CLASS OF ’09 på Disney+ er en ny sci-fi-thrillerserie, der udspiller sig over flere årtier. Vi følger et hold FBI-agenter, der dimitterede i 2009, og hvordan udviklingen med AI ændrer verden. Personligt var jeg hooked fra afsnit 1. Læs vores Class of ’09 miniserie anmeldelse her!

CLASS OF ’09 er en ny Disney+ miniserie. Det er en FX-produktion, og det er en af de bedre, jeg har set fra dem. Historien og den overordnede stemning ramte bare plet for mig. Jeg er også vild med skuespillerne, der portrætterer hovedpersonerne, så det hjælper helt sikkert.

Vi følger en gruppe FBI-agenter, der blev færdiguddannet i 2009. Hver af dem har en meget forskellig baggrund, hvilket farver alle deres oplevelser.

Miniserien udspiller sig over flere årtier, så vi ser dem også ældes. Der er en historie i fortiden, nutiden og fremtiden. Alt sammen for at vise, hvad der har formet både karaktererne som FBI-agenter og verden i bredere skala.

Der er otte afsnit i serien – jeg var selv hooked fra første afsnit! Dog skal det siges, at starten er bedre end slutningen.

Læs vores Class of ’09 miniserie anmeldelse nedenfor. Den har premiere på Disney+ den 3. januar 2024.

Fortiden, nutiden og fremtiden

At få en historie udspillet på tværs af tre tidsperioder, kræver ret meget. Ikke kun skal det gerne gøres på en organisk måde, når det kommer til historiefortællingen, man skal også helst kunne holde seeren inde i historien og tidsperioderne hele tiden.

Heldigvis har Class of ’09 en enkel måde at vise det på skærmen – plus, de karakterer, vi følger, ældes synligt.

Bortset fra aldring ændrer de sig også på andre måder. Ofte ser de ud til at blive mere slidte på forskellige måder. Selvfølgelig er de også vidner til flere forfærdelige forbrydelser og brutale sider af den menneskelige natur for hvert årti, der går.

Fortiden finder sted i 2009, som er året, da de var rekrutter hos FBI ved Quantico. Deraf titlen Class of ’09. Nutiden er den faktiske nutid, som i 2023. Fremtiden er ti år senere, hvor en kunstig intelligens (AI) i høj grad har ansvaret for at “efterforske”.

FBI-agenter er blevet reduceret til at indfange de kriminelle, der er blevet udpeget af AI. Der er derfor klart noget Minority Report over serien.

Class of '09 – Anmeldelse | Disney+ sci-fi-serie

Jeg vidste, at jeg ville elske skuespillerne

Jeg forventede at elske Class of ’09 udelukkende baseret på skuespillerne. Da jeg så traileren til denne Disney-serie, blev mig bare endnu mere sikker på det. De fleste ved dog også, at forventninger lige så hurtigt kan føre til skuffelse.

Class of ’09 er et af de tilfælde, hvor starten virkelig fanger, og så går det lidt ned ad bakke mod slutningen. Men den er bestemt stadig seværdig. Den holder bare ikke det høje niveau hele vejen igennem. 

Hovedrollerne spilles af Kate Mara (Morgan), Brian Tyree Henry (Kvinden i vinduet), Sepideh Moafi (Black Bird) og Brian J. Smith (Sense8, The Matrix Resurrections). Dette er også de fire karakterer på plakaten.

Jeg ville gerne vide mere om hver af dem og nød at se dem udvikle sig gennem årtierne.

Sammen med disse fire har vi også et par flere nøglefigurer, som du vil se meget til fra de første afsnit. De er portrætteret af Jake McDorman (What We Do in the ShadowsMrs. Davis), Raúl Castillo (Mother/Android), Mark Pellegrino (Lost), Jon Jon Briones (Ratched) og Brooke Smith (Them).

Se Class of ’09 på Disney+

Tom Rob Smith er skaberen af Class of ’09 miniserien. Han har tidligere udviklet sæson 2 af American Crime Story “The Assassination of Gianni Versace” og BBC miniserien London Spy (2015). Som forfatter skrev han romanen “Child 44”, der blev filmatiseret i 2015 og instrueret af svenske Daniel Espinosa.

Instruktørerne af serien er Joe Robert Cole (All Day and a Night), Sunu Gonera (Snowfall), Steven Canals (Pose) og Amanda Marsalis (InvasionOzark).

Miniserien havde premiere på Hulu i USA den 10. maj, og sidste afsnit blev frigivet derovre den 21. juni 2023. Du skal derfor passe på med at google serien, da det hurtigt kan resultere i uheldige spoilers.

Class of ’09 har premiere med alle otte afsnit på Disney+ den 3. januar 2024.

FAKTA

Skaber: Tom Rob Smith
Medvirkende: Brian Tyree Henry, Kate Mara, Sepideh Moafi, Brian J. Smith, Jon Jon Briones

Plot

Class of ‘09 følger en gruppe FBI-agenter på tre forskellige tidspunkter i deres liv, som kæmper med enorme forandringer, da det amerikanske strafferetssystem bliver ændret af kunstig intelligens. Serien strækker sig over flere årtier og fortælles på tværs af sammenvævede tidslinjer og undersøger retfærdighedens natur, menneskeheden og de valg, vi træffer, som i sidste ende definerer vores liv og arv. Seriens hovedpersoner er Tayo, en af de mest uortodokse agenter, der nogensinde er blevet ansat i bureauet, og Poet, en af de mest succesfulde undercover-agenter nogensinde

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.