SMILE leger med gyser-smilet i den nye gyserfilm, hvor et vanvittigt smil efterfølges af en brutal død. Vi tager et kig på det ikoniske “gyser-smil” og kigger samtidig på de stærke instruktør-debutfilm, vi har set på gyserfronten. SMILE er nemlig en instruktør-debut. (Advertorial)

SMILE er en gyserfilm, der byder på både jumpscares og psykologisk uhygge. Så meget er tydeligt alene fra at se traileren. I øvrigt en trailer, der omgående fik gyserfans op af stolen, da den blev frigivet. Både internationalt og herhjemme i vores lille andedam, hvor vi oplevede en stor (og positivt ladet) interesse for den kommende gyserfilm.

Nu er vi så endelig ved at nærme os biografpremieren. Derfor kigger vi nærmere på både gyser-smilet, der efterhånden har en ret solid (og meget effektiv) historik. Derudover kaster vi også et blik på instruktørdebuter i forbindelse med genrefilm. SMILE er nemlig en forfatter-instruktørdebut, og den slags har vi virkelig god erfaring med!

Læs videre og se hvem, der ellers har lavet en fantastisk gyserfilm-debut eller været med til at opbygge gyser-smilet som den smilende dræber. God fornøjelse med en lille tur ned af gyservejen herunder.

Lad os lige vende plot og hovedrolle i SMILE

Inden vi dykker ned i gyser-historikken, skal vi lige vende hovedrollen og plottet i SMILE. Selve plottet er ret enkelt, og lad os tage det helt officielle:

“Efter en mærkelig, traumatiserende episode med en patient begynder lægen Rose Cotter at opleve skræmmende, uforklarlige hændelser. Men det er kun begyndelsen på det mareridt, som langsomt overtager hendes liv, og Rose må konfrontere sin smertefulde fortid for at undslippe de rædsler, der nu forfølger hende.”

Ja, det lyder jo dejlig frygteligt, så det skal nok blive godt. Hovedrollen som lægen Rose Cotter spilles af Sosie Bacon, der senest var ret fantastisk i HBO-serien Mare of Easttown, men du kan også have set hende i Scream tv-serien. Som navnet indikerer, er hun den voksne datter af Kevin Bacon og Kyra Sedgwick.

Men der er også en lille bonus på rollelisten. Uhyggen starter nemlig (som afsløret i traileren) med Caitlin Stasey, der opsøger karakteren spillet af Sosie Bacon. Caitlin Satsey har selv et par ikoniske genrefilm bag sig, men vi vil bare fremhæve den kulsorte gyserkomedie All Cheerleaders Die fra 2013.

SMILE leger med det ikoniske gyser-smil

Det ikoniske gyser-smil

Det er ingen hemmelighed, at den smilende dræber ikke er opfundet med SMILE. Derimod er det en film, der tager dette gysergreb og blæser det op til at være selve historien.

Det, at en skurk smiler, har alle dage været uhyggeligt. Om så det er en, der er besat af noget dæmonisk (eller på anden måde overnaturligt) eller “bare” en psykotisk seriemorder, så rammer det bare. Der er noget grundlæggende utrygt ved, at en, der tydeligvis vil dig noget ondt, bare smiler.

Netop derfor er “gyser-smilet” blevet et tilbagevendende greb i netop de film, der forsøger at skabe uhygge. Og det er såvel de psykologiske gyserfilm som de helt store og voldsomme gyserfilm med jumpscares i vildskab.

Jack Nicholson i Ondskabens Hotel

Tænk bare på scenerne mod slutningen af Ondskabens Hotel (eller The Shining som mange kalder den i dag, da de holder sig til den originale titel), hvor Jack Nicholson går smilende rundt. Han går rundt med en økse og vil bare gerne smadre kraniet på sin hustru. Og han smiler! Hele vejen igennem.

Kun når han bliver irriteret af ikke at kunne få ram på sin kone og søn, kan smilet forsvinde momentvis. Men ellers er det en smilende Jack Nicholson, der humper rundt. Selv i den ultra-ikoniske “Here’s Johnny!”-scene, hvor han smadrer døren ind til badeværelset med sin økse, smiler han og smågriner endda undervejs.

SMILE leger med det ikoniske gyser-smil

Ingen over, under, eller ved siden af: Pennywise

Taler vi gyserskurke og mordere, må vi et smut forbi IT og klovnen, der har skabt klovnefobier som ingen andre: Pennywise. Og ja, det betyder naturligvis også, at vi lige hiver fat i to historier, der stammer fra Stephen King. Men der er jo også en grund til, at han er så vanvittig berømt en gyserforfatter.

Nu er Pennywise naturligvis også en klovn, så smilet er påmalet hans ansigt. Men uanset om han spilles af Tim Curry i miniserien eller af Bill Skarsgård i de to film, der blev lavet for nyligt, så fungerer det bare.

Det dæmoniske gysersmil fra Pennywise er, og bliver, bare et ikonisk gyser-øjeblik!

Kortfilm med gyser-smilet

Hvis du også er fan af gyser-smilet og gerne vil varme op til SMILE, så findes der også et væld af kortfilm på YouTube. Mange af dem hedder noget med “smile” eller “smiling”, så de er til at finde.

Dog vil vi gerne slå et særligt slag for især én kortfilm, der hedder “2AM: The Smiling Man”. Den er ofte blevet nævnt som en af de bedste gyser-kortfilm sammen med eksempelvis David F. Sandbergs “Lights Out”. Sidstnævnte startede reelt hans karriere, som man må sige har udviklet sig helt fantastisk ovre i Hollywood.

Rammer man rigtigt med et godt gys, så er der bare gode muligheder for en karriere. Såfremt man også lige besidder talentet (og lidt held), naturligvis.

SMILE leger med det ikoniske gyser-smil

Endnu en instruktør får debut med gyserfilm

Ja, det er som sagt en spillefilmsdebut for Parker Finn, der både har skrevet og instrueret den nye SMILE gyserfilm. Og dét er altså noget, vi har uhyggelig (tøhø!) god erfaring med. Altså, gyserfilm der er skrevet og instrueret af nogle helt friske kræfter. Eller i hvert fald af nogen, der ikke tidligere har skrevet eller instrueret gyserfilm.

Parker Finn har nemlig et par kortfilm på sit CV. Og ja, vi mener “et par”, da han har lavet to kortfilm, der udkom i henholdsvis 2018 og 2020. De er – naturligvis, fristes man til at sige – begge to gyserfilm og hedder The Hidebehind (2018) og Laura Hasn’t Slept (2020).

Men for nu at vende tilbage til de meget store instruktør- og (med undtagelse af Jordan Peele, der har lavet meget komedie) manuskript-spillefilmsdebut-fodspor, han nu kan træde i inden for gyserfilm, så lad os lige nævne et par stykker. Og lad os da også lige tage deres næste spillefilm med, da de alle sammen har haft mindst endnu en succes efter deres stærke debut.

Det er gyserfilm som:

Med andre ord er det vidt forskellige film, der bruger gysergreb på vidt forskellige måder. Fælles for dem alle er dog, at de er spillefilmsdebuter i forhold til både manuskript og instruktion for filmskaberen. Og at alle har fulgt deres succes-debut op med ret stærke film.

Nu glæder vi os til at se, hvad Parker Finn kan levere med SMILE. Og, ikke mindst, om han kan fortsætte med stærke film derefter!

SMILE har dansk biografpremiere den 29. september, og du kan se hvilke biografer, den går i her >

Advertisement

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg