The Fall of the House of Usher er en ny gyserserie, der kommer på Netflix til oktober 2023. Det er en Mike Flanagan-produktion, og det bliver den sidste Mike Flanagan-serie på Netflix for denne gang. Læs mere om serien her!

The Fall of the House of Usher er en ny Netflix-gyserserie fra Mike Flanagan, der allerede har givet os hele fire gyserserier før denne. Først kom The Haunting of Hill House, der blev efterfulgt af The Haunting of Bly Manor. Så blev det til Midnight Mass, før vi senest fik Midnight Club.

Sidstnævnte ønskede Mike Flanagan faktisk at lave flere sæsoner af, men den gik ikke. Nok primært fordi, forholdet mellem Netflix og Flanagan gik skævt i forbindelse med, at deres kontrakt udløb.

Mike Flanagan er derfor nu i gang med nye produktioner hos konkurrenten Amazon og deres streamingtjeneste Prime Video.

Plottet i den kommende Netflix gyserserie

Inden Mike Flanagans aftale med Netflix udløb, nåede han dog at lave gyserserien The Fall of the House of Usher.

Den er baseret på Edgar Allan Poes korthistorie fra 1839 af samme navn. Og ja, castet er i vanlig stil fyldt med en række gengangere. Plottet lyder da også som en ret klassisk gyserhistorie, så forhåbentlig slutter samarbejdet med en succes.

Vi følger titelkarakteren, Roderick Usher (Bruce Greenwood), i den nye serie. Han er administrerende direktør for en korrupt medicinalvirksomhed, som må se sin lyssky fortid i øjnene, da hans børn begynder at dø på mystiske og brutale måder.

The Fall of the House of Usher – Ny gyserserie på Netflix i oktober

Både kendte og nye ansigter

Der er, som nævnt herover, en række velkendte ansigter i castet. Fans af Mike Flanagans tidligere serier som The Haunting of Hill House, The Haunting of Bly Manor og The Midnight Club vil derfor se en blanding af både kendte og nye ansigter i denne nyeste serie.

Miniserien byder udover Bruce Greenwood også på Mary McDonnell, Carla Gugino, Willa Fitzgerald, Carl Lumbly, Mark Hamill, Henry Thomas, Crystal Balint, Kyliegh Curran, Samantha Sloyan, Matt Biedel, Kate Siegel, Rahul Kohli, Daniel Jun, T’Nia Miller, Paola Núñez, Sauriyan Sapkota og Ruth Codd.

Bruce Greenwood overtog rollen fra Frank Langella, der blev fyret efter uhensigtsmæssig opførsel. Så halvvejs gennem optagelserne måtte de erstatte skuespilleren og omskyde scenerne med ham.

The Fall of the House of Usher består af otte afsnit og får premiere den 12. oktober 2023 på Netflix.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.