Du får her en liste over kommende gyserfilm i 2020 – listen er også inklusiv thrillere og monsterfilm, da disse genrer ofte overlapper hinanden. Se mere nedenfor.
Selvom der kommer en premieredato, er det desværre ikke alle gyserfilm i 2020, der ender med at få premiere i Danmark. Nogle titler får ændret deres premieredato, mens andre bliver helt droppet, inden de overhovedet får chancen.
Listen nedenfor bliver løbende opdateret med datoændringer, så sørg eventuelt for at bogmærke denne side.
Sidst opdateret den 22. december 2020
THE GRUDGE
Biografpremiere: 2. januar 2020
En mystisk og hævngerrig ånd forfølger alle, der vover at komme ind i det hus, hvor den bor.
Grudge (2019) er et reboot af filmserien og foregår samtidig med den første film.

THE LIGHTHOUSE
Biografpremiere: 30. januar 2020
To fyrpassere prøver at bevare deres fulde fem, mens de opholder sig på en fjerntliggende og mysterisk New England ø i 1890erne, alt i mens de passer det daglige arbejde af øens fyrtårn. Intet er som det ser ud til, og meget ser ud til at kunne gå galt.

THE INVISIBLE MAN
Biografpremiere: 27. februar 2020
The Invisible Man følger Cecilia (Elizabeth Moss), der modtager nyheden om sin voldelige ex-kærestes selvmord. Hun begynder derefter at genopbygge sit liv til det bedre. Men hendes virkelighedssans bliver udfordret, da hun begynder at mistænke, at hendes afdøde elsker slet ikke er død.

THE HUNT
Biografpremiere: 8. april 2020
(Aflyst pga. Coronavirus! Den er istedet udkommet direkte på streaming den 20. marts 2020)
12 fremmede fanges et sted kaldet The Manor. Men snart bliver jægerne de jagede, da de begynder at gå efter hovedjægeren (spillet af Hilary Swank).
The Hunt (2019) er en thriller fra Blumhouse (Get Out, Us).
Den skulle have haft premiere i 2019, men efter en skudepisode i USA, blev premieren udskudt på ubestemt tid. Nu er filmen så tilbage på programmet!

THE BOY 2
Biografpremiere: 18. juni 2020
En ung familie flytter ind i Heelshire Mansion – helt uvidende om boligens fortid. Her får deres søn en ny ven i den livagtige dukke, han kalder Brahm.
The Boy 2 er fortsættelsen til The Boy fra 2016.

UNDTAGELSEN
Biografpremiere: 2. juli 2020
Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin), Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) og Camilla (Lene Maria Christensen) er fire kvinder, der arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv.

PENINSULA
Biografpremiere: 30. juli 2020
Peninsula foregår 4 år efter den koreanske zombiefilm Train to Busan, og er en slags fortsættelse, da den foregår i samme univers.
Den koreanske halvø er ødelagt, og Jung-seok, en tidligere soldat, der har formået at flygte til udlandet, får en mission om at tage tilbage, hvor han uventet støder på overlevende.

THE NEW MUTANTS
Biografpremiere: 3. september 2020
I The New Mutants følger vi fem unge mutanter, der er ved at opdage deres evner, mens de bliver holdt fanget et hemmeligt sted. Her prøver de at flygte fra deres fortids synder og redde dem selv.

ANTEBELLUM
Biografpremiere: 17. september 2020
Den succesrige forfatter Veronica bliver fanget i en skræmmende virkelighed og må løse det hjernevridende mysterium, før det er for sent.
Fra folkene bag GET OUT og US!

NO ESCAPE
Biografpremiere: 24. september 2020
Cole er en stjerne på de sociale medier, hvor han præsenterer sine mange fans for den ene vilde oplevelse efter den anden. I jagten på nyt indhold rejser han med sine venner til Moskva for at prøve kræfter med et Escape Room, der efter sigende skulle være helt specielt. Desperate efter de fedeste og mest grænseoverskridende oplevelser går de uimponeret til opgaven. Hvor svært kan det være? Hvad de ikke ved er, at de er på vej ind i et spil fyldt med fare, ondskab og mysterier. Men hvad er spil og hvad er virkelighed og slipper vennerne nogensinde ud i live?

THE CRAFT: LEGACY
Biografpremiere: 29. oktober 2020
Fire aspirerende teenagehekse får mere end de forventede, når de lærer deres nyfundne kræfter at kende.
The Craft: Legacy er efterfølgeren til kult-klassikeren The Craft.

COME PLAY
Biografpremiere: 29. oktober 2020
Come Play handler om en ensom ung dreng, der føler sig anderledes end alle andre. Da han er desparat efter en ven, søger han selskab i sin mobiltelefon og tablet. Her dukker et mystisk væsen op, der bruger drengens elektroniske enheder mod ham for at komme ind i vores verden. Hans forældre må nu kæmpe for at redde deres søn.

BREEDER
Biografpremiere: 31. oktober 2020
Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter. Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet?

FREAKS
Biografpremiere: 12. november 2020
Hvordan overlever man high school? Det bliver helt bogstaveligt 17-årige Millie Kessler største udfordring. For da byens berygtede seriemorder, Bødlen, udser hende som sit næste offer, bliver de populære pigers ondskabsfulde bemærkninger hendes mindste problem.
Det lykkes dog Millie at undslippe Bødlen, men kniven, som han forøger at dræbe hende med, viser sig at have overnaturlige kræfter og næste morgen opdager hun til sin skræk, at hun har byttet krop med den dødsensfarlige seriemorder.
Og hvad værre er. Hun har nu 24 timer til at komme tilbage i sin egen krop, før det bliver permanent.

SAINT MAUD
Biografpremiere: 26. november 2020
Saint Maud handler om Maud, en nyligt hengiven hjemmehjælper, der bliver besat af at redde sin døende patients sjæl. Men uhyggelige kræfter og hendes egen syndige fortid truer med at sætte en stopper for hendes hellige kaldelse.
