Se hvilke horror, thriller og sci-fi film og serier, der kommer på Netflix i august 2018.

Listen over film og serier på Netflix i august 2018 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

KVINDEN I TOGET

Premiere 1. august 2018
Kvinden i toget er historien om Rachel Watson’s liv efter sin skilsmisse. Hver dag tager hun toget til arbejde i New York, og hver dag passerer toget hendes gamle hus. Her boede hun med hendes tidligere mand, der stadig bor der med hans nye kone og barn. For at tænke på noget andet begynder hun at holde øje med et par, der bor et par huse væk – Megan og Scott Hipwell. Hun skaber et fantastisk liv for dem i sit hovede – hvor lykkelig en familie de er. Men en dag hvor hun passerer dem i toget, ser hun noget chokerende, der gør hende vred. Dagen efter vågner hun op med forfærdelige tømmermænd, sår og skrammer og ingen hukommelse om aftenen før. Hun har kun en følelse af, at der er sket noget meget dårligt. Så kommer nyheden; Megan Hipwell er forsvundet. Rachel bliver nu meget investeret i sagen og prøver at finde ud af, hvad der er sket med Megan, hvor hun er, og hver hun selv lavede den nat, hvor Megan forsvandt.

Læs vores anmeldelse af Kvinden i toget >

SUNSHINE

Premiere 1. august 2018
Mens mørket truer, planlægger forskere at tænde solen igen ved at sende astronauter ud i rummet på en intens mission.

ENLIG PIGE SØGER

Premiere 1. august 2018
En kommende modedesigners nye værelseskammerat virker perfekt – indtil hendes misundelse tager en uhyggelig drejning i denne mørke, psykologiske thriller.

WAR OF THE WORLDS

Premiere 1. august 2018
Et nervepirrende eventyr, der er en moderne fortolkning af Wells’ klassiske science fiction-roman om en fantastisk kamp for selve menneskehedens overlevelse.

INFERNO

Premiere 2. august 2018
I thrilleren Inferno vågner professoren Robert Langdon op på et hospital i Firenze med hukommelsestab. Der går dog ikke længe, før det går op for symbolforskeren, at han er centrum for en menneskejagt. Med lægen Siennas hjælp prøver Langdon at undslippe en ukendt fjende. Samtidig må han løse den mest indviklede gåde, han nogensinde har oplevet, inden det er for sent.

Læs vores anmeldelse af INFERNO >

THE CAPTIVE

Premiere 3. august 2018
På vej hjem med sin niårige datter, Cass, stopper Matthew for at købe is. Da han kommer tilbage til sin bil, er pigen væk. Otte år senere leder Matthew stadig efter sin datter. Hans ægteskab er gået i stykker – kun sorgen synes at forbinde Matthew og hans kone. Men en dag dukker der billeder op på internettet, der antyder, at Cass stadig er i live.

Læs vores anmeldelse af THE CAPTIVE >

THE EXORCIST (1973)

Premiere 6. august 2018
Da en skuespillerinde begynder at få mistanke om, at en ond ånd har besat hendes datter, tilkalder hun to præster for at uddrive dæmonen.

PERDIDA

Premiere 9. august 2018
En politikvinde, hvis barndomsven forsvandt i Patagonien for mange år siden, starter en ny eftersøgning for at finde svar, men hun kommer selv i livsfare. Læs vores engelske anmeldelse af Perdida >

DON’T BREATHE

Premiere 13. august 2018
Tre teenagere, der gang på gang formår at slippe afsted med perfekt planlagte hjemmerøverier, sætter alt ind på en sidste gang, der skal få dem ud af kriminalitet for evigt. Deres mål; En blind mand, der lever tilbagetrukket med en million dollars skjult. Men da de bryder ind i hans hjem, vendes alt på hovedet, og de ender med at måtte kæmpe for overlevelse mod en psykopat fuld af hemmeligheder.

Læs vores anmeldelse af DON’T BREATHE >

AMERICAN HORROR STORY (CULT) – SÆSON 7

Premiere 14. august 2018
Sæson 7 af American Horror Story starter med det afgørende valg i USA, hvor Donald Trump overraskende vinder. Dette splitter landet fuldstændig, og situationen eskalerer hurtigt.

GHOST IN THE SHELL

Premiere 15. august 2018
I en ikke alt for fjern fremtid får Major nyt liv. Hun er blevet reddet efter en frygtelig ulykke og cyber-forbedret til den perfekte soldat, og hendes mission er at stoppe verdens farligste kriminelle. De cyber-kriminelle. For Major er kun sidste skud på stammen af cyber-forbedrede mennesker – og hvis hackere er et problem, når de kan trænge ind på bankkontoen og på Facebook-profilen … så tænk, hvad der kan ske, hvis de kan få adgang til folks hjerner! Major kommer sammen med sit team i Section 9 på sporet af cyber-skurken Kuze, der truer sikkerheden i Hanka Corporation. Men netop på denne opgave opdager Major, at hun måske har mere til fælles med Kuze, end hun bryder sig om. For Major blev selv ’født’ på laboratoriet hos Dr. Ouelet i Hanka Corporation … og historien om hendes redning er måske ikke hele historien.

Læs vores anmeldelse af GHOST IN THE SHELL >

GEOSTORM

Premiere 19. august 2018
Geostorm handler om en mand, der er nødsaget til at tage del i en redningsmission for defekte klimasatellitter. Hvis det ikke lykkes, kan de risikere at en kæmpe storm rammer jorden. Samtidig opdager hans bror, at der er sat en plan i spil om at slå præsidenten ihjel.

THE LODGERS

Premiere 23. august 2018
Irland, 1920. Tvillingeparret Rachel og Edward bor alene på deres families herregård. Overbevist om at huset er hjemsøgt, lever de efter tre regler. Vær i seng før midnat. Luk ingen fremmede ind. Bliv sammen. Men da Rachel møder en såret soldat, bryder hun reglerne og dermed den sikkerhed, der har omgærdet deres isolerede tilværelse. Læs vores engelske anmeldelse af The Lodgers >

KARPPI – Sæson 1

Premiere 23. august 2018
Blot få måneder efter et tragisk tab efterforsker kriminalbetjenten Sofia Karppi mordet på en kvinde, som har forbindelse til et byggefirma i Helsinki.

GHOUL

Premiere 24. august 2018
GHOUL er en skræmmende serie baseret på en arabisk mytologi om en fange, der ankommer til et fjerntliggende militært forhørscenter. Han manipulerer sine forhørere og afslører deres dybeste hemmeligheder. Du kan bekæmpe dæmonerne i denne verden, men hvad med dem, der ikke er her fra? Læs vores engelske anmeldelse af Ghoul >

THE INNOCENTS

Premiere 24. august 2018
De to teenagere, Harry og June, løber hjemmefra – væk fra deres undertrykkende familier for at være sammen. Denne beslutning kaster dem ud på en usædvanlig selvopdagelsesrejse langt fra deres naive forestillinger og uskyldige drømme. Forældrenes fortiede hemmeligheder sætter de to teenageres kærlighed på en hård prøve, og deres særlige evner viser sig at udløse stærke kræfter, der har til hensigt at adskille dem for evigt. Læs vores anmeldelse af The Innocents >

Inside the Criminal Mind (2018)

INSIDE THE CRIMINAL MIND (2018)

Premiere 31. august 2018
Udforsk de psykologiske processer og amoralske opførsel, der kendetegner de værste kriminelle typer.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.