to personer, der er gift med hinanden. Det skyldes primært, at hun ikke rigtig får lov at være sig selv. Hun vidste dog, hvad hun gik ind i, da hun blev gift med ham, hun nu kalder sin mand. Bare for ligesom at ridse rammerne op!

Det meget lille cast består af Jason Segel som “Nobody”, Lily Collins som “Wife” og Jesse Plemons som “CEO/Husband”. Alle tre er også producere på filmen. Som så ofte før, gør især Jesse Plemons indtryk i denne film. Hans karakter er da også skrevet på en mindeværdig (og ret øretæveindbydende) måde!

Den fjerde karakter er gartneren, spillet af Omar Leyva (Truth or Dare). De gør det alle rigtig godt, og ingen falder igennem her.

Windfall (2022) – Anmeldelse | Netflix Thriller

Se Windfall på Netflix nu!

Selvom jeg længe var ret underholdt af Windfall, så sker der noget i tredje akt af filmen. Al den energi og intensitet, der er opbygget, forsvinder pludselig. Jeg opdagede det først, da jeg begyndte at tænke på alt mulig andet, end selve filmen.

Og det er alligevel imponerende, at det går galt, når filmen kun varer en halvanden time. Heldigvis opvejer slutningen af Windfall. Så bare hæng i gennem den kedelige del, og så får du en stærk slutning, der bringer tingene mere i orden, inden rulleteksterne løber over skærmen.

Charlie McDowell er instruktøren på Windfall, og han har bestemt et interessant CV. Han har instrueret på afsnit af Silicon Valley, Legion og Tales from the Loop over til sci-fi dramaet The Discovery (2017) og nu Windfall.

Selve historien har Charlie McDowell selv kommet på sammen med skuespilleren Jason Segel og manuskriptforfatterne Justin Lader og Andrew Kevin Walker. Det sidste navn er nok især interessant for gyserfans. Andrew Kevin Walker skrev nemlig Se7en (1995)!

Alt i alt er Windfall værd at se, den havde bare potentiale til mere.

Windfall har premiere på Netflix den 18. marts 2022.

FAKTA

Instruktør: Charlie McDowell
Manuskript: Justin Lader, Andrew Kevin Walker
Medvirkende: Jason Segel, Lily Collins, Jesse Plemons

Plot

En mand bryder ind i en milliardærs tomme feriehus, men begivenhederne tager en ny drejning, da den arrogante rigmand og hans kone pludselig dukker op.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg