SMILE er en ny gyserfilm, der kan ses i de danske biografer. Og vi er i dén grad ude i en ægte biografgyser med en fantastisk voldsom lydside og en billedside, der bare fungerer. Klassisk gys med fokus på både historie og underholdning. Læs vores Smile filmanmeldelse her!

SMILE er en ny gyserfilm, hvor det klassiske gyser-smil får en altafgørende hovedrolle. Det benyttes da også i markedsføringen i USA, hvor folk dukker op her og der og alle vegne med et grumt smil.

MERE OM GYSERSMILET

Vi har kigget nærmere på det ikoniske gysersmil her >

Jeg kan afsløre, at jeg ikke skreg, mens jeg så filmen, men jeg hoppede i sædet flere gange. Desuden var jeg tæt på at skade både mig selv og min Heaven of Horror medsammensvorne, da et af de første jumpscares ramte mig hårdt. Jeg sad endda og ventede på det, men timingen var bare grum.

Lidt som den scene i afsnit 8 af The Haunting of Hill House, hvor jeg nærmest ikke trak vejret før et minut senere. Og nej, det er ikke en scene, der er med i traileren (nederst på siden). Faktisk afslører traileren slet ikke så meget, som jeg frygtede, den havde gjort.

Læs videre på vores Smile anmeldelse herunder. Filmen har dansk biografpremiere den 29. september 2022.

The Ring møder It Follows og smager lidt af James Wan

Årh nej, nu begynder jeg igen med alle de store sammenligninger, men den er altså god nok. Selve plottet omhandler en forbandelse i stil med The Ring. Dog med den detalje, at kun den forbandede person kan se dét, der jagter dem – præcis som i It Follows.

Dog ophører sammenligningen med begge film og plots også dér, men fællesnævneren er effektivt gys.

Og så er der lige James Wan krøllen. For i denne film bruges selve billedsiden nemlig på snedigste James Wan-vis. Vi trækkes rundt i landskabet (ofte billedligt talt, altså), når kameraet bevæger sig rundt og ofte tilter lidt eller helt kommer på hovedet. Jeg bliver personligt en smule smådårlig af den slags ind i mellem, men det fungerer altså ret effektivt i Smile.

Smile (2022) – Anmeldelse | Brutal gyserfilm

Den grummeste lydside. Jeg elskede det!

Foruden at have gysersmilet som en absolut force, så vinder Smile på at have en fantastisk lydside. Den er så voldsom, at folk med lidt flossede gyser-nerver nok vil være i tvivl om, hvorvidt de skal holde sig for øjnene eller ørerne. Vi oplevede samme voldsomme lydside i den danske Speak No Evil og også i Thelma. Det er altså uhyggeligt effektivt!

Faktisk blev vi siddende under rulleteksterne alene på grund af lyden, der fortsatte i samme spor frem til sidste sekund. Lige da jeg ville tage min jakke, kom der nye (og ret mærkelige) lyde på banen, så de fleste i salen stoppede op. De fleste anmeldere blev faktisk tilbage, og dét er altså ikke normalt. Slet ikke ved en gyserfilm!

Men nu skal du ikke tro, at lydsiden er det eneste voldsomme. For der er saftsuseme også drøn på billedsiden. Især sidste akt er altså en voldsom oplevelse. På den gode måde. Vi er bare ude i den gode klassiske biografgyser, hvor det hele vælter ud af skærmen og overfalder publikum, der stille og roligt er presset godt tilbage i sædet.

Lad os lige runde castet

Den altafgørende hovedrolle i Smile spilles af Sosie Bacon (Mare of Easttown), der er psykiateren Rose Cotter. Efter en voldsom oplevelse med en patient begynder hun at se mange mærkelige ting. Først tror hun, at det “bare” er posttraumatisk stress af en art, men opdager hurtigt, at der er noget meget større (og mørkere) på spil.

På den vis er vi reelt også ude i et gyser-mysterie. Altså, på samme måde som netop The Ring og It Follows.

Som hendes ret ligegyldige forlovede ser vi Jessie T. Usher (A-Train fra The Boys), og som en hjælpsom betjent får vi Kyle Gallner (Scream). Derudover er der Kal Penn (Clarice) som hendes bekymrede og velmenende chef, og så lige Robin Weigert (American Horror Story, Castle Rock sæson 2) som hendes psykolog. Der er nemlig en hel del frygtelige barndomstraumer i Rose Cotters (Sosie Bacon) fortid.

Hele castet leverer lige præcis det, de skal, og i nogle tilfælde lidt til. Lige præcis Jessie T. Usher har ikke meget at arbejde med, og dét, han alligevel skaber, er ikke imponerende. Desværre.

Se endelig Smile i biografen!

Smile er skrevet og instrueret af Parker Finn, der her får sin spillefilmsdebut på begge områder. Og det er altså en skøn debut at begynde sin karriere med. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg forventede en fin lille 4’er af Smile. Med andre ord, en god gyserfilm med solid underholdning, men egentlig ikke mere.

Vi lander nærmere på en effektiv 4½, men eftersom vi ikke giver halve splatter, runder vi op til en solid 5’er for at hylde den gode biografoplevelse, den byder på.

Og nej, vi er ikke ude i Ari Aster eller Jordan Peele, men vi er altså heller ikke langt fra. Ikke når det gælder kærlighed til, eller talent for, at fortælle en gyserhistorie, så den rammer plet. Lidt som vi så det i The Black Phone, hvor jeg dog synes, at spilletiden er lidt bedre udnyttet her. Jeg bemærkede i hvert fald ikke, at den varer knap to timer (1 time og 55 minutter).

Lydsiden alene er mere end grund nok til at se Smile i de danske biografer. Derudover er der også noget mere overnaturligt mod slutningen, der virkelig gør sig godt på det store biograflærred.

Smile har premiere i de danske biografer den 29. september 2022. Den udkommer digitalt den 14. december 2022 (køb) og 21. december 2022 (leje).

FAKTA

Biografpremiere: 29. september 2022
Genre: Horror
Instruktør: Parker Finn
Medvirkende: Sosie Bacon, Caitlin Stasey, Kyle Gallner, Jessie T. Usher, Rob Morgan, Kal Penn, Judy Reyes

Plot

Efter en mærkelig, traumatiserende episode med en patient begynder lægen Rose Cotter at opleve skræmmende, uforklarlige hændelser. Men det er kun begyndelsen på det mareridt, som langsomt overtager hendes liv og Rose må konfrontere sin smertefulde fortid for at undslippe de rædsler, der nu forfølger hende.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.