RIPPLE er nu i de danske biografer. En ny dansk psykologisk thriller med en seriemorder-historie – og en spillefilmdebut af Joey Moe, der er både instruktør og manuskriptforfatter. Læs vores fulde Ripple filmanmeldelse her!
RIPPLE er en psykologisk thriller med en seriemorderhistorie. Det er noget så sjældent som en dansk genrefilm, der får biografpremiere. Det er da heller ikke DFI [Det Danske Filminstitut], der står bag, men derimod en mere alternativ oprindelse. Ikke ulig Finale, der dog også fik (lidt!) støtte fra DFI.
I alle tilfælde har denne thriller altså ret meget godt at byde på. Desværre også et noget forudsigeligt plot, lidt blandede skuespilpræstationer, og en noget fragmenteret og ukronologisk fortælling. Det lyder måske ret kritisk, men jeg er faktisk meget positivt stemt overfor Joey Moe som instruktør.
Du kan læse videre på vores Ripple filmanmeldelse nedenfor. Find den i de danske biografer fra 14. marts 2024.
En seriemorder går viralt
Ripple kombinerer en række forskellige elementer inden for sociale medier og vores fascination med true crime.
Her synes jeg lige, det skal nævnes, at der er mange aspekter af true crime. Inklusiv de pårørende og sørgende, der både kan have behov for at undersøge detaljer omkring eksempelvis mord eller forsøger at komme videre og undgå at blive konfronteret med det. Det er en konstant balancegang, hvor der er flere hensyn at tage.
I Ripple vendes det hele en smule på hovedet, da vi både møder en morder og nogle pårørende. Og det er faktisk morderen, der bliver sur over, at en true crime-podcaster fortæller om et mord, han har begået. Derfor vil han nu begå endnu et mord live, mens podcasteren også sidder live i et talkshow.
Værten af denne udsendelse hedder Erik Hammer og spilles af Ulrich Thomsen, der naturligvis kaster lidt stjernestøv over produktionen. Podcastværten hedder Lotus (Diêm Camille) og viser for første gang sit ansigt til verdenen. Samtidig møder vi også lydteknikeren Marrit (Ida Marie Nielsen), der har sine egne traumer.
Dominoeffekten via fragmenteret kronologi
Vi er lidt ude i en domino-effekt, hvor tre forskellige fortællinger og – ikke mindst – tidsperioder skal spindes sammen. Det sker gennem en noget fragmenteret kronologi, hvor vi faktisk følger mere end tre forskellige tidsperioder. På skift. Og selve disse tre fortællinger er i sig selv også ret fragmenterede og ukronologiske.
Hvis det lyder lidt vel omfattende og kringlet, er det ikke helt forkert. Jeg har set Joey Moe referere til sin forkærlighed for eksempelvis Memento (2000). En fantastisk film, instrueret af Christopher Nolan, der netop har vundet en Bedste Instruktør-Oscar for Oppenheimer.
Der skal nok lidt mere erfaring til, før Joey Moe helt kan klare dét fortællegreb. Dog vil jeg sige, at jeg overvejende var glad for hans instruktion. Det er manuskriptet, der halter mere, så jeg vil håbe, at han fokuserer på instruktørgerningen.
Han kan jo kigge mod Sverige, hvor Johan Renck (Spaceman, Chernobyl) har en imponerende instruktørkarriere, men altså tidligere var kendt som Stakka Bo med ørehængeren “Here We Go”.
En afgangsfilm i biografen
Meget uvant er Ripple en afgangsfilm, hvilket man ikke typisk ser i biografen. Jeg indrømmer dog blankt, at det er ret fedt at se en afgangsfilm i de danske biografer, når nu det er en genrefilm. Omvendt, så erkender jeg da også, at det soleklart er fordi, den kendte musiker Joey Moe står bag. Sådan er det bare.
Det er en indbygget markedsføringsvinkel, der naturligvis skal udnyttes.
At det så også er en dansk genrefilm, hvilket vi bestemt ikke har i overflod, gør det da også kun mere interessant. Ikke mindst i forhold til fornævnte marketing og dertilhørende muligheder.
Når beskrivelser som “inspireret af virkelige begivenheder” kommer på banen, bliver jeg en smule mere perpleks. Altså, hvis man vil fordreje og ændre virkelige begivenheder nok, så er alt jo inspireret af virkelige begivenheder. Virkeligheden har det jo som bekendt med at trumfe fiktion alligevel.
Bare se på Fritzl eller USAs 45. præsident. Uden yderligere sammenligning mellem de to eksempler i øvrigt!
På trods af at jeg har set en del true crime-dokumentarer, der reelt kunne være inspirationen, så bruges denne beskrivelse lige lovlig vagt her. Dét er jeg ikke begejstret for, da det netop driver rovdrift på selvsamme true crime-popularitet, der også skinnes spotlight på i Ripple.
For en god ordens skyld forklares titlen faktisk også i filmens afsluttende minutter. En smule forceret, men bevares, det giver fin mening.
Se Ripple i de danske biografer!
Joey Moe debuterer som sagt som spillefilmsinstruktør Ripple, hvor han også spiller en mindre rolle. Det gør han i øvrigt helt fint, og jeg vil da rose ham for at fokusere på arbejdet bag kameraet i øvrigt. Samtidig med at det havde være fjollet (rent PR-mæssigt) ikke at være med.
Som sagt er dette en afgangsfilm fra Super8 filmskolen, der også kaldes for Vestdanmarks alternative filmskole. Dén er jeg fan af og ønsker kun, at de får både flere penge, studerende, og mere succes. Der er et stort behov for at udfordre den status quo, vi lider af herhjemme.
Godt nok bliver danske film Oscar-nominerede, men branchen er også en lille lukket verden, der bliver en form for selvopfyldende profeti. Vi skal være mere og bredere end de store historiske dramaer og tåkrummende (men til tider også sjove) komedier. Lad os nu for pokker få nogle flere genrefilm. Bare kig på vores nordiske naboer for inspiration!
RIPPLE får dansk biografpremiere den 14. marts 2024.
FAKTA
Biografpremiere: 14. marts 2024
Instruktør: Joey Moe
Medvirkende: Diêm Camille, Ulrich Thomsen, Rasmus Hammerich, Ida Marie Nielsen, Joey Moe, Jasmin Jiramani, David Sakurai, Malaika Berenth Mosendane
Plot
Den populære podcastvært Lotus fortæller virkelige mordhistorier i en live tv-udsendelse. Seertallet eksploderer, men pludselig opdager tv-holdet, at en farlig mand på fri fod henter inspiration fra udsendelsen.
