GHOSTBUSTER: AFTERLIFE er den helt perfekte nutidige opfølger til både næste generation af spøgelsesjægere og os “gamle” fans af 80’er filmene. Der er faktisk ikke andet at sige end: Se den så hurtigt, du kan! Læs vores fulde Ghostbusters: Afterlife anmeldelse her.

GHOSTBUSTERS: AFTERLIFE er en direkte opfølger til de to originale Ghostbusters-film fra henholdsvis 1984 og 1989. I modsætning til filmen fra 2016, der var en reboot med kvindelige Ghostbusters, så er dette en ren fortsættelse. Det er endda Egon Spenglers (Harold Ramis) datter og børnebørn, der nu er omdrejningspunkt for historien.

Mod filmens slutning er der faktisk også en meget rørende scene, der ender i en regulær dedikation af hele filmen til afdøde Harold Ramis. Foruden at spille en af hovedrollerne, så skrev han nemlig også den originale film sammen med Dan Aykroyd.

Læs videre på vores fulde Ghostbusters: Afterlife anmeldelse herunder.

Fra Egon til Phoebe Spengler

Det er som sagt efterkommere af Egon Spengler (Harold Ramis), der driver værket her i Ghostbusters: Afterlife. Især Phoebe Spengler, der er hans barnebarn og nærmest en kvindelig udgave af den kejtede videnskabsmand. Samme mørke krøller, runde briller og altid nysgerrige sind.

Mckenna Grace – som langt de fleste gyserfans efterhånden må kende – er ganske enkelt helt perfekt som Phoebe Spengler. Du vil nok kende Mckenna Grace fra The Haunting of Hill HouseAnnabelle Comes Home, The Handmaid’s Tale eller måske Malignant.

Som hendes bror, Trevor, ser vi Finn Wolfhard fra Netflix-serien Stranger Things og den nye It filmatisering. Hvis du er bange for, at det hele bliver for barnligt, så bare rolig. Det bliver aldrig “barnligt” på en måde, der ikke tiltaler voksne seere. Tværtimod, så rammes nostalgifølelsen helt perfekt.

Phoebe og Trevors mor, Callie (der jo så er datter af Egon Spengler), har eksempelvis en dejlig sort humor og sender datteren i skolen med replikken “Husk ikke at være dig selv!”. Hun spilles i øvrigt af Carrie Coon (Gone Girl).

Og Paul Rudd spiller skolelærer for Phoebe Spengler. Han kører det gode gamle fjernsyn med videomaskine frem og smækker VHS-film som Cujo og Barneleg på. Det siger lidt om, hvor på “børne-skalaen” vi befinder os. I øvrigt er Paul Rudds karakter, Gary Grooberson, nærmest en personificering af alle os “gamle” Ghostbusters fans, der stadig synes, det hele er sjov og ballade.

Ghostbusters: Afterlife – Anmeldelse

Jeg kunne ikke have ønsket mig mere!

Som barn af 80’erne er jeg vokset op med Ghostbusters og elskede faktisk også rebooten med kvinder. Det var dog netop en reboot, hvor Ghostbusters: Afterlife er rendyrket nostalgi, der holder 100%. Jeg kunne simpelthen ikke have ønsket mig mere. At jeg også er rigtig glad for gyser-komedier skader ikke ligefrem oplevelsen.

For ja, Ghostbusters: Afterlife er lige så meget en gyser-komedie som alle andre film i Ghostbusters franchisen. Bevares, der er generelt klart mere komedie end gyser over disse film. Jeg kender dog personligt mange personer (af alle aldre og køn), der får brug for at gemme sig lidt, når der skrues op for uhyggen i denne film.

Det er scener, hvor det bliver ret dystert. Ikke mindst åbningsscenen kunne reelt lige så godt være starten på en film af Steven Spielberg, når han laver eventyrfilm til et voksent publikum.

Undervejs begyndte jeg endda at forene mig med de (alt for ofte) noget hjælpeløse oversættelser i underteksterne. Et lille tip: Lyt godt efter, for der er ret grumme fejl i oversættelserne flere gange, så tingene ikke giver mening. Men da der pludselig blev udbrudt noget, som blev oversat til “Hold da magle, det er fedt!”, så tænkte jeg bare: Ja, det er fandeme fedt, det her!

Ghostbusters: Afterlife – Anmeldelse

Se Ghostbusters: Afterlife i biografen nu!

Det er Jason Reitman, der er instruktør og medforfatter på Ghostbusters: Afterlife. Han har skrevet filmen sammen med Gil Kenan, der får sin debut som manuskriptforfatter med denne film. Som instruktør har han dog lavet blandt andet Poltergeist fra 2015. Der er vist bred enighed om, at det ikke ligefrem var noget stort sus.

Heldigvis er det, som nævnt, ikke Gil Kenan, der står for instruktionen, men derimod Jason Reitman. Og han har tidligere lavet skønne (synes jeg) drama-komedier om ret tunge emner med film som Juno (2007), Young Adult (2011) og Tully (2018). Alle i øvrigt skrevet af Diablo Cody (Jennifer’s Body), hvilket burde sige en del om netop stilen.

Og ja, så er Jason Reitman jo også søn af Ivan Reitman, der har produceret samtlige Ghostbusters film. Også den fra 2016. Ivan Reitman er naturligvis også producer på denne!

Når nu du ser filmen, så husk i øvrigt endelig at blive siddende. Der er hele to “end credit”-scener, du ikke bør gå glip af! Nå ja, og mens du venter på den allersidste end-credit scene, kan du jo passende nyde sangen “Haunted House”, der synges af Mckenna Grace (som faktisk også har skrevet sangen).

Ghostbusters: Afterlife kan ses i de danske biografer fra den 18. november 2021.

FAKTA

Biografpremiere: 18. november 2021
Instruktør: Jason Reitman
Medvirkende: Mckenna Grace, Finn Wolfhard, Carrie Coon, Paul Rudd, Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson, Sigourney Weaver, Annie Potts, Celeste O’Connor, Logan Kim, Bokeem Woodbine, Oliver Cooper

Plot

Da en enlig mor og hendes to børn ankommer til en lille by, begynder de at opdage deres forbindelse til de oprindelige Ghostbusters og den hemmelige arv, som deres bedstefar efterlod sig.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.