Godzilla 2: King of the Monsters er en fantastisk flot monsterfilm. Desværre er den også langt mere form end indhold, og både handling og (især!) replikker kan være direkte tåkrummende. Læs mere i vores Godzilla 2 anmeldelse her!

Godzilla 2: King of the Monsters er en fantastisk flot monsterfilm, der fungerer som direkte opfølger til Godzilla (2014). Lidt mere indirekte, men dog lige så væsentligt, er det også er opfølger til Kong: Skull Island.

Dette er naturligvis både fordi, de udspiller sig i samme univers, og fordi næste film i denne franchise er Godzilla vs Kong.

Vi er ret vilde med Godzilla (eller “Bassemås” som vi kalder ham i daglig tale, da han har ret brede hofter) og havde glædet os nærmest uhæmmet meget til denne film. Det kunne den så ikke helt holde til.

Læs mere om både plusser og minusser for Godzilla 2 i vores anmeldelse herunder.

Alletiders imponerende monsterfilm

Der er ingen tvivl om, at Godzilla 2: King of the Monsters er en vanvittig flot monsterfilm. Dét kan ingen tage fra den. Undervejs følte jeg mig næsten hensat til en Jurassic Park film. Og det siger jeg altså som en kompliment, da jeg nærmest glemte, at lige præcis væsenerne i denne film altså er fri fantasi og ikke historisk dokumenteret.

Overordnet lider denne visuelt imponerende monsterfilm af samme udfordring som Brightburn: Den mangler hjerte og nerve i selve plottet og historiefortællingen. Karaktererne bliver kedelige, selvom skuespillerne trækker alt, hvad de kan ud af manuskriptet med stadigt mere klodsede replikker.

Især Vera Farmiga (The Conjuring) har en karakter, der i den grad kommer i modvind, så det er op ad bakke nærmest hele filmen igennem for hende. Også Millie Bobby Brown (Stranger Things) ender med at have en ret flad karakter, men hun får da smækket så mange følelser ind over, som det overhovedet er muligt.

Til gengæld er der langt mere i Godzilla 2: King of the Monsters, end traileren viser – selvom den desværre spoiler en del fede scener.

Godzilla 2: King of the Monsters - anmeldelse

Vi kommer vidt omkring med Godzilla i 2’eren

I løbet af Godzilla 2 kommer vi omkring både økoterrorister og regulær girlpower. Men inden længe smager historien i stedet mere af “klimatosser” og dybt stereotype plot-twists for mange af de kvindelige karakterer. 

Vi kommer simpelthen ikke uden om, at der er store problemer med selve historien, hvor både karakterer og replikker ofte er ret platte. For nu at sige det mildt. Faktisk kan du ligeså godt forvente, at du kommer til at krumme tæer, rulle med øjnene og grine på et ret tragi-komisk grundlag.

Der er nogle bevidste komiske indlæg, der rent faktisk virker, da de leveres ret eminent af Thomas Middleditch. Han er da også kendt primært fra Silicon Valley komedieserien, men han var også med i gyserkomedien The Final Girls (2015). Dog forsvinder hans karakter reelt i løbet af filmen, hvilket er lidt mærkeligt, da han fylder en del mere i starten.

I stedet får Bradley Whitford “lov til” at komme med de værste oneliners. Jeg har elsket Bradley Whitford i film som Get Out og Cabin in the Woods samt tv-serien The West Wing. Men dét her… det er altså slemt!

Godzilla 2: King of the Monsters - anmeldelse

Godzilla hører hjemme på det store lærred

For gyserfans er instruktøren også et velkendt navn, omend han kun har lavet forholdsvis små film indtil videre. Sammenlignet med Godzilla-universet i alle tilfælde. Filmen er nemlig instrueret af Michael Dougherty, der tidligere har lavet to gyserfilm; Den fantastiske Halloween antologi Trick ‘r Treat (2007) samt julegyseren Krampus (2015).

Michael Dougherty har dog skrevet en del mere, end han har instrueret. Men dét kan man ikke fornemme, når man ser denne film. Han har da heller ikke været alene om at skrive. Desuden har han været med til at skrive Godzilla 2: King of the Monsters, hvor også hans faste skrivemakker Zach Shields har været inde over.

De to har også skrevet den kommende Godzilla vs Kong (2020), der også går under det hyggelige kælenavn “God vs King”. Den bliver dog instrueret af Adam Wingard, som vi længe var glade for, da han lavede sine egne film som You’re Next og A Horrible Way to Die. Så kom Hollywood bankende på døren, og han lavede i stedet film som Blair Witch (2016) og Death Note (2017). 

Skal du se Godzilla 2: King of the Monsters, så skal du altså se den i biografen. Det er bare ikke det samme at se monsterfilm på en lille skærm. Og selve Godzilla er (som altid) en fantastisk helt, der kæmper for os mennesker, selvom vi ikke ligefrem gør os fortjent til det. Det samme gælder Mothra, der i denne film også kaldes “Queen of the Monsters”.

Så ja, Godzilla 2: King of the Monsters skal ses i biografen, fordi Godzilla har fortjent det – og det har Mothra i dén grad også.

FAKTA

Biografpremiere: 30. maj 2019
Genre: Thriller, Science Fiction, Action
Instruktør: Michael Dougherty
Medvirkende: Vera Farmiga, Millie Bobby Brown, Kyle Chandler, Sally Hawkins, Bradly Whitford

Plot

Efter de globale monster-succeser med bl.a. Godzilla og Kong: Skull Island kommer nu næste kapitel i Warner Bros. Pictures’ og Legendary Pictures’ filmiske MonsterSaga, Godzilla II King of the Monsters, et episk action-eventyr, der konfronterer Godzilla med nogle af popkulturens mest populære monstre nogensinde. Den seneste film i serien følger den heroiske indsats af det krypto-zoologiske bureau, Monarch, da dets ledelse – og resten af verdens befolkning – står over for en gruppe gigantiske, apokalyptiske monstre, herunder den mægtige Godzilla, der kolliderer med bl.a. Mothra, Rodan og hans ultimative nemesis, den trehovede King Ghidorah. Da disse forhistoriske supermonstre – som indtil nu kun har været kendt som forhistoriske myter – rejser sig fra deres æoner gamle hvilesteder, går de alle efter verdensherredømmet, hvilket ikke efterlader menneskeheden mange chancer for at overleve… 

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.