THE BLACK PHONE er en ny gyserfilm af Scott Derrickson (Sinister), og den er faktisk helt fantastisk i sin nostalgiske enkelthed. En børne-seriemorder er på spil i en lille by. Jeg hoppede i biografsædet flere gange undervejs, og det hører efterhånden til en sjældenhed. Læs vores The Black Phone filmanmeldelse her!

THE BLACK PHONE er en ny gyserfilm, der nu udkommer i de danske biografer – dagen inden den amerikanske premiere. Det er en af de film, der har fået udsat premieren et par gange på grund af pandemien. Med andre ord var det tydeligt, at de med denne gyserfilm havde ramt plet. Allerede ved diverse testvisninger i sommeren 2021 var publikum meget begejstrede.

Nu kommer den så endelig i biografen, og du kan godt glæde dig. Scott Derrickson er tilbage med en gyserfilm, der i sin enkelthed og nerve rammer publikum med perfekt timing igen og igen. At historien udspiller sig i slutningen af 1970’erne giver også perfekte rammer. Fuld af nostalgi på en måde, som publikum bare elsker i disse dage – se bare Netflix-serien Stranger Things og Ti West gyserfilmen X.

Læs videre på vores The Black Phone filmanmeldelse nedenfor. Filmen har dansk biografpremiere den 23. juni 2022. Perfekt til en (u)hyggelig Sankt Hans-fejring.

Fantastisk i sin nostalgiske enkelthed

Lige præcis den slags hype og omtale, som The Black Phone har kørt med i et helt år, kan være farlig. Filmen endte på samtlige “Gyserfilm vi glæder os til i 2022”-lister. Og faktisk også mange “Film vi glæder os til i 2022”. Forventningerne bliver måske skruet for højt op, og publikum skuffes, når de har ventet så længe og hørt så meget godt om filmen.

Men bare rolig, der er noget om snakken, når det gælder denne nye gyserfilm fra Scott Derrickson.

I øvrigt var det også ham, der stod bag Sinister (2012). En film, der – siden den udkom – nærmest er fast inventar på de fleste “Bedste gyserfilm”-lister verden over. Ja, Scott Derrickson kan altså noget med at lave gyserfilm, der rammer plet for rigtig mange gyserfans.

The Black Phone er ganske enkelt helt fantastisk i sin nostalgiske enkelthed, hvor en børne-seriemorder er på spil i en lille by. Da vi befinder os i slutningen af 1970’erne, er der helt naturligt referencer til netop de gyserfilm (og andre popkultur fænomener), der var store på den tid.

Vi oplever det hele lidt fra sidelinjen, indtil hovedpersonen tages til fange af seriemorderen. Han hedder Finney, og den unge Mason Thames er perfekt castet i denne afgørende hovedrolle. Det er endda hans spillefilmdebut, så det lover rigtig godt. Han har da også allerede indspillet endnu en spillefilm. Thrilleren Boys of Summer med Mel Gibson og Lorraine Bracco på rollelisten. Den når måske endda også at udkomme i 2022.

The Black Phone – Anmeldelse

Jeg fløj ned i sædet flere gange!

Foruden Finney er den lille Gwen en helt fantastisk karakter. Hun er lillesøster til Finney, og de bor sammen med deres fordrukne far. Gwen er meget fremme i skoene og bander gerne (meget og ofte!), mens Finney er mere stille. Det er også Gwen som – trods sin lille størrelse – springer på enhver, der ikke opfører sig ordentligt.

Gwen (eller “Gwenny”) spilles af Madeleine McGraw, der bare er magisk i denne rolle. Når selv de danske anmeldere sidder og småklukker, når Gwen ruller sig ud, så er der altså noget, der rammer helt perfekt. Hvis Madelein McGraw virker bekendt, så er det måske fra Pacific Rim: Uprising eller sci-fi thrilleren The Mandela Effect. Nå ja, og så har hun altså også nogle evner, der ikke er så populære hos deres far.

Det må vi nok også erkende, at Finney har, da han kommer i kontakt med børne-seriemorderens tidligere ofre, mens han er taget til fange. Det sker via en sort drejeskive-telefon, der slet ikke er sat til. Seriemorderen nyder nemlig at holde sine ofre fanget lidt, før han myrder dem på brutal vis. Ethan Hawke spiller seriemorderen “The Grabber”.

På dansk er det oversat til “Napperen”, men det lyder også ikke så uhyggeligt, så vi holder os til “The Grabber”. Ethan Hawke er (naturligvis, fristes man til at sige) helt fantastisk som denne dybt sadistiske seriemorder.

Med både ham og diverse tidligere ofre, der hjælper Finney, er der masser af lejlighed til uhygge og nogle virkelig grumme detaljer. Jeg hoppede i biografsædet flere gange undervejs, og det hører efterhånden til en sjældenhed. På et tidspunkt nåede jeg lige akkurat at sætte mig ret op i sædet og BAM!, så var den der igen, og jeg fór sammen.

Det var fantastisk!

Især fordi det ikke er jumpscare på jumpscare. Tværtimod, så er det bare den konstante snigende uhygge, der så ind i mellem lige får et ekstra nøk med et ekstremt veltimet chok til systemet.

The Black Phone – Anmeldelse

Se The Black Phone i biografen!

Scott Derrickson er – som nævnt flere gange allerede – instruktøren bag The Black Phone. Han har også været med til at skrive manuskriptet i samarbejde med sin Sinister-medforfatter, C. Robert Cargill. Manuskriptet er baseret på en korthistorie af Joe Hill, og selve idéen med den sorte telefon, der ikke er sat til, stammer fra hans barndomshjem. Det vil sige Stephen Kings hjem, da Joe Hill er hans søn.

Selvom de to er ret forskellige forfattere, så er der også en del lighedspunkter. Ikke mindst deres forkærlighed for gyserhistorien og hele “historiefortæller”-tilgangen. Det skal være den gode historie, der er drivkraft og ikke en masse beskrivende floskler, der ikke fremmer historien. Det er også noget, der går igen i filmen. Den er præcis så konkret og enkel, som den skal være. Uden at miste hjerte og intensitet.

Filmen går i biografer landet over, og hvis du elsker gyserfilm, så er The Black Phone helt sikkert en film for dig. Se den endelig i biografen for at støtte både filmen og din lokale biograf. Og faktisk også for din egen skyld, da det bare er noget andet at se en film som denne i biografens mørke!

The Black Phone har premiere i de danske biografer den 23. juni 2022.

FAKTA

Biografpremiere: 23. juni 2022
DVD/BD-premiere: Efteråret 2022
Instruktør: Scott Derrickson
Medvirkende: Ethan Hawke, James Ransone, Jeremy Davies, Mason Thames, Madeleine McGraw

Plot

Frygten spreder sig i det nordlige Denver. En seriemorder er på spil, børn forsvinder, politiet står uden spor. For 13-årige Finney er andre bekymringer måske tættere på: om han klarer sig godt på baseballholdet, om hende den søde i klassen lægger mærke til ham, om han kan undgå sine mobbere, og om hans far falder i søvn, inden hans druk gør ham ubehagelig. Men snart kommer begivenhederne tættere på.

Hans lillesøster har drømt om kidnapperen, og en af Finneys bedste venner forsvinder. Pludselig er det Finney, der møder en fremmed mand, en lidt klodset fyr – en klovn ligefrem. Og snart efter vågner han op på en madras i en bar betonkælder. Helt alene og med udsigt til at forsvinde som de andre børn. Og så ringer telefonen – en sort drejeskivetelefon, der hænger midt på væggen, men uden ledning til omverdenen.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.